EU-Kommissionen vil følge “den danske model” for salg af kvoter i sit forslag til ny fiskerireform. Men det var netop den model, der gik galt på Island.
Under det danske formandskab skal forhandlingerne om en ny fælles fiskeripolitik lukkes.
Bekymringen lyder fra flere hjørner: går reformen langt nok? Er indførelsen af handel med fiskekvoter overhovedet et skridt i den rigtige retning?
I 1990 begyndte islandske fiskere at handle med fangstkvoter, som var de allerede fangede fisk.
Retten til at fange dem var privatiseret. Dele af naturen – “det billige skidt” – fik en salgspris. Og den var god, skriver EU-magasinet notat.dk torsdag.
Danmark indførte det samme system i 2005 efter en aftale mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti. Med individuelle omsættelige kvoter (blandt kendere kendt som IOK) steg prisen på kystvandskvoter med 1000 procent og på dybvandskvoter med 3000 procent.
Nu foreslår Kommissionen, at individuelle omsættelige kvoter skal indføres i alle EU-lande, ikke mindst for at komme et betydeligt ressourcespild til livs.
Hvis hver enkelt båd har sin egen kvote, og man samtidig forbyder udsmidning af undermålere, fisk af forkert art eller fisk, hvor den nationale kvote er brugt op, vil man få et mere bæredygtigt fiskeri, er teorien. Så vil fiskerne kun gå efter, hvad de må føre i land til salg. Men ét er teori, noget andet virkelighed. På Island har man i hvert fald gjort sig nogle smertelige erfaringer.
Den mekanik, der udviklede sig på Island, da man fik IOK – individuelle, omsættelige fiskekvoter – var som en tretrinsraket:
– Kvoterne fik en pris.
– Prisen blev omsat til kapital.
– Den private kapital fandt veje ud i verden og blev brugt til alt mulig andet, end hvad der havde med fiskeri at gøre – f.eks. til danske aviseventyr for islandske krónur og til en lang række lånefinansierede investeringer.
Salget af fiskekvoter var med til at blæse den islandske bobleøkonomi op – indtil den revnede med et brag i efteråret 2008, da islandske banker krakkede, skriver notat.dk.
FAKTA: Afrika Kontakt, PUGAD, Levende Hav, Concord Danmark og DEO afholder 23. marts konferencen: Kan EU sikre et bæredygtigt fiskeri?
