Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Torsdag lykkedes det den detroniserede præsident Amadou Toumani Touré at slippe ud af det kaotiske Sahel-land, Mali, i Vestafrika.
ATT, som han kaldes, blev sammen med 15 familiemedlemmer fløjet til Senegals hovedstad, Dakar, hvor han blev indlogeret i et af statens gæstehuse for udenlandske, besøgende dignitarer.
Flugten blev eksekveret i den senegalesiske præsident Macky Salls officielle fly og fandt sted, efter at det kom frem, at ATT siden militærkuppet den 22. marts har holdt sig skjult i landets ambassade i Bamako.
Soldater i Bamakos lufthavn ville i første omgang ikke ville lade præsidenten rejse, men en lodret ordre fra kuplederen, kaptajn Amadou Senogo, gav den 63-årige ekspræsident frit lejde ud af landet.
Samme dag, torsdag, blev 11 fremstående politikere og 11 militærpersoner løsladt af juntaen. De 22 var blevet arresteret to dage før. Flere af dem stod ATT nær.
Det drejer sig bl.a. om tidligere premierminister Modibo Sidibe og eksminister Soumaila Cissé – begge kandidater til det nu aborterede præsidentvalg den 29. april.
Juntaen har ladet forstået, at de 22 trods løsladelserne stadig vil blive anklaget for landsforræderi. Juntaen oplyser at have fundet våbenlagre i flere af deres hjem, som ifølge en talsmand ”ikke var beregnet for (Malis) regulære hær”. Han afviste, at der var tale om ”heksejagt”.
Juntaen stadig magtfaktor
Men BBC’s korrespondent i Bamako, Martin Vogl, vurderer at anholdelserne snarere havde til formål at intimidere politikerne og befolkningen for at vise, at juntaen stadig er en magtfaktor i Mali.
Juntaen lovede ellers den 6. april via en aftale med det 15 lande store Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab (ECOWAS) at træde til side og overdrage magten til en midlertidig præsident. Men straks efter underskrivelsen rejste kuplederen Senogo i en officiel udtalelse tvivl om aftalens holdbarhed.
Imens meddeler Røde Kors, at der nu er åbnet en spinkel humanitær korridor ind i den urohærgede nordlige del af landet, der – også 6. april – blev udråbt som selvstændig stat af tuareg-rebellerne i Den Nationale Bevægelse for et Frit Azawad (MNLA).
Torsdag lykkedes det at køre 3 biler med fem tons nødhjælp helt frem til hospitalet i Timbuktu, der var blevet hærget og plyndret af rebeller.
Malisk nødhjælp
Ærespræsidenten for Malis Røde Kors, Adama Diarra, siger, at det drejer sig om mad, medicin, måtter og tæpper, der kommer fra ”Hjertets Røst” (”Cri de Coeur”), en organisation af flygtede maliere fra de nordlige områder, der samler ind i hovedstaden Bamako for at lindre nøden for civilbefolkningen i nord.
Et af de stiftende medlemmer af organisationen, Assoumane Maïga, oplyser, at torsdagens konvoj blev minutiøst gennemsøgt af rebellerne for at sikre, at der ikke var udenlandske varer med.
Rebellerne i MNLA har sagt god for en humanitær korridor på betingelse af, at varerne ikke kommer fra lande som Frankrig og USA.
Til Voice of America siger Maïga, at påbuddet om lokale varer vil det gøre ekstremt vanskeligt at bringe nye forsyninger. ”Hvis vi støder ind i epidemiske sygdomme, eller hvis vi skal hjælpe syge mennesker, kan Mali ikke gøre det uden WHO (FN’s Verdenssundhedsorganisation), Røde Kors eller WFP”.
