Verden er på vej til at blive et mindre ulige sted. Stadig flere får et bedre liv, selv i mange af de fattigste og mest konfliktramte lande. Det når den årlige måling fra FN over global livskvalitet frem til efter at have rangordnet 187 nationer og territorier.
Men alt er ikke fryd og gammen: Hele 612 millioner indere lever den dag i dyb armod – såkaldt flerdimensionel fattigdom.
Rangordningen tæller indkomst, sundhed og uddannelse og ligger som et “Human Development Index” (HDI) inde i årsrapporten om “Menneskelig Udvikling” fra FNs Udviklingsprogram (UNDP), der blev offentliggjort torsdag
Indekset når frem til, at selv bundskabere som det tørkeramte Niger i Vestafrika og det evindeligt konfliktramte kæmpeland DR Congo er blandt de lande, der har set de største fremskridt siden år 2000.
I det hele taget viser de nye HDI-værdier forbedringer i det menneskelige udviklingsniveau for de fleste af verdens lande.
Der har nemlig været fremgang over en bred bank i alle regioner på HDI-parametrene. Da stigningerne i HDI-værdier har været størst for lav- og mellemindkomstlande – dvs de fattigste og næstfattigste lande -, konkluderer rapporten, at verden er blevet mindre ulig.
14 højdespringere
14 lande har opnået imponerende stigninger i HDI-værdier på mere end to procent årligt. De fleste er afrikanske med lavt HDI niveau, som netop har lagt lange perioder med væbnede konflikter bag sig.
Ifølge indekset har disse lande gjort betydelige fremskridt i skolegang, forventet levealder og indkomst per indbygger.
De 14 lande, opregnet efter største stigning i HDI, er: Afghanistan, Sierra Leone, Etiopien, Rwanda, Angola, Østtimor, Burma, Tanzania, Liberia, Burundi, Mali, Mozambique, DR Congo og Niger.
De fleste lande med højere HDI-niveau (især de rige nationer) har vist stabile stigninger siden 2000. Men målt i absolutte stigninger er disse stigninger lavere end højdespringerne i lav-HDI gruppen.
I gruppen af lande med høj menneskelig udvikling er det Algeriet, Kasakhstan, Iran, Venezuela og Cuba, der har klaret sig bedst i HDI. Og i gruppen med mellemhøj menneskelig udvikling er det Østtimor, Cambodia, Ghana, Laos og Mongoliet, der springer i øjnene med de største stigninger.
Ingen er gået tilbage siden år 2000
Den globale trend viser bestandige fremskridt i menneskelig udvikling. Ingen lande, hvor komplet data har været tilgængeligt, har lavere HDI-niveau nu end i år 2000.
Rapporten noterer, at nationale gennemsnit kan skjule store forskelle internt i landene både i Nord og i Syd.
Et eksempel er USA, hvor den gennemsnitlige HDI-værdi er 0,94, men hvor indbyggere af latinamerikansk oprindelse har gennemsnitlig HDI-værdi på 0,75 og afroamerikanere 0,70.
To helt nye målinger af fattigdom og ulighed mellem kønnene
Det statistiske materiale fra dette års rapport inkluderer to eksperimentelle indeks: Det Flerdimensionelle Fattigdomsindeks (MPI – Multidimensional Poverty Index) og Indekset for ulighed mellem kønnene (GII – Gender Inequality Index).
GII måler uligheder mellem kønnene ud fra nationale data om reproduktiv sundhed, ligestilling af kvinder samt kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.
Regioner med størst ulighed mellem kønnene målt i GII er Afrika syd for Sahara, Sydasien og de Arabiske Stater.
Det Flerdimensionelle Fattigdomsindeks (MPI) kigger på fattigdomsfaktorer på husholdningsniveau – såsom læsefærdigheder blandt voksne, børns skolegang, børnedødelighed, rent drikkevand, elektricitet og sanitære forhold, adgang til forbrugsgoder og boligstandard.
Tilsammen giver de et mere nuanceret billede af fattigdom end indkomst alene.
Mere nuanceret billede – og stadig rigtig mange fattige
Det er ikke meningen MPI skal bruges til nationale rangeringer, da der er stor forskel i de tilgængelige husholdningsdata.
I de 104 lande omfattet af MPI lever omkring 1,56 milliarder – mere end 30 procent af den samlede befolkning i verden – i flerdimensionel fattigdom.
Landene med den højeste procent – ’MPI fattige’ – ligger alle i Afrika: Etiopien (87), Liberia (84), Mozambique (79) og Sierra Leone (77).
