Samtidig tilspidses det drabelige politiske tovtrækkeri om Malis fremtid mellem juntaen og Vestafrikas økonomiske Fællesskab ECOWAS.
Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Likvideringer, masse-voldtægter, tortur og brug af børnesoldater har været dagens uorden, siden en uskøn blanding af tuareg-separatister, jihad-krigere og kriminelle terrorgrupper i det nordlige Mali indledte et oprør mod staten i midten af januar i år.
Alle parter i nord-Mali – eller Azawad som regionen kaldes – får et grusomt skudsmål i en rapport fra Amnesty International, der offentliggøres onsdag. Det er ifølge organisationen den værste krise i det vestafrikanske lands over 50-årige historie som selvstændig stat.
Hverken oprørerne eller den maliske hær, der blev drevet helt ud af Azawad i begyndelsen af april, går fri for hårde anklager.
De fremgår af rapporten ”Mali: Five Months of Crisis, Armed Rebellion and Military Coup”, der er blevet til på baggrund af en fact-finding-mission, som Amnesty har haft i Mali.
Heri hedder det bl.a.: ”Hele den nordlige del af landet er blevet overtaget af bevæbnede grupper, der er gået grassat. Titusinder af mennesker er flygtet fra regionen, og det skaber en humanitær krise i Mali og i nabolandene”.
Rapporten kommer i kølvandet på meldinger om spirende oprør i civilbefolkningen mod de nye magthavere, der har sat sig på tre store byer Timbuktu, Kidal og Gao i det massive ørkenområde.
Oprør mod sharia
I Gao, hvor den islamiske gruppe Ansar Dine sidder på magten og forsøger at presse sharia ned over befolkningen, udbrød der mandag voldsomme demonstrationer, fordi gruppen har forbudt byens ungdom at spille fodbold og videospil og se fjernsyn med ”uislamisk indhold”.
Gruppen har også indført forbud mod at lytte til vestlig eller malisk musik.
Ifølge det franske nyhedsbureau, AFP, blev salafisternes sorte flag hevet ned i flere bydele. Beboere hejste i stedet Malis nationale flag.
Hundredvis af unge brændte bildæk af i gaderne og råbte ”ned med Ansar Dine og MNLA”.
Sidstnævnte er de sekulære tuareger i separistbevægelsen, Den Nationale Bevægelse for et frit Azawad, der udråbte en selvstændig stat den 6. april, men som er kommet mere og mere på kant med Ansar Dine og blev jaget ud af Timbuktu straks efter den fælles indtagelse af byen.
De svært bevæbnede folk i Ansar Dine slog demonstration ned ved at skyde op i luften, men tilsyneladende ikke bedre end at fem blev såret af vildfarende projektiler.
En beboer i den ellers så heterogene og liberale by, Abdoulaye Dire, siger til bureauet, at de nye magthavere nu er gået så meget over stregen med deres opførsel, at folk ikke længere er bange for deres våben.
Ansar Dine er også blevet anklaget for at skænde flere af Timbuktus hellige steder fra det 12. århundrede, der en del af UNESCOs verdenskulturarv.
Nødhjælp standset
Tirsdag meldte Reuters fra byen, at Ansar Dine forhindrede en nødhjælpskonvoj fra hovedstaden Bamako i at komme den nødstedte civilbefolkning til undsætning.
Konvojens læger, hjælpearbejdere og journalister fik lov at komme ind i Timbuktu, mens tonsvis af fødevarer og medicin blev konfiskeret. Grunden var angiveligt, at kvinder deltog i byens modtagelseskomité for nødhjælpen.
En talsmand for Ansar Dine, Sanda Ould Boumana, sagde: ”Vi sætter ikke pris på, at vi – som Timbuktus autoritet – ikke blev inddraget i at organisere modtagelsen og fordelingen af nødhjælpen”.
Sammenbrud i forhandlinger
Imens krisen i det nordlige Mali bliver værre dag for dag, strammer også det drabelige politiske tovtrækkeri om Malis fremtid sig til.
På tirsdag (22.5.) udløber de 40 dage, som Malis midlertidige præsident Dioncounda Traoré havde til at arrangere nyt valg til præsidentembedet.
Der er altså kun en lille uge tilbage til at formå den reelle magthaver i Mali, junta-lederen Amadou Sanogo, til at træde til side.
Han har på tværs af en aftale fra 6. april med det femten lande store Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab (ECOWAS) signaleret, at han og juntaen vil have en stærk hånd i den fremtidige styring af landet.
Det lykkedes derfor ikke to ECOWAS-forhandlere, Burkina Fasos udenrigsminister, Djibril Bassole og Elfenbenskystens minister for afrikansk integration, Adama Bictogo, gennem fem dages forhandlinger i sidste uge at overbevise Sanogo om at trække sig. De forlod lørdag endnu engang hovedstaden Bamako med uforrettet sag.
