Etiopien har ventet på regn i fem år

Forfatter billede

I nu fem år har Etiopien ikke haft et ordentligt regnfald. Store dele af landet på Afrikas Tag er tørkeramt og høsten ødelagt. Tørken har udløst en usund cocktail af svigtende nedbør, stammestrid og voldsomt stigende fødevarepriser.

Den manglende regn optrapper de etniske konflikter i landet, hvor nomadestammer tørner sammen i kampen om vand og græsningsarealer, og sammenstødene er med til at forværre sultsituationen.

Det kan man høre meget mere om i radiomagasinet “Panorama”, som blev sendt lørdag og nu kan genhøres, skriver DR online lørdag.

Overlever på såsæd og dyrefoder

Hvor mange, der sulter lige nu i Etiopien, vides ikke. Sidste år overlevede 12-14 millioner mennesker på fødevarehjælp.

I hele det østlige Afrika sulter over 20 millioner, hvilket gør det til den måske værste humanitære krise lige nu. Flere millioner kvæg, geder og får er allerede bukket under for tørken.

Hungersnøden har nu spredt sig fra dyrene til de yngste og større børn og til de voksne. Folk overlever på at spise rødder og kaktus, og der er landsbyer, hvor familier koger dyrenes foderpiller om til grød og giver til deres børn. Andre steder har familier måttet spise deres såsæd for at overleve.

60 gram korn om dagen

I en landsby i det stærkt tørkeramte sydlige Etiopien, bor Denknesh Sebea. Hun er 35 og mor til syv døtre. Området, hun bor i, har på det seneste oplevet markante klimaforandringer.

Staten har givet hendes familie en sæk på 50 kilo hvedekorn, som de lever af. Kornet skal vare i tre måneder, så der er præcis 60 gram korn om dagen at gøre godt med til hvert familiemedlem.

“Børnene får hverken morgenmad eller frokost. Hvis jeg skal lave morgenmad til familien, er jeg nødt til at bruge 1,25 birr (60 øre) på at købe brød og sukker, og det har jeg ikke, så vi nøjes med aftensmad, hvor vi koger hvedekornene i vand”, fortæller Denknesh Sebea.

Hele familien deler 4-5 deciliter kogte hvedekorn.

Den syngende brønd

Man kan læse videre og høre udsendelsen på
http://www.dr.dk/P1/Panorama/Udsendelser/2012/03/15142547.htm