I et debatindlæg i dagspressen for nylig skrev Jacob Rosdahl (JR) fra Mellemfolkeligt Samvirke, at retten til at være en seksuel minoritet i Uganda ikke er særlig presserende i forhold til andre udfordringer, som det østafrikanske land står over for.
Af Birgit Lindsnæs og Richardt Heers
Baggrunden for indlægget er et lovforslag i parlamentet i Kampala, som krænker homoseksuelles rettigheder og som i sin første udgave muliggjorde dødsstraf for homoseksuelle (lovforslaget er nu genfremsat, men uden mulighed for dødsstraf).
Lovforslaget har fået stor international og dansk bevågenhed, og der har været diskussioner om, hvorvidt dansk udviklingsbistand til Uganda skal tilbageholdes på grund af forslaget.
Ifølge JR har reaktionerne oversteget lovforslagets relevans, og skygget for vigtigere problemer, så som indskrænket ytringsfrihed, fattigdom og seksuelle overgreb.
Stærkt bekymrende
Udfordringerne er uden tvivl mange i Uganda. Men at JR kalder et lovforslag, der muliggør dødsstraf for homoseksuelle for en detalje, er bekymrende – uanset om lovforslaget bliver vedtaget eller ej.
Det er bekymrende, fordi det affejer seksuelle rettigheder som en andenrangs rettighed, som ikke fortjener at blive taget seriøst eller betragtes på lige fod med andre rettigheder.
Det sender desuden et signal til modtagerlande om, at man kan gradbøje eller gå på kompromis med visse gruppers rettigheder, uden at det har konsekvenser.
Som JR selv skriver, er menneskerettighederne ubøjelige og udelelige, hvilket hans indlæg paradoksalt nok ikke afspejler. At kunne udtrykke sin seksuelle orientering er en fundamental rettighed, som hænger uløseligt sammen med andre menneskerettigheder.
Jacob Rosdahl gør gældende, at et enøjet fokus på anti-homoloven overskygger større menneskeretlige og demokratiske udfordringer i Uganda. Han mener videre, at man hellere skal kigge på det store billede end på enkeltstående lovforslag.
Men krænkelser af seksuelle rettigheder er netop både en demokratisk og menneskeretlig udfordring og ikke et isoleret problem. Anti-homoloven er en del af det større billede, det er en del af en generel homofobi i Uganda, og det er et brud på fundamentale rettigheder.
Derfor fortjener de problemer, som ugandiske homoseksuelle står over for al den opmærksomhed, de kan få.
Diskrimination af homoseksuelle
Det er almindeligt anerkendt, at menneskerettigheder, god regerings-førelse og demokrati er tre sider af samme sag. Nogle af de rettigheder, Danmark arbejder for, er så kontroversielle, at de ikke er anerkendt i andre lande.
Homoseksuelles rettigheder bør som udgangspunkt være omfattet af diskriminationsbegrebet, hvilket mange lande ikke anerkender, herunder Uganda.
Fraværet af klart definerede rettigheder betyder derfor en de facto krænkelse af disse særligt udsatte grupper.
Danmark bør derfor fortsat arbejde for, at kontroversielle rettigheder gøres til internationalt anerkendte menneskerettigheder på lige fod med andre rettigheder, men aldrig på bekostning af dem.
———–
Birgit Lindsnæs er international chef i foreningen Sex & Samfund og Richardt Heers talsperson for rettigheder og udviklingspolitik i LGBT Danmark (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner).
