Vil du være vært for en international studerende i juni? Sådan spørger Humanity in Action, der holder sit traditionsrige sommerakademi i menneskerettigheder.
Det er sidste udkald, men organisationen håber, at mange har lyst til at huse en af dette års studerende – til gensidig gavn og glæde:
Værtskabsordningen giver en fornemmelse af dansk kultur for de internationale studerende, giver dem også et trygt og gratis sted at bo og værtsfamilien kan stifte bekendtskab med en anden kultur.
I år drejer det sig om perioden fra søndag den 3. juni til onsdag den 27. juni 2012 – altså lidt over tre uger.
Den 27. juni rejser det samlede hold til Sarajevo i Bosnien, hvor det skal mødes med alle andre europæiske programmer.
De studerende kommer i år fra USA, Bosnien og Tyrkiet.
Deltagerne er alle universitets-studerende i alderen 20-25 år med en fælles interesse i at fremme menneskerettigheder.
Yderligere information hos Humanity in Action på: [email protected], eller ring på 33 13 19 98.
Mere om sommerprogrammet på www.humanityinaction.org