Friis Bach til Venstre: Ikke godt med ultimative krav til ny u-landslov

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“Jeg lytter til ham”, sagde udviklingsministeren. Og tilføjede så med et glimt i øjet: “Jeg er jo radikal. Og vi radikale ved, at det ikke kan betale sig at stille ultimative krav”.

Sådan svarede Christian Friis Bach, da han fredag blev spurgt, hvad han vil gøre, hvis Venstre fastholder sit minimumskrav for at stemme for en ny lov om internationalt udviklingssamarbejde.

Venstres udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, har i et interview med U-landsnyt.dk understreget, at partiet som minimum vil kræve, at den folkelige forankring og medbestemmelse i bistanden bevares.

Derfor er det centralt for Venstre, at en ny bevillingskomite, som udviklingsministeren ønsker skal afløse den nuværende U-landsstyrelse, får et flertal af medlemmer uden for Danida, nemlig fem udefra mod fire fra Danida.

I ministerens forslag til ny lov opereres med otte medlemmer, fire fra Danida og fire udefra.

Udviklingsministeren blev “fanget” i margen af den store internationale jubilæumskonference i København i anledning af Danidas 50 år.

U-landsstyrelsen, der har været en grundsten i bistandens administrative opbygning i 50 år, tæller ni medlemmer. Den har repræsentanter for dansk industri, landbrug, fagbevægelse, NGO’er og den akademiske verden.

Uden Venstres medvirken til en ny “grundlov”for bistanden, som Friis Bach arbejder for skal afløse den hidtidige fra 1971, vil den brede politi-ske enighed om lovgrundlaget for bistandsindsatsen høre fortiden til.

Lovforslaget fremsættes torsdag den 29. marts i Folketinget.

Læs mere i telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/11-03-12/venstre-folkelig-forankring-og-kompetence-uanset-o