“Elektroniske årsberetninger i kombination med det flimrende elektroniske billede af aktualitet og historie, gør det meget svært, selv for udenrigsministeriet, at bevare overblik, og endnu sværere for os andre at følge og sammenligne udviklingen over tid”.
Sådan skriver journalist og forfatter Knud Vilby bl.a. om Danidas årsberetning, som nu kun findes på internettet og ikke længere på papir.
Det sker i et svar som led i en debat om hans blog forleden på U-landsnyt.dk.
Her kritiserede han under overskriften “Udenrigsministeriet kan ikke finde ud af det” både ministeriet, Danida og udviklingsministeren for at præsentere et uoverskueligt og dermed ikke-brugervenligt site på internettet, som han af samme grund ikke fandt befordrende for ministerens erklærede politik om åbenhed – se http://www.u-landsnyt.dk/blog/26/udenrigsministeriet-kan-ikke-finde-ud-af-det
“Det er jo ikke særlig sjovt, at udviklings-ministerens bebudede åbenhedspolitik ikke fungerer, fordi der gives fejlagtige og helt utilstrækkelige oplysninger”.
“Ifølge almindelig udenrigs-ministerie-sladder er forklaringen, at hele ministeriet er på hælene efter nedskæringerne”, skriver Vilby.
“De kan slet ikke følge med i forhold til minister-initiativerne og bestræbelserne for reformer, og derfor sejler mange ting. Afstandene mellem ord og handling bliver større og større”, konkluderer den kendte kommentator.
Og lige så slemt: “Jeg oplever jævnligt, at studerende eller skoleklasser spørger mig til råds og har ofte henvist til udenrigsministeriets hjemmeside. Det gør jeg ikke så meget mere. De stakkels elever og studerende kunne jo risikere at dumpe”.
Her debatten i sin helhed (til nu):
DANIDAS MANGLENDE ÅRSBERETNING
Skrevet af Klaus Winkel, 10:29 | 19.04.13
Der er næsten ikke noget om dansk bistand i Udvikling, så man må med Vilby glæde sig over Jesper Heldgaards fine undtagelse. Værre er det, som godt illustreret af Vilby, at Danidas solide årsberetninger er afløst af en flimrende hjemmeside, som dels indeholder mindre information, dels er langt mindre overskuelig.
Modsat Vilby kan jeg ikke forstå, at man nu skal tage til takke med en elektronisk årsberetning.De bliver aldrig på samme måde den håndbog, som hele bistandsmiljøet trak på bl.a., som nævnt af Vilby, når man ville følge en udvikling over tid. Det kan ikke skyldes trykkeomkostningerne eller miljøhensyn, for UM er ellers ikke karrig med fine tryksager, herunder alle evalueringsrapporterne.
Forklaringen må være, at det kræver en del medarbejdertimer at lave en god årsrapport, og dem vil man ikke afse i et UM på hælene. Det ville være utænkeligt i en hvilken som helst anden virksomhed med en omsætning på 16 mia. kr.
WEB-MEDIETS DILEMMA: AKTUALITET VERSUS HISTORIE
Skrevet af Eva Egesborg Hansen, kontorchef i Udenrigsministeriet 14:14 | 19.04.13
Tak til Knud Vilby for en grundig læsning af um.dk og for at dele sine observationer med u-landsnyts læsere.
Det er ganske rigtigt svært at holde rede på terminologien for de lande, Danmark har samarbejdet med gennem årene – og hvilke lande, der har været tale om i hvilke perioder. Dette har Jesper Heldgaard givet en systematisk gennemgang af i det seneste nummer af Magasinet Udvikling.
På webmediet er der desuden det dilemma, at mediet på den ene side er flygtigt, hurtigt og potentielt skal være evigt aktuelt og opdateret og på den anden side rumme historiske dokumenter og informationer. Det giver i sig selv risiko for et flimrende helhedsbillede. Derfor vil de forskellige betegnelser, der har været benyttet for samarbejdslandene gennem årene stadig eksistere side om side på um.dk.
Informationer f.eks. i nyhedsarkivet, i tidligere årsberetninger og beslutningsreferater var aktuelle på publiceringstidspunktet, men har efter kortere eller længere tid umærkeligt skiftet status til ”historiske kilder”.
Dertil kommer den forvirring, der kan opstå, når Danida yder humanitær bistand til et land uden at støtte selve landet, eller når der opstår nye statsdannelser. Dette er Sudan/Sydsudan et eksempel på. Det er derfor rigtigt, at den humanitære bistand, der er givet til arbejde i Sudan, f.eks. i tidligere årsberetninger har kunnet læses som en støtte til landet Sudan.
Det er derimod ikke korrekt, som Knud Vilby skriver, at Sydsudan ikke fremstår som prioritetsland på um.dk. Siden om Sydsudan under prioritetslande um.dk/da/danida/det-goer-vi/lande-reg/prioritetslande/syd/ blev første gang oprettet i juni 2011. Landesitet for Sydsudan, sydsudan.um.dk blev publiceret i maj 2012, samtidig med andre nye landesites.
Vi har ikke kunnet finde steder på sitet, hvor Kina fremstår som et Danida-prioritetsland, men derimod at der gives støtte til klima og menneskerettigheder i Kina.
Jeg håber ikke Knud Vilbys hensigt er at så tvivl om vore reelle ønsker om at skabe åbenhed og i den forbindelse også gøre det muligt for skoleelever og studerende at blive klogere på Danmarks udviklingssamarbejde.
Indlægget er en god reminder om, at vi skal være mere skarpe på, hvilke sider på um.dk, der bør være evigt aktuelle og opdaterede, og hvilke der må stå som ”historiske øjebliksbilleder”.
DET FLIMRENDE
Skrevet af Knud Vilby 23:34 | 19.04.13
Tak til Eva Egesborg Hansen for præciseringerne. Jeg skal nævne, at da jeg skrev min blog forleden, stod Sudan som partnerland under Afrika. Det er nu rettet til, at Sydsudan er prioritetsland, og det er godt.
Men derudover synes jeg at kommentaren bekræfter, at sene og udelukkende elektroniske årsberetninger i kombination med det flimrende elektroniske billede af aktualitet og historie, gør det meget svært, selv for udenrigsministeriet, at bevare overblik, og endnu sværere for os andre at følge og sammenligne udviklingen over tid.
Jeg vil ikke så tvivl om UM’s intentioner om åbenhed, men jeg vil gerne påpege, at inden man begyndte at tale så meget om åbenhed, var det faktisk væsentligt nemmere at lave den slags åbne sammenligninger. Årsberetningerne var omfattende og systematiske. Som de også i dag er det fra virksomheder, der omsætter mange milliarder. Men ikke fra Danida.
En bemærkning om Kina. Det er rigtigt, at Kina hverken står som partner- eller prioritetsland. Jeg skrev blot, at når der er rod i betegnelsrne partner- og prioritetslande, og når Kina fremhæves som et land der får dansk bistand, så må de ikke-specielt-kyndige få det indtryk, at Kina er et prioriteret land, og dermed et prioritetsland. Det var et eksempel på, hvad fejl og uklarhed kan medføre
