Det spirende cirkus: Kunsten at skabe social forandring

Forfatter billede

Af Karen Obling og Andreas Hansen

Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, har fået et nyt sted for kultur og scenekunst. Addis Rumble har besøgt Fekat Circus og fortæller om den lange vej frem til åbningen sidste år.

I starten af 2012 indviede Fekat Circus deres længe ventede LAB-ART på en smuk gammel grund beliggende i det historiske centrum af byen, Piassa. Åbningsbegivenheden var storslået, fremmødet imponerende, og det blev på dagen klart hvilke kvaliteter, talenter og potentialer dette cirkus rummer.

Fekat Circus rummer et stort socialt potentiale. Det er et cirkus der giver nye muligheder og livskvalitet for de børn og unge der bliver en del af fællesskabet. Det er en non-profit organisation med det formål at fremme kunst som et middel til social forandring og udvikling.

Et projekt og en organisation, der spreder smil som medicin og cirkus uddannelse som “empowerment” af børn.

foto: Chris Preager

Historien om Fekat
De første skridt til Fekat Circus blev taget i 2004, da seks unge brød ud fra et traditionel cirkus for at arbejde selvstændigt som cirkusartister. Drivkraften bag det nye hold var den unge lidenskabelige cirkusartist Dereje Dagne, som var vokset op på Addis Ababas gader.

Cirkus havde ændret Dereje liv, og han ønskede at cirkus også skulle ændre livet for andre børn. Hans drøm var at tilbyde cirkus-uddannelse til andre unge i udsatte områder i Addis Ababa, for at stimulere dem gennem cirkuskunsten og hjælpe dem igennem et hårdt liv, han selv kendte alt for godt.

Han henvendte sig til den italienske børne-NGO CIAI (Italian Center for Children Aid) for at få hjælp. CIAI så et potentiale i cirkus-gruppen, og med støtte fra denne organisation, samt donation af jord fra regeringen, havde Fekat Circus deres eget sted for første gang.

På det nye sted trænede omkring 15 cirkusartister sig selv og børn fra lokalsamfundet, og havde stor succes i to år.

Men i 2006 mistede cirkusset grunden. Demotiverede og skuffede måtte Dereje og de andre artister nu begynde at øve sig rundt omkring i byen, og på CIAIs grund. I de næste par år trænede de i et område der hedder Hasko, hvor en læderfabrik smed kasseret læder udenfor, hvilket udgjorde en blød base for akrobatikken.

I de næste par år gav de kun begrænset træning og få forestillinger, som oftest til venners begivenheder eller store fester. Men tingene ændrede sig da en italiensk kvinde og mand, der arbejdede for CIAI, forelskede sig i cirkus-projektet.

Giorgia Giunta og Cosimo Chiesa kom til landet for at arbejde på et andet projekt for CIAI, men blev hurtigt regelmæssig hang-outs i cirkus besætningen. De to italienere så noget unikt i de unge artister:

“De fleste cirkus-artister i Etiopien ønsker at rejse til udlandet. Men Fekats kunstnere har en særlig social forpligtelse over for hinanden og fællesskabet,” fortæller Giorgia. Hun og Cosimo hjalp senere cirkusartisterne med at realisere nogle af deres drømme, men det var først Giorgia sluttede sig til projektet på fuld tid i 2008, at tingene rykkede.

Hun overbeviste CIAI om at investere i projektet. Og en af de første ting, hun gjorde, var at arrangere et besøg for hele Fekat besætningen til Nairobi, hvor en tilsvarende gruppe af cirkuskunstnere, Sarakasi Trust, arbejdede med udvikling af børn og unge i udsatte miljøer gennem cirkus-kunst.

Giorgias formål med besøget var at lade artisterne møde andre positive cirkus-projekter, for at give dem inspiration til, hvordan de kunne udvikle sig. Artisterne tog tilbage til Etiopien fulde af ideer, inspiration og klar til at kaste sig over nyt arbejde.

foto: Giorgia Giunta

Fællesskabets forpligtelse
Med Giorgia som fast inventar i cirkusset havde artisterne endelig en, der kunne hjælpe dem med at realisere deres visioner, skrive projektforslag og få donorpenge til projekter, de ønskede at sætte i gang.

Og Fekatartisterne sørgede for at hun ikke kom til at kede sig. Inspirerede af besøget i Nairobi besluttede de at begynde at arbejde på hospitaler. Siden 2009, med Smile-as-Medicine-projektet, har et cirkus-team af læge-klovne og animatorer besøgt børn indlagt på Black Lion Hospital fire dage om ugen for at fremme deres helbredelsesproces.

Næste projekt for de ambitiøse cirkusartister var oplysningskampagner i samarbejde med organisationer og institutioner såsom EU, FN og forskellige NGO’er.

