Zimbabwes unge: Demokrati uden vold – vil ikke være tæskehold

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

”Når jeg bliver ældre, vil jeg lære andre kvinder at være modige og tage del i samfundet for jeg ved selv, hvad det kræver. Mange kvinder er bange for politik, de er bange for vold og trusler”.

Sådan siger 21-årige Tsisi fra Zimbabwe. Hun mistede begge forældre, da hun var 16 og måtte gå ud af skolen, men hun er stærkt besluttet på at tage aktiv del i politik:

“I mit område er der en gruppe fra (regeringspartiet) ZANU-PF, de fleste er mænd i 30erne og 40erne. De er meget barske. Man kan se, at det er farlige personer, de har ar over det hele og onde øjne. Men jeg lader dem ikke stoppe mig. Jeg kender dem, og jeg ved hvordan jeg undgår dem”.

“Jeg er “Valg-Ambassadør” i mit område for en ungdomsorganisation. Vi prøver at opfordre unge til at stemme og vi arrangerer workshops, lærer folk om valglovene og uddanner folk til at blive valgobservatører. Så jeg prøver at opfordre flere unge til at stemme”, siger hun.

Tsisi er en af mange unge stemmer, der kommer til orde i en ny rapport fra Mellemfolkeligt Samvirke om den politiske situation i Zimbabwe set med de unges øjne, der kom ud på et velbesøgt debatmøde i København tirsdag.

I øvrigt netop som resultatet af landets afstemning om en mere demokratisk grundlov forelå. Den blev vedtaget med 95 procent af de (relativt få) afgivne stemmer.

Vil ikke være tæskehold

De unge i Zimbabwe tror på en fremtid uden den politiske vold, der har præget landet i flere årtier, viser den nye rapport fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Men der er mange hindringer, før de unge får reel indflydelse frem for at blive brugt som kampagnetropper for de politiske parter.

Rapporten “Eager or Slumbering – Youth and Political Participation in Zimbabwe” sætter spot på de unges muligheder for reel politisk indflydelse i det sydafrikanske land, hvor Robert Mugabe har siddet i præsidentstolen siden uafhængigheden i 1980 og den politiske debat jævnligt har været præget af vold og undertrykkelse.

Den generelle opfattelse, som kommer til udtryk i rapporten, er, at de unge i Zimbabwe spiller en afgørende rolle i dette scenarie. Dels som medvirkende til volden, dels som ofre.

Under valgkampe er der eksempler på, at unge indlemmes i bander som” fodtropper”, der terroriserer og torturerer andre medborgere. Flere end hver tiende unge i undersøgelsen svarer, at de selv har været udsat for politisk vold og næsten halvdelen har familiemedlemmer eller nære venner, som har været ofre for politisk vold.

Undersøgelsen bygger på en landsdækkende kortlægning af unges holdninger til og engagement i det politiske liv. Den er lavet i samarbejde med Mass Public Opinion Institute i Zimbabwe.

Rapporten peger bl.a. på, at Zimbabwe er dybt splittet både socialt og politisk og med tradition for begrænset politisk tolerance. Men direkte adspurgt, mener ingen af de unge respondenter, det kan forsvares at anvende vold for at opnå politiske resultater.

Optimistisk fremtid

Derimod dokumenterer rapporten stor vilje og optimisme blandt Zimbabwes unge. De værdsætter demokratiet og ønsker at deltage aktivt i samfundet og i beslutningstagning.

Langt størstedelen af de unge i undersøgelsen beskriver deres hjemland som et demokrati – men et demokrati med større eller mindre problemer. Kun ti procent siger, at de ikke er interesseret i at stemme, hvilket er langt mindre end i flere europæiske lande.

Omvendt mener blot 1/3, at de kan stemme, hvad de vil, uden at føle sig presset. Endnu færre føler sig frie til at være medlem af et hvilket som helst politisk parti.

Mange unge føler sig direkte udelukket fra det politiske system. Den tendens bekræftes af regeringens og de politiske partiers manglende inddragelse af unge og de unges dagsordner.

Selv Zimbabwes civilsamfundsorganisationer har tendens til at se de unge som apatiske og uinteresserede i den politiske dagsorden.

Mellemfolkeligt Samvirke har støttet civilsamfundet i mere end 20 år og rapporten er den seneste i en række om den politiske situation i landet.

”De positive konklusioner fra rapporten viser, det er vigtigt, at Zimbabwes regering fremmer de unges mulighed for at stemme ved det kommende præsident- og parlamentsvalg”, siger Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær Frans Mikael Jansen.

“De politiske partier skal lade unge mennesker få reel indflydelse og mulighed for at præge dagsordnen, men også NGOerne skal finde nye måder at engagere unge på,” lægger han til.

Politisk kultur i forandring

Den nye forfatning, som blev vedtaget lørdag, baner vej for politiske reformer. Samtidig har Danmark som det første land i verden besluttet at genoptage den direkte statsstøtte til Zimbabwe, hedder det.

Frans Mikael Jansen:

”Det er et positivt signal fra udviklingsminister Christian Friis Bach (R) om at Danmark genoptager det bilaterale samarbejde. Men rapporten bekræfter vigtigheden af, at den nye danske strategi for bistanden til Zimbabwe bør sætte yderlige fokus på lokalt demokrati og på at opbygge en stærk og demokratisk kultur, der kommer alle borgere til gavn”.

“Og dét uanset, hvor i landet de lever, hvilket parti de stemmer på og uanset om de er unge eller ældre,” anfører generalsekretæren, som opfordrer til, at regeringen i Harare fremskynder processen med at tildele alle unge et nationalt identitetskort, så de kan stemme.

Registreringen af vælgere bør dertil foretages af politisk uafhængige organisationer – såsom NGO’er, fremføres det.

Man kan hente (downloade) rapporten i sin helhed på
http://www.ms.dk/sites/files/actionaid/youth_in_zimbabwe_20.03.13_final.pdf

Yderligere oplysninger hos:
Kommunikationschef Mikala Satiya Rørbech
tlf. 77 31 00 46 og 60 43 43 21
E-mail: [email protected]