13,5 mio. kr. kom ind til Afrika – midt i bidende kulde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Chillfaktoren var 8, fornemmelsen minus 20 grader, og de mange børn og voksne, der stred sig ud i vinden, samlede søndag 13,5 millioner kr. ind til Afrikas sultende på den angiveligt koldeste indsamlingsdag i Folkekirkens Nødhjælps 90 årige historie.

Trods den intense kulde lykkedes det 19.000 frivillige i godt 1.300 sogne landet over at skaffe pengene ind, selv om udbyttet var omkring halvanden million mindre end i fjor, da resultatet havnede på lige over 15 mio. kr.

Den isnende kulde kan have været årsagen til, at en del husstande ikke fik besøg af indsamlere under den traditionsrige årlige sogneindsamling. Derfor opfordrer Folkekirkens Nødhjælp alle, der ventede forgæves, til at give et bidrag (se neden for).

Blandt indsamlerne var Nicolas og Laura Bro, som gik rundt med raslebøsserne på Islands Brygge i København. De mener, det er en borgerpligt at samle ind.

I fjor holdt Folkekirkens Nødhjælp skindet på næsen, da resultatet lå en anelse over det tilsvarende i 2011.

Det kan dog ikke dølge en vigende tendens set i forhold til resultaterne i 2010 og 2009.

I år er resultatet atter for nedadgående – ikke mindst med vejrgudernes mellemkomst.

Man kan donere henholdsvis 50 kr. eller 150 kr. ved at sende en sms til 1220 med teksten GIV50 eller GIV150. Eller man kan ringe 9056 5600 og donere 150 kr., der bliver trukket på telefonregningen.