Her en tidslinje over kaosramte Mali siden marts 1991

2002:
ATT valgt som præsident.

2007:
ATT genvalgt for sin anden og sidste periode som præsident. Han lover at overholde landets forfatning og træde tilbage efter næste valg. Sidste gang han udtaler dette, er umiddelbart før kuppet imod ham den 22. marts 2012.

2012:

17. januar 2012:
Tuaregerne i Den Nationale Bevægelse for et Frit Azawad (MNLA) starter oprør i nord for en selvstændig stat i Azawad, som de kalder det nordlige Mali.

Den hårde kerne i MNLA er soldater, som er vendt hjem fra Libyen, hvor de kæmpede på Muammar Gaddafis side. De er tungt bevæbnede med våben fra libyske lagre, der blev efterladt åbne i Libyens borgerkrigs-kaos.

De får i marts tilslutning fra de radikale islamister i gruppen Ansar Dine (”Troens Forsvarere”), der er kendt for tæt samarbejde med terrorgruppen Al-Qaeda i Islamisk Maghreb (AQIM), som er gruppen i nord med langt de fleste våben, delvist også fra Libyen.

9. februar:
ATT bliver på malisk TV krydsforhørt i to timer af en gruppe hustruer til militærfolk, der beskylder præsidenten for at udsulte hæren og stå i ledtog med rebellerne i nord.

22. marts:
Militærkup i Bamako ved en officer i den maliske hær, Amadou Sanogo. Juntaen kalder sig CNRDRE (Le Comité National pour la Restauration de la Democratie et le Redressement de l’Etat).

Officiel begrundelse: den maliske hær i nord er underbemandet og for dårligt udstyret.
Sanogo rider på befolkningens stigende utilfredshed med landets politiske klasse og særligt med nu 63-årige ATT.

Præsidenten går i skjul. Landets forfatning fra 1992 sættes ud af kraft.

29. marts:
Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab, ECOWAS, indfører sanktioner mod Mali og suspenderer landets medlemskab af organisationen.

Sidste dage af marts:
MNLA og Ansar Dine driver den maliske hær helt ud af den nordlige del af landet. To hovedbyer erobres: Gao og Kidal.

2. april:
Timbuktu indtages.

De første tegn på splittelse mellem de to grupper viser sig. Ansar Dine jager MNLA ud af Timbuktu og planter sine sorte jihad-flag og begynder at indføre sharia-lov.

MNLA tager i en erklæring afstand fra Ansar Dine og gruppens krav om sharia-lov.

Start april:
Første nødhjælpskorridor ind i Azawad, organiseret af Røde Kors og en malisk organisation i Bamako, ”Hjertets Røst”. MNLA siger god for nødhjælpen, hvis ”der ikke er udenlandske varer med”.

6. april:
MNLA udråber et selvstændigt Azawad i nord. Det internationale samfund forkaster den nye statsdannelse. Mali er nu skåret over i to dele.

6. april:
Aftale mellem juntaen og ECOWAS. Indhold:
1) 40 dages overgangsperiode med nationalforsamlingens formand Dioncounda Traoré som midlertidig præsident,
2) juntaen skal træde til side,
3) ATT, der opholder sig et hemmeligt sted i Bamako, skal formelt træde tilbage,
4) ECOWAS skal hæve sanktionerne
5) Fællesskabet tilbyder en interventionsstyrke på op til 3.000 mand for at slå oprøret i nord ned.

ATT træder tilbage, og sanktionerne hæves.

Amadou Sanogo udtaler – imod aftalen – at juntaen ikke vil skubbes ud på et sidespor og ikke vil acceptere udenlandske tropper i Mali.

12. april:
Dioncounda Traoré indsættes som midlertidig præsident. Han skal i løbet af 40 dage udnævne regering og arrangere nyvalg til præsidentposten (jvf. aftalen af 6. april).

