Frygter minister-magt i ny u-landslov – Per Stig: Som en ren Chaplin-film

Venstres udviklingspolitiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, slog samme kritiske toner an som Per Stig Møller, især om sammensætningen af bevillingskomiteen, som han kaldte en “nervecentral”.

“Ministeren har mødt meget andet end ros for sit udspil til den nye lov om udviklingssamarbejde. I Venstre har vi delt mange af de bekymringer, som de danske NGO’er, fagforeninger og erhvervsorganisationer er kommet med. Jeg har derfor været i dialog med ministeren i processen, og der er blevet lyttet til nogle af bekymringerne”, sagde han og fortsatte.

“Men desværre står regeringen stadig stejlt på nogle helt centrale dele af lovforslaget, som generer både Venstre og mange af de kritiske organisationer. Problemets kerne er åbenhed og inddragelse. Som selvudråbt fanatiker på området har ministeren lagt stor vægt på, at åbenheden øges. Men hvor og hvordan fremgår ikke af lovforslaget. Det er op til Ministeren at afgøre ved en senere lejlighed”.

“Nedlæggelsen af Styrelsen, hvor man fjerner en platform for inddragelse af bl.a. civilsamfund og erhvervsorganisationer, kompenseres i nogen grad med et nyt Udviklingspolitisk Råd”.

“Nervecentralen bliver tilsyneladende Bevillingskomiteen, men i lov-forslaget har komiteen lige så mange af ministerens egne embedsmænd, som den har eksterne stemmer. Og formanden, ja det er såmænd ministerens egen direktør for udviklingsbistand”, lagde han til.

Så er der lige karrieren…

“Det er dygtige og kompetente folk, men med et reelt flertal kan ministerens eget embedsværk jo aldrig få andet end ret, og det forekommer overflødigt at have en bevillingskomité, når man i virkeligheden dårligt nok har behov for at holde møder”.

“For det er vanskeligt at forestille sig, at Bevillingskomiteens fire medlemmer fra Udenrigsministeriet skulle være internt uenige. Det er næppe karrierefremmende at hælde sin egen direktør ned af brættet ved at slutte sig til eventuelle krav fra de (4) eksterne medlemmer”.
 
“I Venstre havde vi gerne set, at der var overvægt af eksterne aktører (5 mod 4, red.) i Bevillingskomiteen, så man har noget at mødes om, frem for at holde pseudomøder om beslutninger, der allerede er taget i ministeriet, men det har regeringen altså ikke turde løbe an på. Så meget for det med åbenheden…”

“Det vil tjene kvaliteten af dansk bistand, hvis regeringen viser mod til at lade andre end ministeriet selv komme til orde. Alle kan have brug for friske øjne og nye gode indspark fra eksterne aktører. Men det er ikke for sent! Vi er meget klar til at indgå i en dialog om Bevillingskomiteens sammensætning – og det ved ministeren godt”, sluttede det store oppositionspartis ordfører.

Nyt Råd kan selv tage initiativer

Christian Friis Bach sagde ikke meget om bevillingskomiteen, men lod forstå, at “strategiske og principielle bevillinger, der former en ny retning i dansk udviklingssamarbejde, skal drøftes af det (nye) Udviklingspolitiske Råd”, og altså ikke kun behøver bliver ordnet af Bevillingskomiteen.

“Det Udviklingspolitiske Råd sikres også en initiativret, så de selv kan tage initiativ til at fremme den type drøftelser. Derudover sikres der med en ekstern repræsentation i Bevillingskomiteen et fagligt stærkt input til bevillingsbehandlingen”, anførte han.

Netop ministerens rolle i forhold til det Udviklingspolitiske Råd, der får 15 medlemmer, fandt Liberal Alliances ordfører, Mette Bock, var et ankepunkt.

“Vi er i udgangspunktet meget kritiske over sammensætningen af Rådet. Det er ministeren, der klarer det hele. Han udpeger Rådet, det er også ham, der udpeger formanden, ja selv Rådets forretningsorden bestemmer han, sagde hun.

“Det er en vældig stor magt, der tillægges ministeren, og vi ønsker også grundige drøftelser af Bevillingskomiteens kompetence”, lød det.

