Nødhjælpen mangler indsamlere for at bistå sultende

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

868 millioner på kloden går hver aften sultne i seng. Søndag den 10. marts samler Folkekirkens Nødhjælp ind ved sin traditionsrige årlige sogneindsamling for at hjælpe så mange som muligt af disse mennesker.

Der er plads til flere indsamlere landet over, og den store humanitære organisation opfordrer til, at man melder sig til (se neden for).

Sidste år var godt 20.000 indsamlere på gaden og skaffede 15 millioner kr. i hus.

1-årige Leya er et af ofrene. Hun var så underernæret, at hun var tæt på at dø af sult, da hun efter ugers flugt fra DR Congo endelig nåede frem til flygtningelejren i nabolandet Uganda sammen med sin mor Anett og søskende.

Leya nåede frem i tide og fik behandling. Det er mødre og børn som Leya og Anett, der har brug for danskernes hjælp.

”Vi må aldrig miste evnen til at føle med de mødre og fædre, der må opleve den ufattelige sorg at se deres børns liv truet af sult. Heller ikke selvom det er børn, der bor mange tusinde kilometer væk fra Danmark.”

Sådan siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Henrik Stubkjær forud for årets sogneindsamling, hvor 1.300 sogne landet over er gået ind i kampen mod sult.

Hvert 12. sekund dør et barn af sult. Og det er især mennesker på flugt fra krig og konflikt, der mangler mad og drikke. Når de forlader deres hjem for at finde sikkerhed i en flygtningelejr, forlader de samtidig deres marker, afgrøder og indtægtsgrundlag.

En ny rapport fra britiske Overseas Development Institute viser, at specielt lande plaget af krig og konflikt i fremtiden vil huse klodens fattigdom og dermed de befolkninger, der er hårdest ramt af sult.

Derfor er det afgørende, at de får hjælp til at styrke deres egne muligheder for at overleve, hedder det.

”Det er en alvorlig sag, vi samler ind til i år, og vi har brug for alle gode kræfter. Derfor vil jeg gerne opfordre alle, som har tid til at give tre timer søndag formiddag, til at melde sig som indsamlere,” siger Henrik Stubkjær.

Man kan melde sig som indsamler ved at ringe på 8060 8060 – SMS TUR til 1277 – elller via www.noedhjaelp.dk

Yderligere oplysninger hos:
Ulrik Bjørn, leder af sogneindsamling, tlf. 29 61 99 07
Henrik Stubkjær, generalsekretær i
Folkekirkens Nødhjælp, tlf. 29 70 06 00