Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Her følger en tidslinje over de seneste udviklinger i det vidtstrakte vestafrikanske land, Mali, hvor situationen er mere kaotisk end nogensinde.
Den seneste politiske knude er, at junta-lederen, Amadou Sanogo, der kuppede sig til magten den 22. marts, mandag foreslog et nationalt konvent, som skal vælge en ny midlertidig statsleder, indtil der kan holdes præsidentvalg.
Forslaget kom på baggrund af et krav – også mandag – fra Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab, ECOWAS, til Sanogo om at træde til side og overlade styringen af Sahel-landet til den nuværende midlertidige præsident, Dioncounda Traoré.
Traoré vil ikke som aftalt mellem parterne den 6. april realistisk kunne arrangere nyvalg, inden de grundlovs-stipulerede 40 dage som midlertidig præsident udløber på tirsdag (22.05.).
Derfor har ECOWAS foreslået, at Traoré bliver siddende i 12 måneder. Det afviser Sanogo og juntaen.
Til den politiske knude hører ikke mindst, at Traoré er mere enig med ECOWAS end med juntaen.
Han sagde onsdag under et hurtigt besøg i Abidjan hos ECOWAS’ præsident Alassane Ouattara, der samtidig er præsident i Elfenbenskysten, at et nationalt konvent ”ikke er løsningen”.
Kort sagt: politisk hårdknude, alt imens situationen for civilbefolkningen ikke mindst i det nordlige Mali forværres dag for dag.
Det massivt store ørkenområde i nord-Mali er hjemsøgt af et kaotisk virvar af svært bevæbnede grupper, der har svært ved at blive enige om ret meget, og hvor et par af dem begår gruopvækkende overgreb på civilbefolkningen.
Det drejer sig om
1) en tuareg-gruppe, der har erklæret uafhængighed fra Mali, og som indtil for nylig forsøgte at forhandle med juntaen i Bamako og syntes at have blødt lidt op på deres position – se mere om tuareg-folkets lange vej mod selvbestemmelse i telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/11-04-12/oversigt-over-tuaregernes-lange-lange-rejse-mod-se
2) en islamistisk gruppe, som vil indføre sharia-lov i hele Mali og
3) mindst to kriminelle terrorgrupper, der excellerer i kidnapninger af vesterlændinge samt transport af og handel med narkotika.
Imens er op mod 300.000 civile fordrevet fra området, der samtidig forværrer situationen i hele Sahel-bæltet, hvor 12 millioner mennesker ifølge FN-organisationer trues af akut sult.
Tidslinje:
Marts 1991:
Amadou Toumani Touré (ATT) fjerner præsident Moussa Traoré fra magten ved et militærkup.
Juni 1992:
ATT træder tilbage og overdrager magten til en civil ledet regering.
2002:
ATT valgt som præsident
2007:
ATT genvalgt for sin anden og sidste periode som præsident. Han lover efterfølgende adskillige gange at overholde landets forfatning og træde tilbage efter næste valg – sidste gang han udtaler dette, er umiddelbart før kuppet den 22. marts 2012.
2012
17. januar 2012:
Tuaregerne i Den Nationale Bevægelse for et Frit Azawad (MNLA) starter oprør i nord for at opnå løsrivelse fra Mali og en selvstændig Azawad-stat. Den hårde kerne i MNLA består af soldater, der er vendt hjem fra Libyen efter at have kæmpet på Muammar Gaddafis side. De er svært bevæbnede med våben fra libyske lagre, der blev efterladt åbne i landets borgerkrigs-kaos.
Azawad-området udgør næsten halvdelen af Malis territorium og hele den nordlige del af Sahel-landet med regionerne Kidal, Gao og Timbuktu. Hvor stort Mali er i dag illustreres af, at arealet udgør 1,24 millioner kvadratkilometer og det svarer til Frankrig, Tyskland og Italien lagt sammen. Mali har henved 15 millioner indbyggere, hvoraf omkring 90 procent bor i den sydlige del.
22. marts:
Militærkup i Bamako ved en officer i den maliske hær Amadou Sanogo. Nu 63-årige ATT går i skjul – formentligt allerede første dag i den senegalesiske ambassade. Landets forfatning fra 1992 sættes ud af kraft.