WFP gør klar til at rykke ind
Fredag meddelte WFP (FNs Fødevareprogram), at man har doneret et ton ”Plums up” (et protein- og energi-rigt produkt til fejlernærede børn) til ”Hjertets Røst”, og at WFP samtidig har fløjet forsyninger til byen Kayes i det nord-vestlige Mali. Den nødhjælp vil blive bragt videre ind i Azawad, så snart der er mulighed for at lande med fly.
Men indtil videre er ”lovløshed” og ”anarki” den karakteristiske melding fra Azawad. I de tre store byer Gao, Kidal og Timbuktu er der rapporter om voldtægter, plyndringer og ødelæggelser af offentlige og private bygninger i kølvandet på fordrivelsen af den maliske hær.
Det menes, at alle involverede parter i fordrivelsen af hæren har begået overgreb og forbrydelser mod menneskerettighederne, herunder også terrorgruppen Al-Qaeda i Islamisk Maghreb (AQIM).
Ifølge den internationale NGO, Caritas, er omkring 268.000 mennesker nu blevet fordrevet fra deres hjem. De fleste er flygtet over grænserne til nabolandene.
Ingen kniv for struben
Den nye maliske premierminister, Cheikh Modibo Diarra, der tirsdag blev indsat i embedet af den midlertidige præsident, nationalforsamlingens formand, Diancounde Traoré, sagde fredag, at han er indstillet på at forhandle med de grupper, der kontrollerer den nordlige del af landet.
Han nævnte ikke, om det også gjaldt de tre terrorgrupper med medlemmer fra Algeriet og Nigeria, der nu vides at være til stede i Azawad, men den midlertidige præsident Traoré har tidligere kategorisk udelukket enhver dialog med de udenlandske terrorister.
Premierministeren nøjedes med at erklære, at forhandlinger ikke skal foregå ”med en kniv for struben”. ”Vi efterlader ikke en kvadratcentimeter af fædrelandet”, der nu er besat, sagde han.
Dermed gentages Bamakos krav, om at ”kun en genoprettelse af hele Malis territoriale integritet” vil blive accepteret. Altså: ingen selvstændig stat til tuaregerne.
De første spæde forsøg på en forhandlingsløsning blev gjort sidste weekend i nabolandene – før den nye premierminister blev indsat.
Her krævede MNLA garantier fra det internationale samfund for, at en ”aftale kan implementeres” og forlangte, at forhandlinger i fremtiden skal ”føres med en legitim regering i Bamako”. Det internationale samfund har imidlertid i samstemmighed afvist at anerkende den nye Azawad-stat.
Den islamiske gruppe Ansar Dine, der har deltaget side om side med MNLA i oprøret, og som vil indføre sharia i hele Mali, har tilkendegivet, at man er parat til at tale med den maliske regering. Som en tilsyneladende første velvillig gestus løslod gruppen forleden161 maliske soldater.
ATTs storhed og fald
Præsident Tourés fald og flugt er et dramatisk udtryk for, at han blev udsat for sin egen ”medicin”.
Som soldat tog han selv magten ved et militærkup i marts 1991 men viste fra starten nye progressive takter i et land, der siden uafhængigheden fra Frankrig i 1960 havde været præget af diktatoriske regimer.
Han fik dannet en overgangsregering og udarbejdet en ny forfatning, der reelt banede vejen for demokratiet i Mali, der siden er blevet konstant forbedret – indtil kuppet for en måned siden.
ATT, som derfor er blevet kaldt ”demokratiets soldat”, opnåede enorm popularitet i den maliske befolkning og blev suverænt valgt som præsident i 2002 og genvalgt i 2007.
Men i den senere tid er populariteten dalet gevaldigt og på det seneste styrtdykket.
Anklagerne er haglet ned over ham for at have udsultet den maliske hær i en sådan grad, at soldaterne ikke havde en jordisk chance mod tuareg-rebellerne i nord, der vendte veludrustede hjem fra borgerkrigen i Libyen i slutningen af 2011.
Den anklage og voldsomme vrede mod ATT var baggrunden for de unge officerers kup ham den 22. marts.
————–
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
