Friis Bach: Uanstændigt at erhvervsfolk misbruger bistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) kalder det “dybt uanstændigt, at danske erhvervsfolk har misbrugt penge, der skulle være anvendt til udvikling og fremskridt for fattige mennesker. Jeg har nultolerance overfor snyd”.

Udtalelsen kommer efter at TV2 har vist programmet “Når fattigdom bliver en god forretning” – se tidligere omtale på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/06-06-12/tv-program-skyder-p-udnyttelsen-af-danidas-erhverv

Programmet fra “Operation X” viste eksempler på, at danske erhvervsfolk har misbrugt udviklingspenge fra Danidas erhvervsprogram – det såkaldte B2B-program, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

TV2 programmets hovedeksempel har været kendt af Danida i over to år – og efter en grundig revision er der rejst krav om tilbagebetaling.

Udover eksemplet med egentlig snyd viser udsendelsen på TV2 et mislykket virksomhedssam-arbejde.

De eksempler, der vises, er helt op til 15 år gamle og tegner desværre et alt for negativt billede af de over 300 B2B projekter, Danida har støttet, hedder det fra ministeriet.

Chistian Friis Bach peger på, at der indenfor det seneste år er indført skærpet kontrol under den nye version af B2B, Danida Business Partnerships.

Først og fremmest får danskerne i Danida Business Partnerships nu støtte til en markant mindre del af omkostningerne. Det har ført til et “mindre, men mere seriøst ansøgerfelt”, som ministeren udtrykker det.

Derudover er der indført en betydelig grundigere screening og bedre kontrol med personkredsene bag partnerskaberne.

Christian Friis Bach:

”Ud af de flere hundredevis eksempler med virksomhedssamarbejde, vil der altid kunne findes nogle, der ikke har ført til de ønskede resultater. Men samlet set skaber virksomhedssamarbejdet hvert år omkring 4.000 jobs i fattige lande”.

“Samtidig giver de vigtig viden til lokale erhvervsfolk og næsten 10.000 ansatte får hvert år gavn af CSR-indsatser på virksomhederne. Det fører til forbedrede sundhed, arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen”.

“Alt i alt er der tale om rigtigt mange vigtige og gode partnerskaber, der gør en stor forskel i fattige lande”, mener han.