14.-15. april:
Forhandlinger mellem MNLA og repræsentanter for præsident Traoré og juntaen finder sted i Mauretanien. MNLA løslader 161 maliske soldater og bløder op på sin erklæring om Azawad-statsdannelsen. Nu hedder det, at bevægelsen vil kunne forhandle om en føderation indenfor Malis grænser.

16. april:
Terrorgruppen AQIM kidnapper en schweizisk kvinde i Timbuktu. Hun bliver løsladt en uge senere. Gruppen holder stadig 17 gidsler fangne, som de kræver millionbeløb i euro for at løslade.

En udbrydergruppe fra AQIM viser sig på scenen i nord-Mali: ”Bevægelsen for Enhed og Jihad i Vestafrika” (MUJAO på fransk). Den nigerianske terrorgruppe, Boko Haram, meldes nu også at være til stede i Azawad.

FNs Børnefond (UNICEF) oplyser, at 12 millioner mennesker trues af akut sult på tværs af Sahel-bæltet, og at situationen i Mali forværrer problemet. Over 200.000 er nu fordrevne i Mali, størsteparten over grænserne til nabolandene.

16-18. april:
Juntaen arresterer toneangivende maliske politikere, bl.a. to kandidater til det præsidentvalg, der skulle være holdt 29. april: tidligere premierminister Modibo Sidibe og eksminister Soumaila Cissé.

17. april:
En ny premierminister, Cheikh Modibo Diarra, indsættes i embedet – udnævnt af den midlertidige præsident Traoré.

En analytiker siger til nyhedsmedierne, at den maliske hær er gået i opløsning og ikke på egen hånd vil kunne hamle op med oprøret i nord.

17. april:
Et 54-årigt italiensk gidsel løslades af AQIM. Hun blev kidnappet 2. februar 2011 i den sydlige del af Algeriet ved grænsen til Mali.

Det italienske udenrigsministerium afviser forlydender om, at den italienske stat har betalt 4 millioner euro (cirka 30 millioner kroner) for kvindens løsladelse. Ansar Dines leder Iyad Ag Ghali menes at være instrumental for løsladelsen.

19. april:
Juntaen løslader 22 fremstående politikere, der blev arresteret i dagene før. Flere af dem stod ATT nær. Juntaen bebuder, at de 22 trods løsladelsen vil blive anklaget for landsforræderi, fordi der er fundet våben i deres hjem, som angiveligt var beregnet til et modkup.

19. april:
Den detroniserede ATT flygter med sin familie fra sit skjul i Bamako til Senegal, hvor nabolandets nyvalgte præsident, Macky Sall, har stillet fly og bolig til rådighed.

26. april:
ECOWAS-topmøde i Abidjan, hvor man bliver enige om at kræve en politisk overgangsperiode i Mali på 12 måneder – udover de allerede aftalte og grundlovsstipulerede 40 dage, der udløber 21. maj. Man kræver samtidig, at juntaen vender tilbage til militærkasernerne. Juntaen afviser begge krav.

29. april:
Dagen for Malis planlagte præsidentvalg, der aldrig blev til noget på grund af militærkuppet den 22. marts.

30. april:
Forsøg på modkup mod juntaen af ”de røde baretter” – elitefaldskærmssoldater loyale overfor tidligere præsident ATT. Juntaen med ”de grønne baretter” slår modkuppet tilbage. 30 højtstående militærfolk arresteres.

Det lykkes lederen af de røde baretter, Abidine Guindo, tidligere hærchef under ATT, at flygte og gå under jorden. Mere end 20, hovedsageligt soldater fra begge lejre, meldes dræbt.

4. maj:
Ansar Dine ødelægger 16 hellige bygningsværker i Timbuktu, hvoraf flere er opført på UNESCOs liste over verdenskulturarven, bl.a. Sidi Mahmoud Ben Amar-mausolæet fra det 15. århundrede. FNs Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur udtrykker frygt for, at de ældgamle tekster i byens legendariske biblioteker skal gå tabt.

