Operation Dagsværk 2013 går til unge i bloddiamanternes land

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Unge i et af verdens tre fattigste lande skal skaffe sig indsigt i og stille kritiske spørgsmål om, hvor de rige forekomster af diamanter forsvinder hen i den tidl. britiske koloni, Sierra Leone i Vestafrika, som har fået tilnavnet “bloddiamanternes land”.

Det bliver hovedsigtet for Operation Dagsværk (OD) i efteråret 2013, fremgår det af en pressemedelelse fra OD søndag aften.

På Operation Dagsværks årlige stormøde i weekenden på Fyn valgte 87 elever fra ungdomsuddannelser landet over næste års Operation Dagsværk projekt, som i samarbejde med solidaritets- og udviklingsorganisationen IBIS skal uddanne unge i Sierra Leones mineområder.

Projektet vil uddanne de unge i det fattige mineområde, Kono. De skal rustes til at blive stærke og politisk skarpe frontløbere, så de selv kan gå forrest i kampen mod mineselskabernes udnyttelse af landets ressourcer.

Det skal ske, når projektets målgruppe af 300 unge mænd og kvinder bliver uddannet til at observere og stille kritiske spørgsmål til de mineaktiviteter, som de hver dag er vidner til.

De skal være med til at sikre, at en retfærdig andel af udbyttet fra mineindustrien går til deres fremtidige uddannelse, jobs og udvikling.

Kun tre procent af diamantindustriens mange millioner går i dag til Sierra Leone

Stor glæde i IBIS

Connie Dupont fra IBIS er glad efter projektvalget:.

”Vores fornemmelse var, at de, der stillede spørgsmål til vores projekt, syntes, at det ville være rigtig dejligt at udfolde vores projekt i kampagnearbejdet ude på skolerne. De følte ikke, at det ville være svært at få sat fokus på, at de unge i Kono skal have deres ret til en del af udbyttet af diamanterne.”

Hendes kollega Mads Philipsen tilføjer:

”Det var noget vi havde tænkt, der ville være svært at få forklaret, men den blev samlet op af eleverne på det her stormøde, lige med det samme. Og det var en stor overraskelse for os. Vi glæder os til det.”

“Det her giver mening”

Stine Bakmand er også glad. Stine går i 3. g. på Roskilde Gymnasium, og hun var slet ikke i tvivl om, hvor hun skulle sætte sit kryds på stemmesedlen:

”Det er jo absurd, at 25 procent af Sierra Leones bruttonationalprodukt kommer fra udviklingsbistand, og kun tre pct. fra diamantindustrien, som havner i de forkerte hænder. Det er helt skævt,” siger hun og fortsætter:

”For at bryde med landets dårlige strukturer og skabe en holdbar fremtid skal Operation Dagsværk både lave kampagne, oplysningsarbejde og indsamling i Danmark, så vi kan sikre en bæredygtig udvikling med uddannelsesarbejdet i lokalområdet. Derfor giver det mening.”

I kapløb med to andre

IBIS stillede projektforslag til Operation Dagsværks kampagnearbejde næste år i kapløb med Ungdommens Røde Kors og ADRA, hvis projekter finder sted i henholdsvis Sydsudan og Burundi.

Operation Dagsværk er elevernes egen oplysnings- og solidaritetsorganisation, som laver oplysningskampagner og arbejder penge ind til fordel for verdens fattige og undertrykte børn og unge.

Man kan læse mere på www.od.dk/presse

Yderligere oplysninger hos:
Kampagneleder Sarah Lund Andersen
Operation Dagsværk
Mobil 40 75 03 99 og e-mail: Mail: [email protected]
og kommunikationsmedarbejder Hanne Selnæs
i IBIS, tlf.: 60 43 33 32 og e-mail: [email protected]