Dog findes det største absolutte antal af flerdimensionelt fattige i Sydasien, heriblandt 612 millioner i Indien alene.
Det statistiske materiale indeholder også data, der specifikt knytter sig til 2013 rapporten.
F.eks. den voksende handel mellem u-landene, immigrationstendenser, voksende global internetopkobling og befolkningernes tilfredshed med offentlige ydelser, samt individuel livskvalitet.
Rapporten gransker væsentlige regionale udviklingstendenser baseret på HDI – her følger et sammendrag:
De Arabiske Stater:
Regionens gennemsnitlige HDI-værdi på 0,652 placerer de Arabiske Stater som nummer fire ud af seks udviklingsregioner. Yemen er det land, der har haft den hurtigste stigning i HDI siden år 2000 (1,66 pct.).
Regionen har den laveste beskæftigelse i forhold til indbyggertallet (52,6 pct.), og det er en del under verdensgennemsnittet på 65,8 pct..
Østasien og Stillehavsområdet:
Regionens gennemsnitlige HDI-værdi ligger på 0,652, og der er registreret en årlig vækst i HDI på 1,31 pct. mellem 2000 og 2012. Østtimor er regionens højdespringer med en stigning på 2,71 pc. efterfulgt af Burma med 2,23 pct.
Østasien og Stillehavområdet har den højeste beskæftigelse i forhold til indbyggertallet (74,5 pct.) i Den 3. Verden.
Østeuropa og Centralasien:
Den gennemsnitlige HDI-værdi for regionen er 0,771 og er dermed den højeste blandt udviklingsregionerne. Flerdimensionel fattigdom er lav, men regionen har den næstlaveste beskæftigelsesrate.
Latinamerika og Caribien:
Den gennemsnitlige HDR-værdi er 0,741, den næsthøjeste af de seks udviklingsregioner kun overgået af Østeuropa og Centralasien. Desuden er den flerdimensionelle fattigdom relativt lav.
Sydasien:
Med en gennemsnitlig HDI-værdi på 0,558 har regionen den næstlaveste værdi i verden. Mellem 2000 og 2012 er der målt en gennemsnitlig stigning på 1,43 pct. i HDI-værdi, hvilket er den højeste blandt regionerne.
Afghanistan havde den største stigning på 3,9 pct., efterfulgt ar Pakistan (1,7 pct.) og Indien (1,5 pt.).
Afrika syd for Sahara:
Den gennemsnitlige HDI-værdi for regionen er 0,475, hvilket gør den til den laveste af alle verdensdele. Men der er sket hastige fremskridt (1,34 pct.) mellem 2000 og 2012, hvor regionen kun er overgået af Sydasien. Sierra Leone (3,4 pct.) og Etiopien (3,1 pct.) er topscorerne i regionen.
Om HDI indekset:
Human Development Indeks (HDI) blev introduceret i den første Human Development Rapport i 1990 som et sammensat mål for udvikling, der udfordrede den rent økonomiske evaluering af nationalt fremskridt.
HDI i 2013 Rapporten omfatter 187 lande og territorier. Databegrænsninger har udelukket HDI estimater for disse lande: Marshalløerne, Monaco, Nauru, Nordkorea, San Marino, Somalia, Sydsudan og Tuvalu.
Bemærk, når du læser, at…
HDI-værdier og rangeringer, som er fremstillet i Tabel 1 i Rapportens Statistiske Bilag er beregnet ud fra de nyeste internationalt sammenlignelige data for sundhed, uddannelse og indkomst.
Tidligere HDI-værdier og rangeringer er genberegnet med tilbagevirkende kraft med samme opdaterede data sæt og metodologier som fremstillet i Tabel 2 i det Statistiske Bilag.
HDI rangeringer og værdier kan derfor ikke direkte sammenlignes med HDI rangeringer og værdier publiceret i tidligere Human Development Rapporter.
Om rapporten:
Human Development Rapporten er en redaktionelt uafhængig publikation fra FNs Udviklingsprogram (UNDP).
Se mere på www.undp.dk eller http://hdr.undp.org for at downloade den fulde version af rapporten, som er tilgængelig på ti sprog.
Hjemmesiden indeholder yderligere referencemateriale om rapportens indekser og specifikke regionale virkninger heraf.
Yderligere oplysninger hos:
Mette Fjalland, UNDP Nordic Office, tlf: 51 83 62 28
E-mail: [email protected]
og Nikolaj Bøjgaard, tlf. 35 46 71 57
E-mail: [email protected]
web: www.undp.dk
Kilde: UNDPs Nordiske kontor i København.
