Afrikansk Nobelprisvinder: Homoseksuelle i fængsel

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Liberias præsident, Ellen Johnson Sirleaf, mener, at homoseksuelle handlinger bør straffes med fængsel, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.

Hun modtog sidste år Nobels fredspris (sammen med to andre kvinder) for sin indsats for kvinders sikkerhed og ret til at deltage i fredsskabende arbejde.

I hendes vestafrikanske hjemland er homoseksuelle handlinger forbudt ved lov og kan give op til ét års fængsel. Den lov ser Ellen Johnson Sirleaf ingen problemer i.

“Vi har visse traditionelle værdier i vores samfund, som vi ønsker at bevare,” siger hun til den engelske avis The Guardian om loven, der forbyder homoseksuelle handlinger.

Oven i købet vil to nye lovforslag i Liberia betyde en væsentlig skærpelse af straffen mod homoseksuelle, så de kan modtage op til ti års fængsel.

Homoseksualitet er forbudt i 37 afrikanske lande, og i Nigeria kan homoseksuelle handlinger straffes med op til 14 års fængsel, ligesom det også kan give fængselsstraf i andre afrikanske lande. I Uganda kan dødsstraf være på vej.

Tilføjelse U-landsnyt.dk:

Den nu 63-årige Ellen Johnson Sirleaf blev valgt som Afrikas første kvindelige præsident i 2005 og genvalgt i 2011. Liberia har gennemgået to blodige borgerkrige, henholdsvis i 1989-1996 og 1999-2003, som tilsammen anslås at have kostet en kvart million livet.

Hendes forgænger på præsidentposten, CharlesTaylor, står tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden på baggrund af hans angivelige medansvar for bestialsk vold under den seneste borgerkrig.