To højtstående militærfolk, der stod ATT nær, arresteres af juntaen i Bamako.

12. maj:
To ECOWAS-forhandlere, Burkina Fasos udenrigsminister Djibril Bassole og Elfenbenskystens minister for afrikansk integration, Adama Bictogo, forlader Bamako efter fem dages resultatløse forhandlinger med juntaen.

(Bictogo afskediges to uger senere som minister af præsident Alassane Ouattara på grund af Bictogos formodede rolle i svindel med millioner af dollars).

14. maj:
Indbyggere i byen Gao i nord demonstrerer mod Ansar Dine, der har forbudt al ”uislamisk aktivitet”, såsom at spille fodbold.

Ultimatum fra ECOWAS til junta-lederen: træd tilbage eller risikér nye sanktioner.

USA slutter samme dag op om kravet og lader junta-lederen forstå, at amerikanske sanktioner først hæves, når der igen er ”fuldt demokrati” i Mali.

Junta-leder Amadou Sanogo reagerer ved at foreslå et nationalt konvent, der skal vælge en ny midlertidig statsleder, indtil nyt præsidentvalg kan arrangeres. Forslaget afvises af ECOWAS og det internationale samfund, men junta-støtter afholder senere konventet. Det sker den 21-23. maj.

Konvoj med 60 tons nødhjælp fra syd standses ved Timbuktu af Ansar Dine. Gruppen accepterer ikke, at kvinder i byen deltager i at modtage nødhjælpen. Efter forhandlinger slippes konvojen ind i byen.

16. maj:
Amnesty International offentliggør en rapport, der dokumenterer forbrydelser mod menneskerettighederne og grusomme tilstande i den nordlige del af landet. Organisationen kalder situationen den ”værste krise i 50 år”.

Møde i Abidjan mellem Traoré og ECOWAS’ præsident Alassane Ouattara. Traoré afviser junta-leder Amadou Sanogos plan om et nationalt konvent og støtter i stedet op om ECOWAS’ position, nemlig at Traoré skal forblive midlertidig præsident i en 12 måneders interim periode.

17. maj:
EU støtter op om erklæringer fra ECOWAS og USA tidligere på ugen, der opfordrer juntaen til at vende tilbage til deres kaserner og overlade styringen af landet til civile myndigheder. Hvis ikke er ”EU parat til at indføre øremærkede sanktioner imod de, som blokerer for en overgangsordning”, læs: juntaen.

Samtidig opretholder EU de eksisterende sanktioner mod Mali og opfordrer ”alle parter til at åbne en humanitær korridor” med nødhjælp til befolkningen i det nordlige Mali.

Burkina Fasos præsident Blaise Compaoré starter på vegne af ECOWAS forhandlinger med ”forskellige bevæbnede grupper” i nord-Mali.

18. maj:
Malis parlament vedtager amnestilov for lederne af kuppet 22. marts. Loven skal underskrives af præsident Traoré for at træde i kraft.

19. maj:
Nye forhandlinger i Bamako mellem Traoré, Sanogo og ECOWAS og aftale om, at
1) Traoré forbliver som midlertidig præsident i en 12 måneders overgangsperiode
2) Sanogo træder til side med status som ”ekspræsident” med ret til livslang gage, villa og sikkerhedsfolk, samt ret til ”fra tid til anden at konsultere med Traoré”
3) Fokus rettes mod at ”stabilisere” situationen i nord

Sanogo udtaler imidlertid efter aftalen, at ”vi ”(juntaen) bliver i Bamako i den tid, det tager at stabilisere statens institutioner”.

21. maj:
Nyhedsbureauet Maghrebia melder, at MNLA og Ansar Dine har forhandlet sig frem til et ”regeringsgrundlag” for Azawad. Det bekræftes fem dage senere (26.5.). De to grupper skal dele magten, og islam skal være statsreligion.

