Friis Bach tilbyder kompromis om central komite – Venstre er positiv

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Efter månedlang tøven søger udviklingsminister Christian Friis Bach (R) og Danidas ledelse nu at komme Venstre og andre kritikere i møde om sammensætningen af den planlagte nye centrale bevillingskomite, hvor u-landsmilliarderne fremover skal løbe igennem og som erstatter U-landsstyrelsen i den nye og omstridte “grundlov” for Danmarks bistand.

Det bliver ikke efter Venstres model, hvor bevillingskomiteen udvides fra otte til ni medlemmer, og hvor fem eksperter udefra kommer til at udgøre flertallet overfor Danidas fire folk.

Men der er klare åbninger, som gør Venstre positivt stemt.

Danidas ledelse og ministeren har nemlig udtænkt en anden og lidt indviklet løsning, som “imødekommer bekymringen, der bl.a. kom til udtryk under 1. behandlingen af lovforslaget (i Folketinget, red.), om tilstrækkelig indflydelse til de eksterne medlemmer i komiteen”.

Sådan lyder formuleringen i et svar fra Friis Bach til Venstres udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

Under debatten, da Folketinget førstebehandlede lovforslaget om internationalt udviklingssamar-bejde, sammenlignede tidl. udenrigsminister Per Stig Møller (K) den unge udviklingsministers omfattende fremtidige rolle med en allestedsnærværende Charlie Chaplin – se også U-landsnyt.dks udførlige referat i telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/19-04-12/frygter-minister-magt-i-ny-u-landslov-stig-som-en

Spidsfindig mindretalsklausul indsættes

Det hedder i Friis Bachs svar til Ellemann-Jensen, at fordelingen i den mægtige komite bibeholdes, dvs fire medlemmer fra Danida og fire udefra, hvilket på papiret betyder fortsat Danida-kontrol. MEN samtidig indsættes en mindretalsklausul, der indebærer, at Danida ikke bare kan trumfe sin mening igennem:

Mindst tre af de eksterne bistandsfaglige eksperter skal være med for at vedtagelser kan gå igennem med såkaldt kvalificeret flertal.

Her kommer så det spidsfindige, for to er altså ikke nok til at opnå kvalificeret flertal, når der kræves tre. Så på den måde kan to af de fire eksterne medlemmer ALENE blokere et flertal, hvis de er imod eller uenige med de øvrige seks.

Et enkelt medlem kan til gengæld ikke nedlægge veto, men hvis han/hun kan overbevise blot én af de øvrige eksterne medlemmer, ryger flertallet ifølge den ministerielle løsningsmodel.

Samtidig skriver ministeren i sit svar, at der træffes beslutning ved almindeligt flertal i komiteen, hvilket henviser til, at der ikke kræves et kvalificeret flertal – dog med forbehold for den netop nævnte klausul.

Tilfredshed hos Venstre – gok til “embedsmandsvælde”

Jakob Ellemann-Jensen (V) er klart positiv overfor den tilbudte løsning og siger søndag til U-landsnyt.dk:

“I Venstre er vi meget tilfredse med, at ministeren har lyttet til den kritik, vi og andre har fremført omkring det egenrådige embedsmandsvælde, der var lagt op til i Bevillingskomiteen, og at man nu præsenterer en model, hvor to af komiteens eksterne medlemmer i forening har vetoret”.

“Derved er det ikke tilstrækkeligt med opbakning internt i Danida, hvilket i mine øjne styrker Bevillingskomiteens mandat”, føjer han til.

Man kan – som en ekstra krølle – godt forestille sig den teoretiske situation, at alle eksterne medlemmer og et enkelt medlem fra Danida-kredsen stemmer for et forslag, som derved er vedtaget med simpelt flertal.

Når den situation er teoretisk, er det ud fra en vurdering af, at det næppe vil være ofte, at der hersker uenighed internt blandt Danida-medlemmerne, bl.a. af karrieremæssige hensyn.

Friis Bach har nemlig insisteret på, at Danidas chef bliver formand for bevillingskomiteen, hvorfor Danidas folk i så fald skulle gå imod deres egen chef.

Også anden indrømmelse fra ministeren

Samtidig har ministeren tidligere givet den indrømmelse, at det ikke bliver ham selv – sådan som han ellers ville have det -, men hans nye “pet”, et særligt Udviklingspolitisk Råd, der udpeger de fire eksterne bistandsfaglige eksperter til komiteen, som bliver det centrale maskinrum, hvorigennem Danidas projekter og programmer løber.

Dog således, at rådet indstiller personerne, som så endeligt udpeges af ministeren. I praksis anses det dog for yderst tvivlsomt, om ministeren vil underkende sit eget nye råd, som skal diskutere overordnede strate-gier m.v. og får ret til at tage sager og emner op på eget initiativ.

I U-landsstyrelsen, som ministeren har slået fast skal nedlægges, har der aldrig siddet repræsentanter for Danida.

De ni medlemmer har siden Styrelsens første mødedag for snart 50 år siden (9. juni 1962) udgjort en bred palet af det danske samfund, herunder industrien, landbruget, fagbevægelsen, NGOer og den akademiske verden.

Dette vurderes overordnet at have medvirket til at sikre ro og stabilitet om bistandens sammensætning og styrket opbakningen til den fra vigtige aktører på grund af disses medbestemmelse og medansvar for alle større bistandsbevillinger (over 35 mio. kr.).

Den reelle folkelige indflydelse…

Det er på denne baggrund hele striden om den fortsatte reelle folkelige indflydelse på bevillingsapparatet skal ses – dvs før det hele havner hos politikerne på Christiansborg og i Folketingets finansudvalg.

Nemlig forskellen mellem den hidtidige lov fra 1971, hvor det folkelige element er fast forankret i en egentlig Styrelse, og så ministerens ønske om en komite, hvor embedsværket indtræder på dominant vis.

Folketingets udenrigsudvalg afgiver betænkning om forslaget til den nye u-landslov tirsdag d. 15. maj, kl. 13.30

————–
DOKUMENT

Spørgsmål 7 fra Udenrigsudvalget til udviklingsministeren af 25. april 2012 vedrørende L153 -stillet af Jakob Ellemann-Jensen (V).

URU spørgsmål 7 vedr. forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde (L153):

”Er Ministeren villig til at ændre på bevillingskomitéens sammensætning således, at det foreslåede flertal af embedsmænd i komitéen fjernes til fordel for et udefra kommende flertal, således at komitéen ikke skal godkende forslag fra sit eget embedsværk?”

Svar:

Som det fremgår af lovforslaget er det regeringens ønske, at Bevillingskomiteen har otte medlemmer. Formanden vil være Udenrigsministeriets Direktør for Udviklingspolitik, øvrige medlemmer vil være tre embedsmænd fra Udenrigsministeriet samt fire uafhængige eksterne medlemmer med bred udviklingsfaglig erfaring.

Udviklingsministeren udpeger medlemmerne af Bevillingskomiteen, de fire eksterne udpeges efter indstilling fra medlemmerne af det Udviklingspolitiske Råd.

For at imødekomme bekymringen, der bl.a. kom til udtryk under 1. behandlingen af lovforslaget, om tilstrækkelig indflydelse til de eksterne medlemmer i komiteen, vil det fremgå af forretningsordenen, at Bevillingskomiteen træffer beslutning ved almindeligt flertal, dog kræves 3/4 flertal af de eksterne medlemmer.

Bevillingskomiteens forretningsorden fastlægges af udviklings-ministeren, men der vil være en forudgående høring af Folketingets Udenrigsudvalg.
(slut)