Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Natten til tirsdag sendte Malis militærjunta soldater ud i hovedstaden Bamako for at arrestere en god del af landets politiske elite.
Tidligere premierminister Modibo Sidibe og eks-minister Soumaila Cissé, begge kandidater til det nu aborterede præsidentvalg den 29. april, blev hentet i deres hjem.
Andetsteds i byen blev landets politichef, en tidligere forsvarsminister og to af den detroniserede præsident Amadou Toumani Tourés nærmeste rådgivere samt ekspræsidentens stabschef anholdt.
Og natten til onsdag var juntaen igen ude i Bamakos gader.
Her gik det ud over to medlemmer af landets største politiske partier, Adema og UDD. Kassoum Tapo og Tiéman Coulibaly blev som politikerne natten før kørt til militærkasernen i Kati, 15 kilometer fra Bamako.
Juntaen har i et kommuniké ladet forstå, at anholdelserne kommer på baggrund af ”præcise, alvorlige og samstemmende oplysninger”, der gør det nødvendigt at overdrage politikerne til retsvæsenet, hvor de formentligt vil blive anklaget for landsforræderi.
Det er i hvert fald den anklage, der var tiltænkt præsident Touré, som de unge soldater væltede fra magten ved et kup den 22. marts. Han er i mellemtiden formelt trådt tilbage, har fået amnesti, men befinder sig et ”hemmeligt men sikkert” sted i eller omkring Bamako.
Aftale smuldrer
Tourés formelle exit kom på baggrund af den aftale, som kupmagerne underskrev med det 15 lande store Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab den 6. april
Om den holder, er der nu større og større tvivl om. Aftalen gik for soldaterne på at træde til side og overdrage magten til en midlertidig præsident – mod amnesti, altså ingen retsforfølgelse for kupmagerne. Samtidig hævede det vestafrikanske fællesskab (ECOWAS) de bidende sanktioner, som blev indført straks efter kuppet.
Men straks efter underskrivelsen udtalte kuplederen, kaptajn Amadou Senogo, at hans junta ”ikke går nogen steder. Når en gruppe soldater tager magten, kan ingen skubbe dem ud på et sidespor, og det er ingen vittighed”.
En midlertidig præsident er dog udnævnt, nemlig nationalforsamlingens formand, Diancounde Traoré, og han har ifølge nyhedsbureauerne ikke kendskab til tirsdagens arrestationer. Han vovede bagefter at sige, at arrestationerne ikke er noget, ”der bør finde sted i et land med lov og orden”.
Skal landets grundlov følges, har Traoré 40 dage til at arrangere nyt valg til præsidentposten, og som sin allerførste embedsforpligtelse i forhold til ECOWAS-aftalen udnævnte han – også tirsdag – en ny premierminister.
Det blev lederen af partiet ”Kongressen for Malis Udvikling”, Cheick Modibo Diarra, der nu har ”fuld bemyndigelse” til at danne en ”national enhedsregering”, der også skal inkludere repræsentanter for hæren.
Råderummet for den nye premierminister – astrofysiker og tidligere ansat ved NASA i USA og fra 2006 Microsofts ”ambassadør i Vestafrika” – kan altså blive ganske begrænset.
Tuareger militært overlegne
Bortset fra at feltet af politikere til en ”enhedsregering” med anholdelserne er blevet snævrere, har juntaen siden ECOWAS-aftalen sagt, at militæret vil have afgørende indflydelse på, hvordan tuareg-oprøret i nord tackles.
Oprøret kulminerede – også 6. april – da tuaregerne i Den Nationale Bevægelse for et frit Azawad (MNLA) udråbte deres egen stat, Azawad, og dermed delte Mali i to.
ECOWAS har lovet at stille med op mod 3.000 soldater for at slå oprøret ned, men kaptajn Senogo har senest meddelt, at hæren ikke vil tillade udenlandske tropper i Mali.
Iagttagere peger på, at det i så fald bliver svært at løse problemet militært. Ifølge en analyse fra ugemagasinet Jeune Afrique er Malis egen hær nærmest gået i opløsning.