AQIM er ikke medunderskrivere.

21. maj:
40 dages perioden for den midlertidige præsident Dioncounda Traoré udløber.

Angreb på præsidentpaladset i Bamako: Baggrund: En demonstration af Sanogo-støtter kræver Traorés afgang. De vil ikke acceptere aftalen om en 12 måneders overgangsperiode, som er blevet ”påduttet” af ECOWAS.

Demonstrationen eskalerer op i et angreb på præsidentpaladset, hvor Traoré bliver overfaldet og banket til bevidstløshed. Han køres til et hospital og derefter til et ”sikkert sted” men meldes udenfor livsfare.

Medier rapporterer, at demonstranterne fik uhindret adgang til paladset.

22. maj:
ECOWAS kræver en tilbundsgående undersøgelse af angrebet på præsidentpaladset og truer med nye sanktioner, hvis Sanogo eller andre i juntaen er involveret.

Sanogo fordømmer i en erklæring angrebet, men undlader at bede sine støtter blive hjemme fra nye demonstrationer.

Der er nu en permanent sit-in-demonstration af en lille skare Sanogo-tilhængere på Bamakos Uafhængighedsplads.

21-23. maj:
Sanogo-støtter i COPAM (Coordination des Organisations Patriotique du Mali) holder i Bamako konvent, som foreslået af Sanogo den 14. maj. Sluterklæring af 23.5. kræver Sanogo som ”præsident i overgangsperioden”.

23. maj:
Det franske nyhedsbureau, AFP, oplyser, at Ansar Dine og AQIM har total-ødelagt Timbuktus ”Martyr-monument” (til minde om de døde i kampen mod den maliske diktator Mousse Traoré (væltet af ATT i 1991))

Traoré rejser med særfly til Paris for ”et længe planlagt sundhedscheck”. En talsmand for præsidenten siger, at rejsen er ”et uheldigt sammenfald af begivenheder” – med henvisning til Traorés skader i ansigtet og på ryggen efter overfaldet den 21. maj. Traoré har i forvejen problemer med hjertet.

Lederen af AQIM, Abdelmalek Droukdel, priser i en tolv minutter tale på en mauretansk nyhedstjeneste den ”historiske sejr” (over Malis hær) og rådgiver sine ”medkombattanter” i, hvordan en islamisk republik ”gradvist” skal indføres.

24. maj:
FN-bureauet OCHA angiver, at 147.000 mennesker er internt fordrevne i Mali, mens næsten 200.000 er flygtet over grænserne.

IOM, den internationale organisation for migration, appellerer til verdenssamfundet om 3,5 millioner dollars for at åbne en nødhjælpskorridor til nord. Organisationen angiver, at 3,5 million maliere nu er ramt af fødevaremangel, hvoraf 1,84 million alvorligt.

26.-27. maj:
Malis midlertidige premierminister Cheick Modibo Diarra mødes først med Burkina Fasos præsident og ECOWAS-mægler, Blaise Compaoré, i hovedstaden Ouagadougou og dernæst i Abidjan med Elfenbenskystens præsident Alassane Ouattara, der tillige er formand for ECOWAS.

26. maj:
MNLA og Ansar Dine proklamerer i Gao den ”islamiske stat Azawad” på baggrund af en ”protokollær aftale”, der underskrives samme dag. De to grupper vil samle sig i et ”overgangsråd”, og deres væbnede styrker skal slås sammen.

27. maj:
En talsmand for den midlertidige regering i Bamako afviser ”kategorisk” den nye islamiske Azawad-stat.

MNLA siger, at den nye islamiske stat vil blive baseret på en ”mild og liberal form for islam”.

AFP melder, at AQIM har fået fingrene i et stort underjordisk våbenlager i Gao, som den maliske hær har efterladt sig.

28. maj:
ECOWAS afviser i en erklæring den nye Azawad-stat. ”Malis territoriale integritet er ikke til forhandling”, gentages det.