Sidste dage af marts:
Salafist-bevægelsen Ansar Dine (”Troens forsvarere”) og MNLA (Mouvement National pour la liberation de l’Azawad), kæmper på samme side og fordriver endeligt den maliske hær fra den nordlige del af landet og indtager de to hovedbyer: Gao og Kidal
1. april:
Timbuktu indtages. Ansar Dine jager MNLA ud af byen og planter sine sorte Jihad-flag og erklærer, at sharia-lov nu bliver indført.
MNLA udsender en erklæring, hvori de tager afstand fra Ansar Dine og gruppens krav om sharia-lov.
Start april:
Første nødhjælpskorridor ind i Azawad, organiseret af Røde Kors og en malisk organisation i Bamako, ”Hjertets Røst”, der består af flygtede maliere fra nord, som samler ind i hovedstaden for at lindre nøden i deres hjemegn. MNLA siger god for nødhjælpen, hvis ”der ikke er udenlandske varer med”.
Den internationale NGO, Caritas, vurderer, at 268.000 mennesker nu er fordrevet fra deres hjem i nord.
6. april:
MNLA udråber et selvstændigt Azawad i nord. Der er universel forkastelse af den nye statsdannelse. Men tuaregerne proklamerer dermed den stat, de har kæmpet for i årtier. Det kæmpemæssige Mali er dermed skåret over i to næsten lige store dele.
6. april:
Aftale underskrives mellem juntaen og ECOWAS om
1) en 40 dages overgangsperiode med nationalforsamlingens formand Dioncounda Traoré som midlertidig præsident,
2) juntaen skal træde til side,
3) ATT, der opholder sig et hemmeligt sted i Bamako, træder formelt tilbage,
4) ECOWAS hæver øjeblikkeligt sanktionerne, og
5) tilbyder en interventionsstyrke på op til 3.000 mand for at slå oprøret i nord ned.
ATT træder tilbage, og sanktionerne hæves, hvorefter Amadou Sanogo udtaler, at juntaen ikke vil skubbes ud på et sidespor og ikke acceptere en løsning, der indebærer udenlandske tropper i Mali.
12. april:
Dioncounda Traoré indsættes som midlertidig malisk statsleder.
14.-15. april:
Forhandlinger mellem MNLA og repræsentanter for Malis midlertidige præsident Traoré og juntaen finder sted i Mauretanien. MNLA løslader 161 maliske soldater og lufter tanken om, at bevægelsen eventuelt vil kunne slå sig til tåls med en føderation indenfor Malis grænser
16. april:
Terrorgruppen Al-Qaeda i Islamisk Maghreb (AQMI) kidnapper en schweizisk kvinde i Timbuktu. Hun bliver løsladt en uge senere, men gruppen holder fortsat 16 gidsler fangne, som de kræver millionbeløb i euro for at løslade.
En udbrydergruppe fra AQMI viser sig på den drabelige scene i nord-Mali: ”Bevægelsen for Enhed og Jihad i Vestafrika” (MUJOA). Samtidig er der meldinger om, at den islamistiske nigerianske terrorgruppe, Boko Haram, nu også har indfundet sig.
UNICEF oplyser, at 12 millioner trues af akut sult på tværs af Sahel-bæltet, og at situationen i Mali forværrer problemet. Over 200.000 mennesker er nu fordrevne i Mali, hvoraf langt over halvdelen over grænserne til nabolandene.
16-18. april:
Juntaen arresterer toneangivende maliske politikere, bl.a. to kandidater til det præsidentvalg, der skulle være holdt 29. april: tidligere premierminister Modibo Sidibe og eksminister Soumaila Cissé.
17. april:
En ny premierminister, Cheikh Modibo Diarra, indsættes i embedet – udnævnt af den midlertidige præsident Traoré.
En analytiker siger til nyhedsmedierne, at den maliske hær er gået i opløsning og ikke på egen hånd vil kunne hamle op med de svært bevæbnede oprørere i nord.
19. april:
Juntaen løslader 22 fremstående politikere, der blev arresteret i dagene før. Flere af dem stod ATT nær. Juntaen bebuder, at de 22 trods løsladelsen vil blive anklaget for landsforræderi, fordi der er fundet våben i deres hjem, som angiveligt var beregnet til et modkup.