I en unik blanding af teater og cirkus tager kampagnerne fat på sociale og sundhedsmæssige problemer, og bruger humor og cirkuskunst til at engagere publikum i mere alvorlige anliggender, såsom uddannelse af piger, børneægteskaber og deslige.

Ideen er at skifte mellem cirkus og teater og at slutte med en åben dialog for at engagere publikum i debatten – den såkaldte teater-forum teknik. Og mens offentlig deltagelse i debatter kan være en udfordring i etiopisk kultur, har artisterne oplevet en høj grad af engagement fra mængden.

Som Giorgia siger: “Cirkus fanger publikum, især på landet”.

Konstruktionen af LAB-ART
Alt imens nye aktiviteter påbegyndtes, opfyldte Fekat Circus sine forpligtelser med at uddanne børn i lokalområdet og give forestillinger.

I 2009 fandt de det sted, de bor i dag, og rejste midler til at bygge deres eget teater og cirkus laboratorium. I 2010 begyndte de bygge en og ny miljøvenlig fase-og-uddannelse-struktur baseret på ler og træ, med deres egne hænder.

Men efter ti måneder og voldsom regn kollapsede taget af bygningen, og cirkusset blev med ét sat tilbage til nul. Men som Giorgia siger, sker alting af en årsag, og var taget ikke kollapsede dengang, ville det have gjort det før eller senere, måske med endnu værre konsekvenser.

Heldigvis kom den schweiziske Fondation Alta Maria til en hurtig redning og støttede genopbygningen af den bygning, som blev endelig færdig for et lille års tid siden.

Cirkus forandrer liv
Den permanente cirkus flok er på omkring 20 artister. For øjeblikket træner 75 børn med Fekat Circus på en regelmæssig basis, og blandt dem en flok på 14 børn, der er blevet uddannet i et år.

Disse 14 børn har to undervisere dedikeret til kun at arbejde med dem i to timer tre gange om ugen. Men mange af børnene kommer til LAB-Art hver dag bare for at hænge ud.

Det er primært fattige børn fra nabolaget, som kommer til cirkusset, da mange af dem hænger ud på gaderne og i nabolaget alligevel. For disse marginaliserede børn er cirkus en uvurderlig platform, der styrker aspekter af deres udvikling, såsom forbedring af motoriske færdigheder, selvtillid og kreativitet.

Giorgia peger på gruppe-spil som en særlig stærk aktivitet, der giver børnene energi og samtidig er en positiv social oplevelse, der bygger på tillid. For man kan ikke bygge en menneskelig pyramide uden tillid.

Fekat Circus er et glimrende eksempel på, hvordan kunst kan være et middel til social forandring og udvikling. Giorgia forklarer:

Mange af børnene i cirkusset kan ikke lide at gå i skole, de har problemer med at passe ind i det formelle uddannelsessystem, og for dem er cirkus en unik mulighed. Cirkuskunsten ændrer deres visioner og adfærd, åbner deres sind og fremmer deres kreativitet.”

For mange af børnene er gaden det eneste alternativ til cirkusset, og for dem er hver forestilling lig med succes og magi. Men vejen til succes er ikke magisk eller nem, men hårdt arbejde.

Giorgia fortsætter: “Mange af børnene mangler rollemodeller, succes oplevelser og er tydeligt deprimerede når de kommer. Selv artisterne troede ikke de kunne opnå noget i begyndelsen. Men forestillingerne er magi – de er succes. I cirkusset lærer børnene at man med hårdt arbejde virkelig kan opnå noget.

Der er ingen hokus-pokus eller smutveje til at komme til at optræde med et cirkus eller at blive en dygtig cirkusartist. Det handler om hårdt arbejde og talent selvfølgelig, og ikke at forglemme en masse sjov.

Det kan synes som et mærkeligt uromantisk og umagisk lektion i forhold til et cirkus, men det er på alle måder en vigtig lektie, der kan bruges i mange andre situationer i børnenes liv.

Brahanus historie
Dereje og de andre trænere og professionelle artister er naturlige rollemodeller for børnene. Og de sætter en stor ære i det.

Dereje værdsætter det tætte forhold han har til børnene og elsker at se dem lære og optræde. Når man møder Dereje er det er svært at tro, at han startede dette arbejde for otte år siden, for han ser ikke ud til at være meget ældre end i starten af tyverne.

Han er genert og er ikke let at få i tale. Alligevel er hans fortællinger gennemsyret af energi og passion for cirkusset og særligt de sociale aspekter af deres arbejde.

Adspurgt om, hvordan cirkus kan ændre livet for børn, fortæller han model-historien om sin ven Brahanu, en utilpasset og besværet ung dværg-dreng, der indenfor cirkusset voksede op til en rollemodel for børn som ham selv.

none

foto: Giorgia Giunta

At være dværg er unægteligt at være anderledes, hvilket kan være særligt svært, når man er barn. Da Brahanu kom til Fekat, var han en genert og usikker dreng, der stammede og havde store koncentrations-problemer.