Møde mellem Ansar Dine, AQIM og MUJAO i Timbuktu, der har stået på siden 24.5.. Det slutter med en erklæring om, at de to førstnævnte grupper har ”konsolideret” deres relationer, og at sidstnævnte opretholder sin ”autonomi” i forhold til de andre.

Lørdagens (26.5.) aftale mellem MNLA og Ansar Dine om en ”Islamisk Republik Azawad” smuldrer, da MNLA meddeler, at de ikke kan skrive under på slutkommunikeet, fordi det afviger fra lørdagens protokol.

Ansar Dine har ifølge MNLA indsat nye afsnit om ”ren og streng” sharia i den nye republik, ligesom der nu skal være adgang forbudt i Azawad for ikke-muslimske nødhjælpsorganisationer.

Ansar Dines leder, Iyad Ag Ghaly, svarer, at det er ”enten-eller”. MNLA skal anerkende indholdet af kommunikeet. Ellers er der ingen aftale.

50 personer arresteres i Bamako for overfaldet på midlertidig præsident Traoré den 21. maj. Det forlyder, at der er tale om medlemmer af organisationen COPAM, der arrangerede konventet til støtte for Sanogo 21.-23. maj.

29. maj:
Frankrigs præsident Francois Hollande siger i Paris, at en intervention i Mali vil kunne ske på grundlag af resolution fra FNs sikkerhedsråd. Han opfordrer ECOWAS til at ”tage fat” i sikkerhedsrådet. Hollande erkender et særligt fransk ansvar for den gamle koloni og minder om, at seks franske gidsler stadig tilbageholdes af AQIM.

30. maj:
Boni Yayi, præsident i Benin og formand for den Afrikanske Union (AU), plæderer efter møder med Hollande for en FN-støttet afrikansk interventionsstyrke i Mali, der skal indsættes, når dialog er udtømt. Men ”dialogen må ikke vare for længe”, siger han.

31. maj:
Kommandør i det maliske flyvevåben, Malamine Konaré, søn af ex-præsident Alpha Oumar Konaré (1992-2002), sigtes sammen med andre militærfolk for ”angreb på statens indre sikkerhed” i.f.m. modkuppet den 30. april. Lederen af ”de røde baretter”, Abidine Guindo, der stadig er under jorden, sigtes in absentia.

Nigers ambassadør i Washington DC appellerer til USA om at øge det militære samarbejde med afrikanske lande for at støtte en eventuel intervention i Mali.

1. juni:
MNLAs politibureau frasiger sig enhver aftale med Ansar Dine, så længe sidstnævnte kræver sharia.

Der meldes om splittelser internt i MNLA mellem fransk-talende og arabisk-talende fraktioner.

UNESCO oplyser efter møder i Bamako, at organisationen vil lave en rapport om, hvordan verdenskulturarven i Timbuktu og andre steder i Azawad bedst beskyttes.

Appel fra UNHCR til verdenssamfundet: Organisationen mangler 153,7 millioner dollars for at kunne hjælpe de 320.000 fordrevne maliere.

Præsident Dioncounda Traoré opereres på et parisisk hospital for brud over det ene øjenbryn efter overfaldet 21. maj.

2. juni:
MNLA og Ansar Dine genoptager forhandlinger. Knasten er graden af sharia i deres aftale fra 26. maj.

4. juni:
Det globale cargo-firma, UPS, flyver 13 tons nødhjælp fra København til Mauretanien beregnet for 64.000 maliere i Mbera-flygtningelejren 60 km fra de to landes grænse.

FN-organet OCHA angiver tallet af fordrevne i selve Mali til 167.257 og flygtede over grænserne til nabolandene til 200.489. Fødevaresikkerheden for 4,6 millioner maliere er truet. WFP har i en første fase af en fødevaredistribution dækket 117.800 mennesker ud af 233.400 i 3 regioner udenfor Azawad.

