Den nye familielov er et udtryk for, at konservative religiøse kræfter med rødder i Saudi Arabien har fået indflydelse på lovgivningen i det ellers sekulære vestafrikanske land. Loven er en svækkelse af kvinders rettigheder og er kun en spæd begyndelse. Målet er at få indført Sharia-love.
Af Hanne Liveng
Efter måneder med debat og demonstrationer blev Malis nye familielov vedtaget i parlamentet i december 2011. Loven har haft en omskiftelig skæbne, idet den erstatter en tidligere udgave fra 2009, der betød ligestilling af mænd og kvinder i familien, et forhold der mobiliserede Det Højeste Islamiske Råd til at presse præsident Amadou Toumani Touré til at trække loven tilbage til ny behandling.
2011-familieloven er en sejr for de islamiske kredse, der angreb 2009-udgaven for at være et resultat af vestlig indflydelse på traditionelle maliske værdier. Det Højeste Islamiske Råd har sat et solidt fingeraftryk på 2011-loven, der sidestiller vielser på rådhuset og i moskeen og fastslår, at manden er beslutningstageren i familien og alle dens forhold.
Menneskerettigheds- og kvindeorganisationer er rystede over, at den familielov, de har ventet på i årtier og som skulle skrive internationale konventioner til beskyttelse af kvinders rettigheder ind i Malis nationale lovgivning, er endt som et klart tilbageskridt for kvinderne og et brud på Malis internationale forpligtigelser. I stedet er den nye lov endt som et klart tilbageskridt for kvinderne og et brud på Malis internationale forpligtigelser.
2011-loven er i direkte modstrid med FNs Kvindekonvention (CEDAW) og Maputo-protokollen, begge underskrevet af Mali. En række paragraffer i familieloven er i strid med konventionerne, og mange fremtrædende civilsamfundsorganisationer har protesteret til præsidenten – hidtil uden resultat.
Men det mest foruroligende ved loven er dens angreb på en af grundpillerne i den maliske forfatning, nemlig at ”Mali er en sekulær nation”. For Det højeste islamiske Råd er loven en kæmpesejr og man ser det som en legitimering af en fremtidig indflydelse på familielovgivningen i Mali.
Madrassaer fastholder piger i undertrykkelse
”Ved I europæere hvad der er ved at ske i Mali?” spørger Fatoumata Guindo, som jeg møder på den danske ambassade i Bamako. Fatoumata Guindo er konsulent i køns- og kvindespørgsmål og har fulgt den proces, der nu har ført til vedtagelsen af 2011 familieloven på tæt hold.
I Mali er mere end 85% af befolkningen muslimer, traditionelt med liberale holdninger til religiøs praksis og doktriner. Men Fatoumata Guindo mener, at en mere aggressiv Islam er blevet synlig i det maliske samfund i det seneste tiår, og hun peger på, at de religiøse skoler, madrassaerne, spiller en vigtig rolle i den udvikling.
Antallet af madrassaer er eksploderet, for der er store pengemidler til rådighed til etableringen af de religiøse skoler og deres drift. Pengene kommer fra arabiske lande, Libyens leder Khadafi, var en af de store bidragydere, en rolle Saudi Arabien nu har overtaget. Mange børn, især mange piger, går kun i de religiøse skoler, enten fordi de mangler de papirer, der kræves for at blive indskrevet i den lokale skole, eller fordi forældrene ikke kan betale for pigernes skolegang.
Fatoumata Guindo siger, at de religiøse skoler kan give børnene en introduktion til en læringsproces, og at de derfor er at foretrække frem for slet ingen skolegang. Men i et kønspolitisk perspektiv er fremgangen for skolerne betænkelig.
I de religiøse skoler fremmes traditionelle kønsroller, der er i direkte modstrid med Malis erklærede mål om at styrke ligestilling og lige rettigheder for mænd og kvinder i samfundet.
Ifølge den muslimske tradition er manden overhoved i familien, selv om kvinden bidrager til familiens underhold og i dagens Mali ofte er de facto hovedforsørger. Det er denne underordning af kvinderne, der nu er slået fast i familieloven af 2011.
Opfordring til dansk pres på regeringen
For Fatoumata Guindo er det ikke de diskriminerende lovparagraffer, der skræmmer, for hun tvivler på at loven vil have nogen effekt uden for byerne. Ii landsbyerne vil den lokale imam stadig fortolke loven på sin egen måde.
Den virkelige trussel mod kvinders rettigheder i Mali er den udhuling af Malis sekulære forfatning, som loven er udtryk for. For medlemmer af Det Højeste Islamiske Råd erklærer nu, at familieloven af 2011 kun er en spæd begyndelse for islamisk indflydelse på lovgivningen, og at målet er at få indført Sharia-love i Mali, hvad der vil diskriminere kvinderne yderligere og blokere for deres deltagelse i samfundet.
Det er i dette perspektiv, at kvinde- og menneskerettighedsorganisationer i Mali fortsætter protesterne mod familieloven. Men Fatoumata Guindo er ikke optimistisk. Hun mener, at kun en massiv oplysningskampagne fra den maliske stat til borgerne kan bremse den udvikling, der er i gang.
Kvinder over hele Mali skal kende deres rettigheder og pligter og vide, hvordan de bliver deltagere i beslutningsprocesserne. Men statens midler til oplysning er få og minimale ved siden af de enorme summer, der kanaliseres ind i landet til styrkelse af de religiøse netværk. Derfor opfordrer Fatoumata Guindo Danmark og andre donorlande til ikke at være naive, men at holde godt øje med udviklingen i Mali og holde de politiske kræfter fast på deres internationale forpligtelser til at fremme kvinders rettigheder.
Hanne Liveng er cand. mag.i fransk og engelsk, MA i globalisering med speciale i migration og skoleformer i Sahel. Hun har besøgt Mali flere gange i forbindelse med KULUs partnerskab med FEMNET-Mali og besøgte senest regionen i februar 2012. Seniorkonsulent hos KULU siden 2005.