Han blev først introduceret til Fekat af CIAI, men måtte afbryde sin cirkus-praksis, fordi organisationen ville have ham til at fokusere mere på at gå i skole. Men bare et år senere bankede Brahanu selv på Fekats dør.

Han var dumpet i den samme klasse to gange og blevet smidt ud af skolen. Hans familie ville ikke have ham i huset, og hans fremtid var gaden. Han havde ingen andre steder at gå hen end cirkusset.

Da han kom til Fekat bød artisterne ham velkommen med åbne arme. De gav ham ekstra opmærksomhed og begyndte at oplære ham i cirkus-praksis. Men det var en lang og sej proces førend Brahanu åbnede op og gav efter for cirkusset muligheder.

Langsomt begyndte Brahanu at nyde træningen og at lære nogle cirkus tricks. I takt med at han blev bedre og bedre i cirkus træningen, blev hans stammen og koncentrations-problemer mindre og mindre. Den før så lukkede dreng, der foretrak at bo isoleret fra gruppen, blev ivrig efter at lære, træne og optræde, og begyndte at bringe sjov og glæde til cirkusset.

Dereje forklarer: ”Med træningen oplevede Brahanu succes for første gang i sit liv, og hans selvtillid begyndte at vokse.”

Han fandt sin rette plads med Fekat og har siden 2011 været en del af den professionelle cirkus-gruppe, og fungeret som træner for børn, der kommer til cirkusset. Han er nu en ung mand, som børnene ser op til, en dreng, der var i stand til at ændre sit liv til det bedre med hjælp og engagement fra Fekats cirkusartister.

Fremtiden for Fekat
Brahanu er én ud af seks artister, der stadig bor i Fekat compounden, resten af dem har været i stand til at leje deres egne steder for længe siden.

Deres løn betales af “hatte-donations fundraising” under ture i Europa, og indtægter fra shows og forestillinger. Med donorer til at støtte og engagere teamet i de enkelte projekter, og regelmæssig indtægt fra forestillinger er Fekat cirkus i dag økonomisk bæredygtigt.

En af de vigtigste opgaver for et cirkus er at bringe glæde og smil til både publikum og artister. Adspurgt om, hvad han ønsker for fremtiden er Dereje enkle svar, at bringe glæde, udveksle erfaringer og give, hvad de har til andre, og lære af andres erfaringer.

Dereje er meget stolt af sit projekt og sine med-artister, og stolt over at være en del af den første Etiopiske Association for professionelle cirkus artister (FCAA – Fekat Circus Artists Association). Ideerne til nye projekter er mange, og med den styrke, vilje og kvalitet Fekat er i besiddelse af, vil de nok lykkes i mange projekter i fremtiden.

Der er da også masser at smile og grine af når man besøger Fekat cirkusset.

Smilet bliver blot bredere ved tanken om den rolle Dereje, Brahanu og de andre kunstnere i det splinternye LAB-ART spiller i det lokale samfund i Addis Ababa, hvor vigtig deres tilstedeværelse og aktiviteter er i at skabe bevidsthed om presserende emner i det etiopiske samfund, og hvordan de er med til at skabe en bedre fremtid for de involverede børn.

Som Giorgia flere gange nærmest råbte på åbningsaften sidste år: “Vi har brug kunst! Vi har brug for kunst for at overleve! At udvikle! At kommunikere! At skabe forandring!”

Med de resultater, udviklinger og perspektiver Fekat Circus har skabt for udsatte unge i deres nærområde bliver årsagen til hvorfor vi har brug for kunst blot mere tydelig. Så måske er det på tide at kunst og kultur bliver taget alvorligt i det internationale udviklingsarbejde.

I et land som Etiopien, hvor NGO’er, FN-organisationer, og private donorer nærmest står i kø for at poste penge i udvikling af snart hver eneste hjørne af landet og samfundet, er det på tide at undersøge hvilke måder kunst, kultur og kreativitet kan bidrage til denne udvikling. For vi HAR virkelig brug kunsten! Det er FEKAT et lysende eksempel på.

foto: Naod Lemma

For mere information om Fekat Circus, kan du besøge deres hjemmeside her: www.fekatcircus.com

Hvis du ønsker at støtte Fekat cirkus, så er de i øjeblikket på udkig efter midler til flere ideer og projekter, der endnu ikke er udviklet. Her er et par:

– Cirkustræning til børn og unge der bor i udsatte områder i Addis Ababa

– Cirkustræning for børnehjemsbørn

– Cirkustræning i rehabiliterings institut for unge lovovertrædere i Addis Ababa

Addis Rumble
Addis Rumble er en blog om etiopisk og afrikansk kunst og kultur drevet af Karen Obling og Andreas Hansen, der er bosat i Etiopien. Målet er at give omverdenen et mere nuanceret billede af et moderne Afrika.

Addis Rumble stiller en række artikler til rådighed for U-landsnyt.dk.