EL: Måske bedst med majoritet udefra i den komite

Enhedslisten ordfører, Christian Juhl, kom også ind på Bevillings-komiteen – dér, hvor bistandspengene løber igennem – og sagde, at “måske kunne vi arbejde med, at der selvfølgelig skal være embedsmænd i komiteen, men at der også er nogle, der kommer udefra, som havde majoriteten, så kunne vi jo også berolige organisationerne bl.a.”

(Samme Christian Juhl fik en irettesættelse af formanden, fordi han sagde, at “udviklingsbistanden har fulgt i røven på militæret”.)

Friis Bach forsikrede flere gange ordførerne om, at “vi lytter”, og at det “bestemt ikke er hensigten at koble de holdninger og den viden ud” (som findes udenfor Danida, red.).

Om åbenheden gjorde han gældende, at der bliver tale om en åbenhedsgrad omkring dansk udviklingsbistand og -politik, der ligger udover kravene i loven om offentlighed i forvaltningen. Han erklærede sig rede til at udmønte og præcisere, hvordan det skal ske under de forestående forhandlinger om loven i udenrigsudvalget (se neden for).

Friis Bach: “Jeg får ikke mere magt, tværtimod”

Om den anførte kritik af den angivelige magtkoncentration om ministerens person, sagde Friis Bach:

“Det her bliver ikke en minister, der får mere magt, men en minister, der i langt højere grad kan holdes ansvarlig. Det bliver desværre ikke nemmere at være minister. Det bliver heller ikke en film af Charlie Chaplin, men en demokratisk, åben og inddragende proces”.

“Og Charlie Chaplin kæmpede også for at fremme frihed og demokrati i verden”, bemærkede Friis Bach, der en passant gjorde opmærksom på, at det var hans jomfrutale fra Folketingets talerstol.

Socialdemokraternes ordfører for udviklingsbistand, Jeppe Kofod, roste lovforslaget og ministeren i stærke toner (ligesom ministerens partifælle Lone Loklindt), men langede samtidig som den eneste kraftigt ud mod det hidtidige set-up.

Han kaldte U-landsrådet og U-landsstyrelsen for “bureaukratiske kolosser på lerfødder” og gjorde gældende, at det nye Udviklingspolitiske Råd og Bevillingskomiteen vil “være dynamoer for nytænkning”.

Efter debatten stod det klart, at et bredt forlig især afhænger af Venstres holdning, idet en forhandlingsløsning med det tonenangivende oppositi-onsparti anses for retningsgivende for om de øvrige partier går med, da de langt hen ad vejen mødte op med samme kritikpunkter som Venstre.

Jakob Ellemann fortrøstningsfuld – trods alt

Jakob Ellemann-Jensen: “Man bør have øje for, at inddragelsen af eksterne aktører er afgørende for den brede forankring til udviklings-bistanden i det danske samfund. Og det er vigtigt for at fastholde en folkelig opbakning til et af verdens største bistandsbudgetter”.
 
“Som lovforslaget ligger, kommer ministeren til at udpege snart sagt alle, der får betydning på området. Ministeren kommer til at bestemme spillereglerne, som de udpegede skal arbejde efter. Og ministeren bliver såmænd den, der bestemmer, hvor meget og hvilken åbenhed, der skal være omkring arbejdet”.

Så det er en god lov for ministeren. Men jeg tror kun, at den nye lov bliver god for dansk udviklingssamarbejde, hvis vi finder en løsning på de udestående knaster. Jeg tror på, at vi kan finde hinanden i de her spørgsmål”.

“Dialogen har været rigtig fornuftig indtil nu, og Venstre vil gerne det brede kompromis på området. Det kræver lidt fleksibilitet fra regeringen her i slutfasen, men det har jeg tillid til, at ministeren vil udvise”, lød det fortrøstningsfuldt.

Den nugældende lov blev vedtaget af et enstemmigt Folketing for 41 år siden og trådte i kraft pr. 1. oktober 1971.

Udkast til tidsplan for udenrigsudvalgets behandling af lovforslaget