Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Senegaleserne vidste godt i forvejen, at Macky Sall ikke hører til blandt landets dybt fattige store flertal. Tirsdag fik de bekræftet, at deres nye præsident er endog særdeles godt ved muffen.
I det lokale ”statstidende” lod Sall de henved 13 millioner senegalesere vide, at hans 699 kvadratmeter store villa i et af hovedstaden Dakars rigere kvarterer vurderes til omkring 4 millioner kroner, og at hans lejlighed i Houston i Texas på 300 kvadratmeter kan sælges for omkring 1,2 millioner kroner.
Med et byggeselskab og et rådgivende firma og et par ekstra villaer og grunde i og omkring Dakar løber Salls samlede formue op i omkring 15 millioner kr., ifølge en beregning på de offentliggjorte tal, som det franske nyhedsbureau AFP har foretaget.
Noget af formuen deles med ægtefællen Marième Sall.
I beregningen medtælles ikke 35 biler, der ”i alt væsentligt bruges til politiske aktiviteter” af Salls parti, ”Republikkens Alliance”, som han stiftede i 2008, da han kom på kant med ekspræsident Abdoulaye Wade.
Men han er åben om det….
Sall har med offentliggørelsen fulgt et grundlovskrav om åbenhed omkring sin økonomi – et krav som alle tidligere senegalesiske præsidenter behændigt har ignoreret.
Han fortsætter dermed de takter om åbenhed, som han slog an allerede dagen efter sit indtog i præsidentpaladset i det vestafrikanske land den 2. april.
Den dag appellerede han til verdenssamfundet om hjælp til de over 800.000 mennesker i det nordlige Senegal, der trues af akut hungersnød.
Modsat sin forgænger, Wade, der forsøgte at ignorere problemet, talte Sall lige ud af posen og gav sultkatastrofen sin absolutte topprioritet.
Fem prioriteter
Senegal står som alle landene i Sahel-bæltet overfor en truende sultkatastrofe på grund af tørke og fejlslagen høst. Ifølge FN kan op imod 13 millioner mennesker blive ramt.
En uge inde i sin præsidentperiode gentog Sall appellen. Det skete i forbindelse med det ”regeringsgrundlag”, som han havde lovet igennem valgkampen, og som baserede sig på en grundig ”analyse og kortlægning” af Senegals problemer”, som Sall kaldte det, og som udmøntede sig i fem prioritetsområder.
Igen anmodede han som det allervigtigste verdenssamfundet om hjælp men lovede samtidig, at Senegal vil afsætte op imod 285 millioner kroner af statens penge til at komme de mest sult-truede medborgere til undsætning her og nu.
På lidt længere sigt vil Sall over en fem års periode investere 23 milliarder kroner i at udvikle landbruget. Det beløb kommer tæt på hele Senegals statsbudget for 2011 på cirka 27 milliarder kroner.
Det dyre liv
Som næststørste prioritet imødekommer Sall det store flertal af senegaleserne og deres allerværste bekymring og hovedpine, nemlig de høje priser på helt almindelge dagligvarer som ris, sukker og madolie.
Sall har lovet at sænke priserne med 10 til 20 procent i en ”midlertidig prøveperiode” via statsstøtte til de handlende. Det vil komme til at koste omkring 600 millioner kroner fra statens kasse.
To andre store problemer lover Sall at løse. Det gælder den ekstremt dårlige og upålidelige strømforsyning i landet og konflikten i den sydlige Casamance-provins, hvor rebellerne i næsten 50 år har krævet uafhængighed fra Senegal.
Salls udmelding til befolkningen – og rebellerne – var forhandlinger og dialog men under ingen omstændigheder i en retning, der kan medføre provinsens løsrivelse.
Nedskæringer
Den erklæring bliver næppe modtaget med kyshånd af de omkring 2.000 guerilla-soldater, der alene i år har dræbt over 30 senegalesiske soldater.
Sall nævnte ikke noget om, hvor de mange penge til at løse problemerne skal komme fra, og hans femte prioritering om at slanke statsadministrationen gør det næppe alene, selv om der er tale om betydelige besparelser.
Han er allerede stået ved sit løfte om at skære antallet af ministre i sin nye regering ned fra Wades tidligere 40 til nu 25.
Herefter er planen at lukke flere af de dyre senegalesiske ambassader i udlandet og generelt skære i udgifterne i statsadministrationen.
Det indebærer f.eks. salg af statens officielle biler og en kraftig beskæring i de statsansattes astronomiske forbrug af telefoner. Ifølge AFP lød statens telefonregning i 2011 på over 300 millioner kroner!
Sall er med sine åbenhjertige udmeldinger redet videre på den politiske medvind og goodwill, der har omgærdet ham, siden han med en knusende valgsejr på 66 procent af stemmerne mod Wades 34 sendte den gamle præsident på pension.
Men mange spørger nu, om det reelt vil lykkes præsidenten at finde de enorme pengesummer, der skal til for at løse de store problemer for en befolkning, hvor 60 procent lever på under to dollars (11 kr.) om dagen, og hvor 68 procent er unge under 24 år og arbejdsløse og utålmodige.
Hissene Habre
En helt anden varm kartoffel, som Sall endnu ikke har ytret sig om, er spørgsmålet om den tidligere diktator fra Tchad, Hissene Habre.
”Afrikas Pinochet”, som han kaldes, har været i eksil i Senegal, siden han i 1990 blev kuppet fra magten efter otte års rædselsregimente, hvor titusinder blev tortureret og dræbt.
Belgien har flere gange officielt anmodet om at få Habre udleveret og har allerede i 2005 tiltalt ham for forbrydelser mod menneskeheden in absentia. I Tchad blev han dødsdømt i 2008.
Også menneskeretsorganisationer som Human Rights Watch presser på for at få Habre udleveret fra Senegal til retsforfølgelse, og de er sikkert ganske utålmodige for at høre Salls mening om den sag.
————-
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
