Lars Zbinden Hansen skriver fra Dangbo
Benins ”ejerskab” over uddannelsessektoren får ris af Danida. Alligevel runder Danmark af med millionbeløb, inden programmet lukkes helt i 2013.
Der har de senere år været mange gode grunde til at glæde sig over uddannelsessektoren i det lille vestafrikanske land Benin.
Regeringen dekreterede i 2006 gratis og obligatorisk grundskole og udarbejdede samtidig en uddannelsesstrategi for ti år (2006-2015), som Danida roser for at være ”relevant og gennemtænkt” og for ”sin budgetterede handlingsplan”. Den ros og evaluering fandt sted så sent som i slutningen af 2011.
Før det havde donorerne optrappet støtten, og samtidig havde man store forventninger til det Verdensbank-administrerede Fast Track Initiativ, der skulle speede finansieringen af uddannelse op – ikke bare i Benin men også i 43 andre lande i den fattige verden.
I Benin gav de gode hensigter gode resultater: Der er kommet så mange flere børn i skole, at hele 95 procent af beninske grundskolebørn nu modtager undervisning
Man var altså ganske tæt på at kunne klaske den gode nyhed op på de avisers forsider, der gider beskæftige sig med sagen: Benin er lige ved at nå årtusinde-målsætningen om at sikre alle børn en grundskole-uddannelse inden 2015.
Men noget gik galt: Fast Track-initiativet, der i september i fjor skiftede navn til Global Partnership for Education, vurderer at støtten til de beninske grunduddannelser vil falde med næsten en fjerdedel inden 2014.
Holland, Canada og USA stopper deres støtte til uddannelse i Benin, og Danmark lukker helt og holdent sit bistandsengagement i landet ”for good”.
Lav kapacitet og dårlig koordinering
Miseren skyldes ifølge Danida for lav og dårlig kapacitet i de fire beninske ministerier, der dækker uddannelsesområdet, og som ellers skulle have ejerskab over uddannelsesprogrammerne.
I en notits fra U-landsstyrelsen i København i november i fjor hedder det om ministerierne, at de ”har haft svært ved at anvende de eksterne midler, der er stillet til rådighed. Det skyldes omstændelige processer hvad angår planlægning og budgettering”.
Og så får den beninske administration lige et ekstra hug med sin ”lave kapacitet og dårlige koordinering (der) vil begrænse en effektiv gennemførelse af de planlagte aktiviteter” – og: ”myndighedernes evne til at gennemføre vedtagne planer er begrænset”.
Det kan næppe blive værre, men alligevel bevilgede Danida på den baggrund 125 millioner kroner til uddannelse til og med udgangen af 2013, når Danmark helt skal have udfaset programmet i forbindelse med ambassade-lukningen året efter.
Børnene i Say-Lagare
Alt dette ved de 416 børn i Say-Lagare-grundskolen sådan en 20 km nord for hovedstaden Porto Novo ikke meget om, og her torsdag ved frokosttid er de nok heller ikke særligt interesseret i at få det at vide.
De har travlt med at koncentrere sig om dagens enlige måltid, som er blevet til på grund af netop en del af de 125 millioner kroner fra Danida.
På skift henter eleverne i anden klasse en lille grøn eller blå bøtte fra en stor kurv, som ”madmor” lige har båret ind i klasseværelset. I dag står den på nudler, som fiskes op af bøtterne af de små hænder.
Det er en del af Danidas skolemads-”komponent” under udfasningen. Omregnet 1,40 kroner giver hvert dag det måltid, som for de fleste af børnene er dagens eneste.
Skolens menu ligner til forveksling hinanden uge efter uge. Den består af ris, bønner, majs, kassawa-mos og gulerødder, men i morgen fredag diskes der op med noget så usædvanligt luksuriøst som pølsestykker i ris.
Børnene i de seks grundskole-klasser er lykkeligt uvidende om, at skolemaden fra Danida risikerer at løbe tør, når 2013 rinder ud.
Det gælder ikke bare Say-Lagare-skolen men i hundredvis af andre skoler i de fattigste områder af Benin, hvor Danida påtænker at introducere skolebespisning, inden man lukker ned.
Skolemad – ja hvis nye donorer
Eleverne i skolen er i rene og nystrøgne uniformer, som for flertallets vedkommende er finansieret af danske BØRNEfonden, der samtidig betaler børnenes kladdehæfter og blyanter fra et af sine centre cirka ti kilometer fra skolen.
Uniformerne får eleverne lov at beholde, men om der også kommer mad på bordet efter 2013, afhænger af, om nye donorer træder til, eller om nogle af Danidas samarbejdspartnere i den lokale ”basket fund” for uddannelse vil spytte yderligere i kassen, for at ”mad-komponenten” kan fungere videre. Det er Holland, Verdensbanken, Tyskland og Frankrig.
