Det er efterhånden tyndt med konkrete fakta om landbrugsstøtten. Og det har konsekvenser for demokratiet, mener undersøgende journalist.
Af Ida Zidore
Det halter med informationer om, hvem der helt præcist modtager penge fra EU’s landbrugsstøtteordning, og hvor meget de modtager.
Det mener journalist og medstifter af internettjenesten farmsubsidy.org, Brigitte Alfter.
Indtil for et par år siden så det ellers ud til at gå “den rigtige vej” – i 2009 indførte EU en ny lov, som pålagde total offentliggørelse af alle støttemodtagere.
Men en enkelt retssag i 2010 fik ændret på dét. To tyske landmænd fik nemlig medhold af EU-Domstolen i, at offentliggørelsen var en krænkelse af deres privatliv.
Ifølge Brigitte Alfter har den afgørelse tilbagestillet åbenheden. Mulighederne for aktindsigt er blevet ringere.
Til kamp for demokratiet
Brigitte Alfter og resten af holdet bag farmsubsidy.org har siden 2004 gravet for at finde ud af, hvem der modtager EU’s støttekroner til landbrug. For åbenhed er alfa og omega for det europæiske demokrati, mener hun.
– Vi lever i et demokrati. Borgerne bliver hele tiden bliver præsenteret for en masse politiske fortællinger – spin, om man vil. Men udover de fortællinger er der nogle konkrete fakta, som borgerne må tage stilling til, siger journalisten.
Herunder altså hvilke landmænd og virksomheder, der modtager godt en tredjedel af Unionens samlede budget. Eller hen ved 60 milliarder euro årligt.
– I sidste ende er det jo borgerne, der går til valg. Det er dem, der skal tage stilling – og det kan de gøre på en helt anden måde, hvis de har adgang til fakta, siger hun.
Hellere viden end spekulation
En ny fælles landbrugspolitik skal forhandles færdig i løbet af det danske formandskab.
Den nuværende politik har været kritiseret for at undergrave fødevareproduktion og handelsmuligheder især i udviklingslandene, og en overvejende del af de danske politikere har længe talt for at skære i støtten. De politiske kritikere siger, at den forstyrrer markedet og ikke er tidssvarende. De fleste NGO’er mener, den har negativ genklang i de fattige lande.
Men debatten skal bygge på viden og ikke spekulation, mener Brigitte Alfter. Derfor har farmsubsidy.org’s metode altid været at ”følge pengene”. Og det viser et mere nuanceret billede:
– Nogle gange gør landbrugsstøtten jo gavn. En europæisk virksomhed kan f.eks. eksporterere mælk til et land, der ikke er selvforsynende med mælk, og hvor der måske hersker sult i store byer. Men andre gange er det sådan, at billigt mælkepulver fuldstændig udkonkurrerer lokale mælkebønder i et udviklingsland, hvor mælkebrug ellers ville kunne klare og udvikle sig, siger hun.
Milking the poor
Farmsubsidy.org har siden 2004 søgt om aktindsigt i diverse europæiske modtagervirksomheder, og har tidligere bevist, at det ikke kun er landmænd, der nyder godt af ordningen. Det er også de helt store drenge.
Arla Foods ligger i toppen over største modtagere og var genstand for en af farmsubsidy.org’s mest enkeltstående sager i 2007. Brigitte Alfter og hendes kollegaer kunne afsløre, hvordan mælkegiganten stod bag massiv eksport af mælkepulver til fattige lande med masser af EU-støttekroner i ryggen.
Arlas forretningsgang skabte liv i den offentlige debat som eksempel på, at EU’s landbrugsstøtte kan gøre livet surt for bønder i udviklingslande som f.eks. Bangladesh. Og undersøgelsen gav Brigitte Alfter en unik mulighed for at konfrontere en af magtens mænd, Arlas vicedirektør Andreas Lundby:
– Lige pludselig fik jeg muligheden for at konfrontere ham med konkrete tal og ikke blot interesseorganisationernes generelle kritik. Et sagligt interview som dét kunne jeg jo ikke have ført uden at vide, hvor meget Arla fik i støtte.
Efter Brigitte Alfters viden har der ikke siden været nogle journalister, der målrettet har udfordret reglerne om forretningshemmeligheder ved netop Arla.
– Jo mindre åbenhed, jo mindre konkret kan vi gå til værks, og det synes jeg er problematisk, konkluderer hun.
FAKTA:
Brigitte Alfter har sammen med blandt andre den danske journalist Nils Mulvad stiftet farmsubsidy.org. Som freelancer med base i København arbejder hun primært med europæisk journalistik og gennemsigtighedsprojekter. Hun står blandt andet bag udviklingen af Journalismfund.eu – et støttesystem for undersøgende journalistik – og er tidligere Bruxelles-korrespondent for Dagbladet Information.
Læs mere om EU’s landbrugsstøtte her: http://www.euo.dk/emner/EUs_budget/Landbrugsstoette/
