Når Folketingets udenrigsudvalg træder sammen næste gang torsdag d. 21. februar, vil udviklingsminister Christian Friis Bach (R) blive grillet om sine planer om at give mange flere u-landsorganisationer ny status og samtidig stramme kravene til dem.
Krav, der betyder, at de fremover selv skal stille med 20 procent af pengene til deres projektvirke mod 10 procent i dag. Altså en fordobling af den såkaldte egenfinansiering.
Det er Venstres u-landsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, der vil vide meget mere og han har derfor stillet ministeren to spørgsmål:
1) “Vil ministeren redegøre for formålet og strategien for den fremtidig brug af rammeaftaler i forhold til danske NGO’er, foreninger mv.” og
2) “Vil ministeren redegøre for hensigten bag udvidelsen af antallet af ramme-organisationer, herunder for udvælgelses-proceduren af de valgte organisationer, samt for strategien for anvendelsen af disse”.
Udvalgets møde finder sted d. 21. februar kl. 13.15 i værelse 2-133 på Christiansborg.
“Tre gange så mange organisationer skal samle penge ind”
I 2012 var der seks rammeorganisationer, men i 2013 bliver fem organisationer forfremmet fra program- til rammeorganisationer, så de via finansloven får et fast beløb af Danida.
I løbet af 2013 vil endnu flere organisationer blive vurderet i forhold til, om de kan blive rammeorganisationer.
“Jeg mener ikke, at man samlet set styrker organisationernes fokus, fordi man også udvider antallet af rammeorganisationer markant og øger kravet til egenfinansiering,” har Jakob Ellemann-Jensen udtalt.
Det vil ifølge ordføreren betyde, at man får tre gange så mange mennesker til at administrere pengene og tre gange så mange organisationer, der skal samle penge ind.
“Man risikerer, at folk vil blive træt af organisationer, hvis de hele tiden bliver kontaktet af dem. Og det er rigtigt uheldigt,” sagde han.
Christian Friis Bach afviser, at man forringer organisationernes fleksibilitet, når man stiller flere krav til dem.
“Flere rammeorganisationer øger fleksibilitet. Vi stiller større krav, men hvis de kan opfylde dem, får de langt større fleksibilitet, fordi de med en ramme selv kan bestemme, hvor og hvordan pengene skal bruges uden at søge hver gang,” sagde han.
Det samlede beløb til rammeorganisationer vokser fra 545 mio. kr. i 2012 til 735 mio. kr. i 2013 – herefter vil beløbet ligge på 775 mio. kr.
Tørnæs, Friis Bach – og Pind
En af Friis Bachs forgængere som udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V), øgede i 2006 NGOernes egenbetaling til deres projektvirke, så beløbet kom op på ti procent.
Det affødte voldsomme protester fra det danske u-landsmiljøs talrige organisationer – se et debatindlæg fra den tid på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/29-10-07/vagn-berthelsen-lav-kravet-om-egenfinansiering-om
Og satte et sandt indsamlingskapløb i gang – sådan som Ellemann-Jensen antyder, det også vil ende med denne gang.
Nu går en radikal minister nemlig endnu videre og hæver kravet til det dobbelte samt strammer kravene til NGOerne generelt – og laver dermed en slags “dobbelt Tørnæs”.
Rent politisk vurderer kilder i og udenfor Danida overfor U-landsnyt.dk, at der “ville have lydt et ramaskrig, hvis (tidl. udviklingsminister Søren) Pind havde gjort noget sådant”.
Han var Friis Bachs umiddelbare forgænger på posten – og efter talrige udsagn at dømme lige så lidt elsket som partifællen Tørnæs af de danske u-landsorganisationer.
DOKUMENT
Administrative retningslinjer for danske organisationer med rammeaftale med Udenrigsministeriet (december 2012)
* Rammeorganisationen skal bidrage med en egenfinansiering på minimum 20 pct. af det samlede danske offentlige tilskud til den pågældende rammeorganisations program- og projektaktiviteter under rammebevillingen.
* Egenfinansieringskravet skal med virkning fra 2013 opfyldes indenfor en treårs periode både for organisationer, der tidligere har haft rammeaftaler, hvor egenfinansieringskravet var på 10 pct., og for organisationer, der indgår en rammeaftale for første gang.
* Mindst en fjerdedel af egenfinansieringen skal udgøres af bidrag fra kontante midler rejst i Danmark og anvendes inden for rammebevillingens program- og projektaktiviteter. Den resterende egenfinansiering kan bestå af flere elementer:
* Samfinansiering (fra andre donorer eller fra organisationernes internationale alliancepartnere) af aktiviteter, der ligger inden for Civilsamfundsstrategiens rammer, f.eks. ved kapacitetsudvikling, faglig støtte eller deltagelse i styregruppe.
* Hvor der er tale om samfinansiering af et fælles program hos en partner i Syd, vil finansiering fra andre også donorer kunne medregnes.
* Midler rejst i Danmark udover fjerdedelen:
Der kan medregnes private midler rejst i Danmark (eksempelvis støttebidrag eller medlemskontingenter) kanaliseret direkte til samarbejdspartnere i Syd til støtte for disses langsigtede udviklingsarbejde og/eller til internationale netværk, der arbejder inden for Civilsamfundsstrategiens rammer. Indsamlede midler, som anvendes til humanitære aktiviteter eller andre formål (f.eks. strejkefonde), kan ikke medregnes.
* Andre bidrag (fra f.eks. EU/ECHO) til langsigtede indsatser i skrøbelige stater/situationer inden for Civilsamfundsstrategiens rammer vil også kunne medregnes i opgørelsen af samfinansiering, men ikke akut nødhjælp. Med akut nødhjælp forstås i denne forbindelse de første 18 måneders indsats.
* Organisationerne vil kunne anvende midler, som de modtager under rammeaftalerne, til EU-samfinansiering. Her gælder det, at aktiviteterne skal relatere sig til ramme-aktiviteternes formål og dermed Civilsamfundsstrategien.
Hvor midler fra rammen er anvendt til EU-samfinansiering, skal det oplyses til Udenrigsministeriet i den årlige afrapportering.
* Rammeorganisationens udviklingsvirksomhed finansieret over rammen, herunder valg af samarbejdslande, -partnere, målgrupper, specifikke indsatsområder og aktivitetstyper, skal med udgangspunkt i Civilsamfundsstrategien til enhver tid bidrage til opfyldelsen af danske udviklingspolitiske målsætninger.
Jævnfør Danmarks strategi for udviklingssamarbejde, ”Retten til et bedre liv”, og regeringens udviklingspolitiske prioriteter samt følge de ”Generelle principper for støtte til udviklingsaktiviteter gennem danske civilsamfundsorganisationer”.
Herudover kan der være tale om særlige retningslinjer og strategier som følge af konkrete justeringer af den danske udviklingspolitik.
Kilde: Udenrigsministeriet /Danida
