Af Maria Kondrup
I Danmark er jeg en selvstændig pige med styr på tingene, vil jeg mene. Har ben i næsen, kan klare det meste selv og opfatter mig som rimelig voksen og moden.
Dette billede af en en stærk, handlekraftig pige falmer dog kraftigt, når man sammenligner med kvinderne i Malawi. Fra barnsben bliver pigerne opdraget til at passe deres søskende og tage sig af huset, når mor er væk – også selv om far stadig er hjemme.
For i Malawi er det kvinderne, der bearbejder korn, laver mad til hele familien, vasker op, vasker tøj, passer børn, henter vand og alt andet af praktisk relevans.
Derfor finder man rigtig mange stærke og beundringsværdige piger og kvinder hernede, som har en selvstændighed, der er fuldstændig anderledes, fra hvad vi er vant til i Danmark.
Der bliver stillet nogle helt andre krav til kvinderne hernede, og pigerne bliver meget hurtigt voksne med det ansvar.
Flora, der passer det hele
Flora, som en blevet en af mine nære veninder hernede, er ligesom mig 20 år, og selv om hun er ligeså fjollet og ung i sindet som jeg, har hun en hverdag, der ligger langt fra min derhjemme.
Hun står op klokken fem hver dag, henter vand ved floden og går så i gang med at hjælpe sin mor med dagens arbejde.
I disse dage er hendes mor væk fra landsbyen, så i mellemtiden er det Flora, der skal sørge for sine tre søskende og sin far. Jeg har ikke hørt Flora beklage sig en eneste gang; for her er det, hvad der forventes af en ældre pige, og hun har efterhånden gjort det i mange år.
I Malawi er det ligeledes normalt, at piger bliver gift og får børn i en ung alder, og selv om alderen for gifte piger meget langsomt er begyndt at bevæge sig opad, er det ikke unormalt at se piger på 17 med deres eget barn på ryggen.
Man er godt klar over, at de fleste kvinder med spædbørn omkring sig højst sandsynligt er unge i forhold til en dansk nybagt mor, men fordi de malawianske piger virker så modne og voksne, glemmer man ofte, at de som regel er på ens egen alder.
Joanna – en kvinde på 19
Min værtsbrors kone, Joanna, har en datter på otte måneder. Joanna er en sjov, frisk og humoristisk kvinde, der ikke kan meget engelsk, men på trods af det, har vi det rigtig sjovt og bruger meget af dagen sammen.
Joanna er en af de tre kvinder, der står for de huslige pligter i min familie, hvilket bl.a. inkluderer madlavning til ni personer hver dag.
Hun sidder ofte i dagens løb og sælger mangoer i skyggen under et træ, og når hun ikke tager en lur midt på dagen i den værste hede, er hun enten nede og hente vand eller i gang med at male korn.
Alt dette samtidig med at hun passer sin lille datter.
Jeg havde skudt Joanna til at være omkring de 24, men i går spurgte jeg hende alligevel, fordi jeg gerne ville have hendes præcise alder med i denne artikel.
Hun svarede 19, og jeg tænkte, at hun måtte have regnet forkert og spurgte igen. ”1993. You 20, me 19” siger hun med et stort grin.
Joanna, som jeg hele tiden har set som denne stærke, handlekraftige kvinde er pludselig blevet til en stærk, handlekraftig pige.
Kvinderne får de knasende tandhjul til at køre
Jeg kunne slet ikke forstå, at jeg i virkeligheden var ældre end hende, for hun virker på alle måder mere moden og voksen, og efter at være kommet over ”chokket” kan jeg ikke lade være med at beundre hende endnu mere.
Kvinderne hernede er virkelig en sej gruppe, og der er ingen tvivl om, at det er dem, der på mange måder får hjulene til at køre rundt. Det er kvinderne, der sørger for, at hverdagen går, som den skal, og det er dem, der opdrager næste generation.
Det kan godt være, at mange ser det som, at det er mændene, der bestemmer hernede, men som jeg ser det, er det klart kvinderne, der sidder ved styrepinden.
Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at Malawi ville gå i stå uden kvinderne. Malawi består af ”female power” og inspirerende kvinder af en anden kaliber, end hvad du kan finde noget andet sted.
Maria Kondrup (20) er fra København og volontør hos Folkekirkens Nødhjælp, hvor hun er udsendt til Malawi i tre måneder fra oktober til januar.
Hun skal i to omgange bo hos en værtsfamilie i en helt almindelig landsby og opleve hverdagen i det fattige sydafrikanske land.
Som led i volontørprogrammet er hun tilknyttet lokale partner-organisationer for at se, hvor og hvordan danske indsamlinger og donationer hjælper.
Maria Kondrup sender ugentlige “oplevelsesbreve” til U-landsnyt.dk fra Malawis dagligdag – såfremt elektriciteten ellers virker ude i hendes landsby, så hun kan skrive på sin PC og maile det hjem.
Man kan læse det første af hendes underholdende og tankevækkende breve på http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/02-11-12/brev-fra-en-landsby-i-malawi-1-ironi-og-humor-hos
