Rådgiverfirmaer i harnisk over ny udlandsbeskatning

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

24 store danske virksomheder sendte mandag på utraditionel vis et fælles brev til skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) med opråb om at opgive regeringens planer om ophævelse af ligningslovens paragraf 33A, skriver Politiken online.

Så længe paragraffen står der, indebærer det, at udstationerede danske medarbejdere, som opholder sig i udlandet i mere end 183 dage om året, er fritaget for at betale skat i Danmark, da beskatningen overgår til landet, de er udstationereret i.

Men med regeringens forslag, som er en udløber af det store skatteforlig tidligere på året, skal de ca. 6.000 udstationerede betale dansk skat uden rabat.

For den store rådgivningsvirksomhed, Cowi, vil det ifølge eget udsagn betyde, at man skal spare i omegnen af 40 millioner kr. og fyre op imod 150 danske ansatte. Cowi har ca. 200 udstationerede rundt om i verden, heraf mange i u-lande.

Cowis koncern-skattechef, Jens Herman-Petersen, siger til Politiken online, at de udstationerede i gennemsnit får en løn, der er 60 pct. af den normale danske løn.

Dermed svarer lønnen til det beløb, den ansatte ville få efter skat i Danmark – og derfor afviser virksomheden, at udstationerede medarbejdere forgyldes.

Regeringens argument for at ophæve skatterabatten for udstationerede er, at hvis man som dansker vil nyde godt af den sociale sikring – eksempelvis i form af hospitalsophold – må man også betale for det.