Danidas beninske programmedarbejder for uddannelse, Eric Sossou-hounto, har heller ikke helt overblik over, hvad der kommer til at ske.
Han har stået for Danidas uddannelsesprogram i Benin siden januar 2011, hvor han hurtigt inde i sin ansættelse fik smidt bomben i hovedet, at Danmark lukker og slukker. Han skal altså ud og se sig om efter et nyt job for at få mad på bordet til sig og sin familie.
En rigtig Danida-vurdering
Mens Eric og Deres udsendte kigger på, at børnene i Say-Lagare dæmmer op for den værste sult, forklarer han, at U-landsstyrelsens beskrivelse af problemerne i Benins uddannelsessektor var rigtige nok.
”Når man i et fattigt land som Benin beslutter, at man skal skabe 100 procents skolegang for alle grundskolebørn i løbet af en forholdsvis kort årrække, er der masser af faktorer, der spiller ind”, siger han.
“Det er ikke blot et spørgsmål om skolemad og skolebygninger, men også om uddannelse af lærere, bøger og læseplaner. På administrativt niveau – i ministerierne – har man simpelt hen ikke kapacitet til at tackle alle de udfordringer på én gang. Og så har kravet om decentralisering og involvering af lokale partnere ikke gjort processen lettere”, føjer han til.
Trods de mange problemer vurderer han, at Danmarks udfasning og sidste bevilling til uddannelse i Benin er udtryk for en ”god exit-strategi, der vil hjælpe Benin i gang med planlægning for at kunne søge om bevillinger fra andre donorer”.
Skoleinspektøren på Say-Lagare, Houdji Josephine Kodjo, ved godt, at Danmark er på vej ud af landet, men hun er optimistisk, at der nok skal vise sig nye muligheder. Hun har været på skolen i en årrække og har oplevet donorer komme og gå.
Før ”Fast-Track-inititiativet”, som Danmark og samarbejdspartnerne i Benin også kalder uddannelsesprogrammet, var det FN’s Verdenføde-vareprogram, WFP, der leverede mad til skolen. Og dengang fik børnene to måltider om dagen. Nu får de kun eet.
Udenlandsk kontrol er godt
Hun siger, at ”et fremmed element” er en absolut nødvendighed for samarbejdet, hvis det skal virke.
I hvert fald hvis den grundlæggende idé om, at skolemaden skal sendes i lokal licitation og i sidste ende laves af lokale kvinder via små enkelt-mandsfirmaer (det, der i Danidas bistands-sprog hedder en ”community-based” og ”lokalt indkomst-genererende” tilgang).
”Hvis maden skal laves af os herude, og pengene kræves ind hos repræsentanter for ministerierne, får vi ingen til at gøre det. Ingen stoler på regeringen”, siger hun og løfter dermed en flig for, at korruptionen i Benin også har sine konsekvenser på skoleområdet helt herude på landet.
Men måske kan Danida stadig nå at holde uddannelsessektoren i Benin på en god, fremtidig kurs.
Danmark sidder i hvert fald sammen med Verdensbanken i en komité, der skal komme med anbefalinger til en revidering af landets uddannelsesstrategi. Og Danmark har som ledende donor på området siden 2004 en ganske god tyngde.
Som Eric på et tidspunkt siger, lytter folk, når Danida taler. ”Der er danskerne – og så er der resten”, hedder det.
På vej tilbage mod Porto Novo og Benins hovedby, Cotonou, passerer vi i landsbyen Yokon et massivt bygningsværk med siloer og lagerrum og kontorbygninger.
Det hele er overgroet med mos og trægrene, der vikler sig ind i konstruktionerne. Bygningen har tydeligvis stået og forfaldet i lang tid.
Eric forklarer, at det er et tysk projekt, en kornmølle, der aldrig kom i gang. Men det er en anden historie.
Fakta:
Danmark har med otte pct. af den samlede bistand hidtil været den tredjestørste donor i Benin og støttet uddannelsessektoren i Benin siden 2004. Den samlede støtte (2004-2013) løber op i 352 millioner kr.
Udover skolemadsordningen omfatter det sidste to års udfasnings-program skolebyggeri, uddannelse af lærere, fremstilling af undervisningsmateriale og teknisk rådgivning.
Den danske udfasning af de bilaterale uddannelsesprogrammer gælder ikke kun for Benin, men også for Bhutan, Bolivia, Cambodja, Nicaragua, Sydafrika, Vietnam og Zambia.
I stedet fordobles det årlige danske bidrag til Global Partnership for Education, der administreres af Verdensbanken (altså indirekte dansk støtte til uddannelse i landene).
————-
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