19. april:
Den detroniserede ATT flygter med sin familie til Senegal, hvor nabolandets nyvalgte præsident, Macky Sall, har stillet fly og bolig til rådighed.
29. april:
Dagen for Malis planlagte præsidentvalg, der aldrig blev til noget på grund af militærkuppet den 22. marts.
30. april:
Forsøg på modkup mod juntaen af ”de røde baretter”, som er elitefaldskærmssoldater loyale overfor tidligere præsident ATT. Juntaen med ”de grønne baretter” slår modkuppet tilbage.
3. maj:
ECOWAS-møde i Dakar om situationen i Mali (og om Guinea-Bissau, hvor soldater kuppede sig til magten den 12. april).
4. maj:
Ansar Dine ødelægger bygningsværker i Timbuktu, der er opført på UNESCOs liste over verdenskulturarven, bl.a. Sidi Mahmoud-mausolæet.
12. maj:
De to ECOWAS-forhandlere, Bassole og Bictogo, forlader Bamako efter fem dages resultatløse forhandlinger med juntaen.
14. maj:
Indbyggere i byen Gao i nord demonstrerer mod Ansar Dine, der har forbudt al ”uislamisk aktivitet”, såsom at spille fodbold. Fra Timbuktu meldes det, at gruppen har standset en nødhjælpskonvoj fra Bamako, fordi der var kvinder i byens modtagelseskomité.
14. maj:
Ultimatum fra ECOWAS til junta-lederen: træd tilbage, eller fællesskabet genindfører sanktioner mod Mali. USA slutter samme dag op om kravet og lader junta-lederen forstå, at amerikanske sanktioner først hæves, når der er genindført ”fuldt demokrati” i Mali.
14. maj:
Junta-leder Amadou Sanogo foreslår et nationalt konvent, der skal vælge en ny midlertidig statsleder, indtil nyt præsidentvalg kan arrangeres. På nær fra nogle enkelte maliske partier, der er modstandere af den siddende midlertidige præsident Traoré, er der universel afvisning af forslaget
16. maj:
En af lederne af salafist-gruppen i nord, Ansar Dine, Abdoul Ould Mohamed, truer udenlandske journalister, der opholder sig i den nordlige del af Mali. De er i området uden Ansar Dines ”autorisation”, siger han og ”garanterer ikke for, hvad der sker med journalister, som kommer til vores land, og som er vore fjender”.
16. maj:
Amnesty International offentliggør en rapport, der dokumenterer forbrydelser mod menneskerettighederne og grusomme tilstande i den nordlige del af landet. Organisationen kalder situationen den ”værste krise i 50 år”.
16. maj:
De to forhandlere fra ECOWAS, Burkina Fasos udenrigsminister Djibril Bassole og Elfenbenskystens minister for afrikansk integration, Adama Bictogo, bliver væk fra nye forhandlinger med juntaen i Bamako. Forklaring: en af dem er blevet ”forkølet”. Det ansete ugemagasin Jeune Afrique spørger ironisk om der mon ”er tale om en diplomatisk eller en viral” forkølelse.
16. maj:
Møde i Abidjan mellem Traoré og ECOWAS’ præsident Alassane Ouattara. Traoré afviser junta-leder Amadou Sanogos plan om et nationalt konvent og støtter dermed op om ECOWAS’ position, nemlig at Traoré selv skal forblive midlertidig præsident i en 12 måneders interim periode.
17. maj:
EU støtter op om erklæringer fra ECOWAS og USA tidligere på ugen, der opfordrer juntaen til at vende tilbage til deres kaserner og overlade styringen af landet til civile myndigheder. Hvis ikke er ”EU parat til at indføre øremærkede sanktioner imod de, som blokerer for en overgangsperiode”, læs: juntaen.
Samtidig opretholder EU de eksisterende sanktioner mod Mali. EU opfordrer i erklæringen ”alle parter til at åbne en humanitær korridor” med hjælp til den nødlidende befolkning i det nordlige Mali.
22. maj:
40 dages perioden for den midlertidige præsident Dioncounda Traoré udløber.
———
Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