Trussel om sanktioner
Det fik mandag ECOWAS til at true Mali med nye sanktioner. De seneste blev hævet som modydelse til juntaen i forbindelse med aftalen af 6. april.
I en skarp erklæring fra et ECOWAS-møde i Nigerias hovedstad, Abuja hed det bl.a., at de maliske kupledere har taget den ”politiske overgangsproces som gidsel”, og at deres handlinger ”tydeligvis designes til at få forhandlingerne til at bryde sammen og dermed yderligere destabilisere situationen i Mali”.
Og så kom den utvetydige advarsel: Hvis kuplederne og deres civile allierede viser sig ”ude af stand til indenfor de næste dage klart at bekræfte deres tilslutning til overgangsprocessen og ikke afstår fra at blande sig, bliver sanktionerne øjeblikkeligt reaktiveret”.
Hermed fastholder ECOWAS sin udlægning af 6. april-aftalen, nemlig at forhandlingerne i 40-dages-perioden skal føres i henhold til den maliske forfatning og altså mellem dem og den midlertidige præsident Traoré og hans premierminister Cheick Modibo Diallo – og ikke med en militærjunta.
ECOWAS har foreslået, at Traoré får sit mandat forlænget i 12 måneder i en erkendelse af, at nyvalg indenfor de nærmeste måneder ikke er realistisk. Sanogo har hidtil totalt afvist forslaget.
Opbakning til ECOWAS
Fællesskabet fik straks opbakning fra USA til sit ultimatum til juntaen. Amerikanerne anmodede via en talskvinde for udenrigsministeriet, Victoria Nuland, Sanogo træde til side for at give plads til en civil regering.
Nuland lod samtidig kuplederen forstå, at han og juntaen er ”direkte ansvarlig for det maliske folks lidelser” og erklærede, at de amerikanske sanktioner mod Mali vil blive opretholdt, indtil landet er vendt tilbage til ”fuldt demokrati”.
Hun på derpå på linje med samtlige vestlige donorlande, der har indefrosset hele eller dele af deres udviklingsbistand til Mali efter kuppet den 22. marts.
Sanogo reagerede ved at udtale, at man i stedet for forhandlinger med udlændingene i ECOWAS vil sammenkalde et malisk konvent for alle politiske interessenter og civilsamfundet for at ”udpege en ny midlertidig præsident for overgangsperioden, indtil et nyt statsoverhoved kan vælges”.
Sanogos bevæggrund er angiveligt, at den siddende midlertidige leder af landet, Traoré, ikke har befolkningens opbakning, og at han i Sanogos optik ikke vil være i stand til at kvæle oprøret i nord-Mali, der de facto har delt landet i to.
Dertil kræves det maliske militær – med Sanogo i spidsen, forstås. Junta-lederen har flere gange udtalt, at der ikke kan blive tale om udenlandsk militær deltagelse til at slå oprøret i nord ned, men at maliere selv skal løse problemet.
ECOWAS’ har ellers lovet at bidrage med en interventions-styrke på op til 3.000 soldater, men ”først når Mali beder om det”.
Tiden løber ud
Dermed er udsigten på den korte horisont til at tage brodden af den humanitære krise og få syd- og nord-Mali genforenet under en regering i Bamako ringere end nogensinde, eftersom Sanogo tilsyneladende ikke har til sinds at give magten fra sig til en civil regering – som ECOWAS kræver.
Totalkaos i det tidligere ellers så stabile Mali må i dag være den rette betegnelse – også i Bamako, hvor den hårdt plagede befolkning nervøst afventer de næste dages udvikling:
Rykker Sanogo mod et kompromis? Eller gør ECOWAS alvor af sanktionstruslen?
Eller kommer der endnu et modkup-forsøg, som det skete den 30. april, da de ”røde baretter” – elite-faldskærmssoldater der er loyale overfor den detroniserede præsident Amadou Toumani Touré (ATT) – forsøgte at vælte Sanogo fra magten?
Det mislykkedes, men det sædvanligvis velinformede ugemagasin Jeune Afrique vurderer, at den indre trussel mod Sanogo er ganske reel. Der er stadig mange ATT-loyalister i den hær, som Sanogo mener at kunne løse landets problemer med.
En anden mulighed, som ugemagasinet funderer over, er en indsats mod juntaen af franske elitesoldater, der menes at befinde sig i nabolandet Burkina Faso. Tiden vil vise, om magasinets spekulationer bliver til virkelighed.
Se meget mere om Amnesty Internationals rapport om Mali på
http://www.amnesty.org/en/news/mali-s-worst-human-rights-situation-50-years-2012-05-15
————–
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
