Nordjyske Bagdad Beat og indiske Dhoad Gypsies of Rajasthan giver fælleskoncert på Global i København på lørdag.
Det allernordligste Danmark og ”sigøjnernes” oprindelige hjemsted, Rajasthan mødes, når danske Bagdad Beat og indiske Dhoad Gypsies slår sigøjner- og balkan-pjalterne sammen i et 12 mands stort orkester.
Dhoad Gypsies of Rajasthan har spillet mere end 1000 koncerter over hele verden og er nogle af de fremmeste kulturelle ambassadører for Rajasthan med deres Indian roots, Spirituel Sufi, beundringsværdige vokaler og farverig Rajasthani dans.
Bagdad Beat er et ungt og udfordrende musikerkollektiv med stærke rødder i det nordlige Jylland. I løbet af få år har Bagdad Beat opnået kult i undergrunden med deres eksplosive og rockede Balkan-univers, der omfatter støjende Surf, Psykedeliske Arabiske skalaer og dansevenlige Popbeats.
Som spillestedet skriver på sin hjemmeside: To kulturer mødes og sammensmelter på scenen i et globalt projekt, hvor traditionerne brydes og musikalske grænser sprænges i en unik, spirituel og vanvittig koncertoplevelse.
Tid & Sted
Lørdag d. 6. oktober
Døre kl. 21:00
Global Copenhagen – Nørre Allé 7, 2200 København N
www.globalcph.dk
Forsalg: 60 kr. (+ gebyr)
Entré i døren: 70 kr. (50 kr. for studerende)