Gambia: Vil henrette alle dødsdømte og skyder de første ni

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Gambias præsident Yahya Jammeh har truet med at henrette samtlige dødsdømte fanger inden udgangen af september og nu sat handling bag ordene ved at lade kuglerne tale – Amnesty og Søvndal er rystet over udviklingen.

Mandag bekræftede Gambias indenrigsministerium, at de første ni dødsdømte i det vestafrikanske er henrettet med skud.

Ifølge Gambias regering sad der forud for de første ni henrettelser i alt 47 personer på dødsgangen i det lille land.

Nationen ligger ud til Atlanterhavet som en smal tarm midt inde i Senegal og er et eftertragtet mål for bl.a. skandinaviske turister, hvorfor Gambia kendes af relativt mange danskere.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) udtrykker onsdag sin stærke fordømmelse af skridtet:

”Jeg fordømmer dette på det kraftigste. Over for de gambianske myndigheder har vi derfor understre-get vores forventning om, at de overholder menneskerettig-hederne”.

“Jeg lægger stor vægt på, at EU samlet har reageret og udtrykt bekymring over henrettelserne. EU’s (“udenrigsminister”) Catherine Ashton har udsendt en erklæring, som fordømmer henrettelserne og som understreger, at EU vil overveje yderligere reaktioner. Gennem EU vil vi opretholde presset på Gambias regering”, gør han gældende.

Amnesty International har indtil nu betragtet Gambia som et af de 141 lande over hele verden, som enten har afskaffet dødsstraf ved lov eller i praksis. Der har ikke været henrettelser i Gambia, hvor forbrydelserne mord og forræderi kan straffes med dødsdomme siden 1985.

Siden 1985, da den seneste henrettelse fandt sted, har Gambia afstået fra at eksekvere dødsdomme og dermed tilsluttet sig de 2/3 af verdens nationer, der afstår fra dødsstraf enten lovmæssigt eller i praksis.

22 af de 54 medlemslande af Den Afrikanske Union har afskaffet dødsdom i praksis og 16 af dem har lovmæssigt gjort det for alle lovovertrædelser.

“Vi er forfærdede over, at Gambia har henrettet ni fanger og opfordrer på det kraftigste landet til at standse yderligere henrettelser”, siger Paule Rigaud, Amnestys vicedirektør for Afrika, i en presseudtalelse.

“Dødsstraf er det ultimative brud på menneskers ret, og i dette tilfælde forstærkes umenneskeligheden ved, at myndighederne kun har givet minimal eller ingen information til de dødsdømte fanger såvel som deres familier”, anfører han og lægger til:

“Gambias myndigheder må omgående udlevere ligene af de henrettede til deres familier og udstede et officielt stop for dødsstraffen”.

Den egenrådige præsident har undertrykt presse- og ytringsfriheden i årevis. Journalisterne får bl.a. bistand fra den danske NGO, Gambia Media Support (GAMES) – se også http://www.gambiamediasupport.org