Den er nu i så dårlig stand, at den ikke vil kunne hamle op med tuaregerne, der vendte hjem langt bedre bevæbnede og udrustede fra borgerkrigen i Libyen i slutningen af 2011.
En højtstående, anonym, militæranalytiker fra et af Malis nabolande, siger til ugemagasinet, at landets hær er komplet ”under-udstyret”, og at ”den maliske hær har behov for logistik, der er tilpasset terrænet – d.v.s. effektiv og let at flytte”.
De bedst trænede mænd er omkring 600 elite-faldskærmssoldater, som er blevet uddannet i USA og i Canada. Men ifølge analytikeren er de fleste baseret i Bamako og har ikke noget kendskab til terrænet eller viden om, hvordan man overlever i det massive ørkenområde i nord.
Imens får den nye premierminister som sin allerførste opgave at speede forhandlingerne med MNLA og islamisterne i gruppen Ansar Dine op.
Forhandlinger undervejs
De første spæde sonderinger blev taget af en særlig forhandler for præsident Traoré over weekenden i nabolandene Burkina Faso og i Mauretanien. Præsidenten havde på forhånd meddelt, at intet andet end genoprettelse af hele landets ”territoriale integritet” vil blive accepteret. Ellers bliver der ”total og uforsonlig krig”, hed det.
Fra de første sonderinger i Mauretanien forlyder det, at MNLA på sin side vil overveje en slags føderation indenfor Malis grænser i stedet for deres nye stat, der er blevet mødt med total afvisning fra det internationale samfund.
MNLAs forhandler, Hama Ag Mahmoud, krævede imidlertid garantier fra det internationale samfund for, at en ”aftale kan implementeres” og forlangte, at forhandlinger i fremtiden skal ”føres med en legitim regering i Bamako”.
Ansar Dine, der vil indføre sharia i hele Mali, har nu tilkendegivet, at man er parat til at tale med den maliske regering. Som en tilsyneladende første velvillig gestus løslod gruppen forleden161 maliske soldater, som de har taget til fange, siden oprøret startede den 17. januar.
Derimod er præsident Traoré kategorisk afvisende overfor at tale med terroristerne i Al-Qaeda i Islamisk Maghreb (AQIM), der sammen med andre terrorgrupper opererer i nord. Præsidenten har stillet som ultimatum, at alle udenlandske terrorgrupper helt skal forlade Mali.
Det gælder også en gruppe, der de seneste dage har vist deres sorte jihad-flag i nord: ”Bevægelsen for Enhed og Jihad i Vestafrika” (forkortet MUJOA på fransk). Der er tillige rapporter om, at de frygtede nigerianske terrorister fra Boko Haram nu også har indfundet sig i Azawad.
Sult og nød i nord
Samtidig meldes der om stigende problemer i alle dele af Azawad og ikke mindst i de store byer: Gao, Kidal og Timbuktu.
En indbygger i Gao, Mohammed Maiga, der er flygtet ned til Bamako, siger til britiske The Economist: ”Alle forlader byen. Der er ingen mad, ingen forsyninger, strømafbrydelse hele dagen. Banker og kontorer er blevet plyndret af rebeller”.
FN-organisationer anslår, at over 200.000 nu er flygtet eller blevet fordrevet, og flere humanitære organisationer har helt indstillet deres arbejde i det nordlige Mali, der ligesom det øvrige Sahel-bælte er ramt af tørke og fejlslagen høst.
Ifølge FNs Børnefond (UNICEF) trues op mod 12 millioner mennesker af akut sult.
Imens fortsætter terroristerne deres jævnlige kidnapninger. Mandag gik det ud over en schweizisk kvinde i fyrrerne, der har boet i mange år i Timbuktu.
Bag bortførelsen stod AQIM, der i forvejen holder 7 algierere, herunder den franske konsul i Gao, 6 franskmænd, 2 spaniere og en italiener fangne.
————-
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
