Foreningen ”Red børnene i Gorom-Gorom” har startet en indsamling til nødlidende i det nordlige Burkina Faso, der ikke får hjælp fra anden side, skriver foreningen i en pressemeddelelse fredag.
Situationen er nu meget alvorlig i det vestafrikanske land, hedder det.
Efter den fejlslagne høst i 2011 er der udbredt sult, og ankomsten af titusinder af flygtninge fra Mali har ikke gjort situationen bedre.
Fra sine samarbejdspartnere i M’Balla Sukaabe har ”Red børnene i Gorom-Gorom” modtaget foruroligende beskrivelser af sultende, hvoraf nogle ingen hjælp får. Det kræver snarlig handling at undgå en katastrofe, som vil koste især mange børn livet.
Da foreningen netop i det område har et netværk, der kan yde direkte hjælp til de mest udsatte, er der iværksat en indsamling. Fra foreningens egen konto er der allerede sendt knap 12.000 kr..
Bidrag kan sendes til giro 40010300 (+1 ved netbank) mærket akut.
Man kan læse mere på www.gorom-gorom.dk
Yderligere oplysninger hos:
Thyge Christensen, sekretær i Red børnene i Gorom-Gorom.
Tlf. 86 91 21 04 og mobil 29 86 40 46.
E-mail: [email protected]
Hvis man er på Facebook, er der gruppen Burkina Faso – Skandinavien.
Her kan man læse månedens kalenderfortælling fra
“Red børnene i Gorom-Gorom” på www.gorom-gorom.dk