USA er i juli vært for verdens største hiv/aids-konference, og der er sket mange fremskridt mod sygdommen de seneste 30 år. Både præsident Obama og udenrigsminister Hillary Clinton har sagt, at en aids-fri generation er inden for rækkevidde.
Det skriver Voice of America News onsdag.
Bedre behandling og en lovende vaccine er de nye tiltag mod sygdommen.
Ifølge koordinator i USAID (det amerikanske Danida) Eric Goosby har aids ramt næsten en hel generation i Afrika og sat kontinentets sundhed og økonomiske udvikling stærkt tilbage. Hiv/aids var på et tidspunkt en trussel for hele det afrikanske samfundsfundament, mener han.
”For ti år siden var næsten ingen i Afrika i behandling for hiv/aids. I dag får 6,6 millioner mennesker i udviklingslandene livsforlængende (anti-retroviral) behandling. De fleste af dem bor i Afrika syd for Sahara,” siger han.
”Vi ved, hvad vi skal gøre for at få en ende på aids-epidemien, og vi har store forhåbninger om, at vi kan gøre det,” siger han.
Flere end 20.000 mennesker samles på konferencen i Washington i næste måned.
Hiv er den virus, der kan føre til aids udbrud.