5.juni:
3 mænd fra tre pro-junta/anti-Traoré-grupper, COPAM, MP22 (Movement Populaire du 22 Mars) og ”Yèré wolo ton” (”de brave sønner” på bambara-sproget) bliver ved en ret i Bamako tiltalt for ”alvorlig forstyrrelse af den offentlige orden” i.f.m. deres deltagelse i overfaldet på midlertidig præsident Traoré den 21. maj. I alt 60 er blevet afhørt i sagen.

FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) advarer om kæmpe sværme af græshopper, der er på vej ned over det nordlige Mali og Niger fra Algeriet og Libyen. Sværmene truer det i forvejen skrøbelige landbrug.

6. juni:
Tre dages møde blandt arabisk-talende flygtninge i Mauretanien slutter med en erklæring om at ville kæmpe for et ”helt og udelt Mali”, mens en lille gruppe, Den Nationale Front for et Frit Azawad (FNLA), dannet i april, vil ”gå i krig… for et uafhængigt Azawad”.

FNLA blev fordrevet fra Timbuktu i april af Ansar Dine (gruppen ikke at forveksle med MNLA).

Kvinder og børn demonstrerer for anden dag i Kidal mod Ansar Dine under slagordene: ”vi vil ikke ha’ fremmede her – vi vil ikke ha’ islamister her”. Demonstranterne hejser MNLAs flag, som Ansar Dine piller ned igen, og protesten ebber fredeligt ud. Dagen før opløste Ansar Dine en tilsvarende demonstration med magt.

7. juni:
AU, ECOWAS og FN-repræsentanter beslutter under et møde i Abidjan at bede om formelt FN- mandat til en militær intervention for ”snarest muligt” at genforene det delte Mali og bekæmpe terrorgrupper og kriminelle i nord.

De kræver samtidig opløsning af juntaen, som skal indordne sig under den midlertidige præsident og regeringen.

Timbuktu-borgere har stiftet gruppe ved navn ” ”Patrioternes Modstandsbevægelse for Timbuktus Befrielse” (MPRLT), der vil ”kæmpe for at drive indtrængende fjender ud af byen” og for et ”helt og udelt Mali”.

Nigers præsident Mahamadou Issoufou siger til France 24, at han har bevis for, at afghanske og pakistanske jihadister agerer militære trænere i lejre i det nordlige Mali. Han oplyser, at der finder et terrorsamarbejde sted mellem grupper fra Nigeria over Sahel og til Afghanistan.

Ildkampe bryder ud nord for Kidal mellem medlemmer af MNLA og Ansar Dine. Ansar Dine siger, at MNLA opfordrede borgerne til at demonstrere i byen et par dage tidligere.

9. juni:
Repræsentanter for MNLA mødes med ECOWAS’ chefmægler, Burkina Fasos præsident Blaise Compaoré i Ouagadougou. MNLAs chefforhandler siger, at bevægelsen nu er åben for regional og international mægling, men der vil ikke blive givet køb på en selvstændig Azawad-stat.

Hverken en autonom eller en føderal region vil blive accepteret af MNLA. Chefsforhandleren bebuder væbnet modstand, hvis ECOWAS beslutter at ”gå i krig mod os”.

11. juni:
Præsident Hollande siger efter et møde med Nigers præsident Mahamadou Issoufou i Paris, at Frankrig vil støtte en ECOWAS-initieret FN-resolution om at intervenere militært i det nordlige Mali. Han begrunder støtten med terrortruslen i nord.

Issoufou oplyser, at ECOWAS vil bede om logistisk, finansiel og efterretningsmæssig hjælp fra USA og Frankrig til en intervention.

13. juni:
FNs sikkerhedsråd modtager AUs og ECOWAS’ anmodning om mandat til en interventionsstyrke med ”forbehold”. Rådet kræver flere oplysninger om styrkens mål, sammensætning, finansiering, og logistik.

