Ninna Loch Hansen skriver fra Kairo
Mens egypterne står foran deres første demokratiske præsidentvalg 23. maj vidner daglige magtkampe i parlamentet og på gaden om en overgangsperiode, der langt fra er afsluttet.
De politiske aktører involverer også arbejderne og deres fortsatte kamp for bedre løn, arbejdsforhold og retten til at organisere sig.
Misr Spinning and Weaving Factory i byen Mahalla al-Kubra er Egyptens største statsejede tekstilfabrik med 27.000 arbejdere.
Vi er taget hertil på arbejdernes kampdag 1. maj med organisationen Nazra for Feminist Studies for at sætte fokus på kvindelige arbejderes rolle og rettigheder i den egyptiske tekstilproduktion.
Midlet er graffiti i et kvinderettig-hedsperspektiv skabt af den nye bevægelse ”Nooneswa”, der er støttet af Nazra.
Mahallas arbejderes succesfulde massestrejker i 2006 for bedre arbejdsforhold spillede en betydelig rolle for egypternes videre modstand mod Mubarak og styrets fald i 2011.
Således opstod egyptiske ungdomsbevægelser som ”6. april” og ”Kefaya” som følge af Mahalla-strejkerne.
Efter revolutionen kæmper arbejderne mod fortsat korruption på den statsejede fabrik og for bedre økonomiske rettigheder.
Arbejderne i front for bedre vilkår
En af udfordringerne er bedre struktur og organisering hos arbejderne.
Amal Elseid arbejder på fabrikken og er den ene af fabriksarbejdernes to uofficielle tillidsrepræsentanter. Hun repræsenterer de kvindelige arbejdere i forhandlinger med fabrikkens fagforeningskommité af repræsentanter fra dele af produktionen.
Vi mødes med hende 1. maj, hvor fabriksarbejderne på ny strejker for bedre arbejdsforhold. Denne gang for 1 måneds ekstra aftrædelsesbonus oven i den ene måned, de har fået gennemført tidligere.
Men det er svært at få hul igennem. Vi har været så heldige at mødes med Amal Elseid trods arbejdernes stigende modstand mod medierne og særligt politiske partier, der i følge arbejderne bruger deres sag til at fremme egen politiske agenda.
Ifølge Amal har Mahallas arbejdere været frontløbere for udviklingen i den egyptiske fagbevægelse.
”Vi tog initiativ til strejkerne i 2006 og inspirerede mange politiske grupper til at kæmpe for arbejderne. Vi organiserer strejke og presser ledelsen til at modarbejde korruption indenfor fagbevægelsen ved samarbejde og forhandling med de lokale ledere i produktionen”, fortæller hun.
Hun er klar på, at arbejdernes krav bedst forhandles samlet, og at strejke ikke skal anvendes som eneste middel for forbedringer.
Som hun siger: ”Vi har brug for viden for at få vores krav igennem. Vi ønsker at påvirke fagforeningsloven og lære at bruge den konstruktivt”.
Amal Elseid er en stærk kvinde. Vi taler med hende på en bænk udenfor fabrikken, og adskillige gange må hun afbryde og diskutere med forbipasserende mænd, der er kritiske overfor hendes samtale med udlændinge.
De råber til os, at der ikke er problemer på fabrikken og tager fat i Amal for at afbryde interviewet. Men hun er insisterende, tager diskussionen med dem og forklarer sine hensigter med samtalen.
Fagbevægelsens nye ansigt
Den egyptiske fagbevægelse har udviklet sig i rasende fart siden Mubaraks fald.
Bogen ”Egypten på vej mod demokrati – arbejdsmarkedets betydning for det arabiske forår” udgivet af Ulandssekretariatet LO/FTF april 2012 beskriver bl.a. den aktuelle magtkamp – se også anmeldelse på http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/04-05-12/egyptens-r-begyndte-hos-tekstilarbejderne
En magtkamp mellem den gamle fællesorganisation ETUF, delvist finansieret af Mubarak regimet, og dannelsen af den nye mindre uafhængige fagbevægelse Egyptian Federation for Independent Trade Unions (EFITU).
De nye fagforeninger organiseret under EFITU er ikke juridisk anerkendt ved lov på grund af den gamle fagforeningslov fra 1950’erne, der kun tillader organisationer under ETUF at organisere arbejderne.
De kæmper derfor kollektivt for retten til at organisere sig uafhængigt og skabe en fri fagbevægelse udenom de gamle kræfter fra Mubarak-styret.
På trods af de mange, endnu uafklarede, politiske udfordringer i Egypten giver en kvinde som Amal Elseid, der dagligt står op for lønmodtagernes krav, håb for de egyptiske arbejdere og deres ret til at organisere sig.
————-
Ninna Loch Hansen er cand.scient.pol. og har boet i Kairo i seks måneder for at læse arabisk og arbejde hos Nazra på et politisk kampagneprojekt, delvist finansieret af KVINFO.
En rapport over projektets indsamlede erfaringer vil være tilgængelig via KVINFO i sommeren 2012.
————
Læs også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/09-02-12/ny-fri-fagbev-gelse-i-egypten