Malis midlertidige premierminister Cheick Modibo Diarra besøger Algeriets præsident Abdelaziz Bouteflika for at bede om hjælp til at generobre det nordlige Mali.

Nye væbnede sammenstød mellem MNLA og Ansar, denne gang ved Timbuktu. Fem såres alvorligt.

14. juni:
Midlertidig præsident Dioncounda Traoré – stadig i Paris – ses for første gang offentligt siden overfaldet på ham den 21. maj. Han mødes med Frankrigs udenrigsminister Laurent Fabius.

AFP oplyser, at Ansar Dine skyder mod to ”uidentificerede”, hvide fly i luftrummet over Timbuktu. Flyene forsvinder uden at blive ramt.

15. juni:
AU fremsætter ny anmodning til FNs sikkerhedsråd om mandat til interventionsstyrke. En anonym FN-diplomat fortæller Reuters, at det vil tage tid, før sikkerhedsrådet kan imødekomme anmodningen.

Der er stadig for mange udestående spørgsmål om styrkens mål, militær strategi, sammensætning og logistik.

UNHCR appellerer om flere penge til indsatsen i Mali. FNs Højkommissariat for Flygtninge har kun modtaget 13 procent af de nødvendige 153,7 millioner dollars for at kunne hjælpe over 300.000 fordrevne maliere, der nu er i desperat nød.

16. juni:
Militærchefer fra de 15 lande i ECOWAS afslutter et tredages møde i Abidjan med deltagelse af militæreksperter fra bl.a. FN, AU og USA. Man vedtager, at en interventionsstyrke skal være på 3.270 mand, hovedparten fra Nigeria, Senegal og Niger.

Styrken skal ”stabilisere og konsolidere” overgangsmagten i Bamako og sammen med den maliske hær ”generobre” den nordlige del af landet, men først når alle muligheder for dialog med oprørerne i nord er udtømte, hedder det i en erklæring.

17. juni:
Nigers præsident Mahamadou Issoufou siger til Journal du Dimanche, at ”en intervention er oplagt nødvendigt” og beder FN om ikke at debattere mandat-spørgsmålet ”i evigheder”.

18. juni:
FNs sikkerhedsråd vil ”overveje” at give mandat til en ECOWAS-interventionsstyrke. Rådet kræver imidlertid flere oplysninger om styrkens mål og midler. Ifølge FN-diplomater er rådet splittet i spørgsmålet. Frankrig, Marokko og Togo er tilhængere af en hurtig resolution, mens andre lande er skeptiske.

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves le Drian, udtaler, at Europa ikke bør involvere sig direkte i den maliske krise.

Andendagen af møder i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou, mellem 6 medlemmer af Ansar Dine og ECOWAS’ mægler, præsident Blaise Compaoré. Ansar Dine lover at ville deltage i forhandlinger omkring krisen i Mali. Compaoré kræver, at Ansar Dine bryder forbindelsen til AQIM.

Donormøde i Bruxelles med EU-kommissionen, USAID (Amerikas Danida) og en række internationale NGO’er stiller humanitær hjælp til Sahel til i alt 940 millioner euro i udsigt.

19. juni:
Appel fra FN og dets humanitære partnere til verdenssamfundet om 1,6 milliarder dollars til hastende nødhjælp til 18,7 millioner mennesker i Sahel-bæltet, der trues af hungersnød.

20. juni:
Nye væbnede sammenstød mellem MNLA og Ansar Dine ved Timbuktu.

En talsmand for Ansar Dine ved mødet med præsident Compaoré i Burkina Faso gentager gruppens ønske om sharia i ”hele Mali” og frasiger en uafhængig stat i nord-Mali.

Ansar Dine straffer i Timbuktu en mand og en kvinde med hver 100 piskeslag på en offentlig plads. Kvinden har født deres barn udenfor ægteskab.

————-
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.