Biobrændstof: Også MS bør bygge på fakta og fremlægge dokumentation

Forfatter billede

Kommentar af Rasmus Hundsbæk Pedersen og Pernille Bærendtsen

Er hovedformålet med Mellemfolkeligt Samvirkes kampagne mod biobrændstof at mobilisere danske unge, spørger to debattører i et modsvar til organisationens tidligere respons på et kritisk indlæg på U-landsnyt.dk.

Hvis gode intentioner alene kunne skabe udvikling, havde Afrika været et rigt kontinent. Og MS ville med sin kampagne mod EU’s biobrændselspolitik – som organisationen mener, er skyld i ’jordtyveri’ – have ydet et vægtigt bidrag.

Det mener vi stadig ikke er tilfældet.

Når vi har kritiseret den kampagne, som MS fører, skyldes det ikke (modsat hvad MS’ kampagnechef, Nils Brøgger Jakobsen hævder), at vi mener, at handel med jord i Afrika er problemfrit.

Problemet er, at MS’ kampagnemateriale fremstiller en kompleks problemstilling alt for forsimplet. Desværre er Nils Brøggers svar på vores kritik her på U-landsnyt endnu et eksempel herpå.

Det gælder både i forhold til det store billede og til den konkrete case i Tanzania og i forhold til den kampagnestrategi, som MS har valgt.

For at tage det store billede først, gælder det ifølge Nils Brøgger, at ’i alt 203 millioner hektar jord er købt, lejet eller på anden måde overtaget mellem 2000 og 2010’, og at de ’fleste jordhandler har fundet sted i Afrika’.

Det lyder voldsomt, og det er da efter alt at dømme også for skidt til at være sandt. Tallene har Nils Brøgger formentlig fra rapporten ’Land Rights and the Rush for Land’ fra 2012.

Men hvis man nærlæser rapporten vil man se, at tallet dækker over handler, der har været omtalt offentligt som ’godkendt eller under forhandling verden over (’approved or under negotiation worldwide’, side 4). Det vil sige, at tallene dækker over:

* Handler, der aldrig bliver til noget. Det er tilfældet i Afrika, hvor jordhandler som regel er langt mindre end rapporteret i pressen og ofte aflyses.

* Handel med jord i forbindelse med minedrift, industri, turisme og skovbrug.

* Handler, der har fundet sted i Europa (herunder Danmark), Nordamerika og Australien.

Som vi gjorde opmærksom på i vores første indlæg, er der megen usikkerhed, om de tal, der florerer.

Det fremgår da også af rapporten, at forfatterne kun har kunnet flere kilder (cross-referencing’) på 71 mio. ud af det 203 mio. hektar. Og meget tyder på, at selv det tal er højst usikkert.

Gør man sig den ulejlighed at besøge data-basen, som rapporten baserer sig på – Land Matrix – er det mere beskedne 48 mio. hektar jord, man har kunnet dokumentere handlet, heraf er de 35% i Afrika.

Tallene i MS ActionAid’s egen 4-siders publikation, som Nils Brøgger også henviser til, kan vi desværre ikke diskutere, da de ifølge en fodnote baserer sig på ActionAid’s egen forskning, der ikke – os bekendt – er offentligt tilgængelig.

Det er i den forbindelse værd at gøre opmærksom på, at mange af handlerne formentlig er helt regulære og bliver gennemført uden at krænke nogens rettigheder. For det er vel ikke nogen forbrydelse at købe og sælge jord?

I virkeligheden er tallene måske ikke så voldsomt interessante.

I en tanzaniansk sammenhæng er det vel mere afgørende, om jorden bliver taget af eksisterende opdyrket jord, eller om der er tale om ny-opdyrket jord. Samt om folk og lokalsamfund har afgørende indflydelse på processen og får ordentlig kompensation.

Og nu kommer vi til den case på ’jordtyveri’, som MS har valgt til sin kampagne – en jordhandel i Kisarawe, tæt på Tanzania’s største by Dar es Salaam.

Her fremhæver Nils Brøgger, at beboerne i Kisarawe nu har fået kompensation, angiveligt takket være MS og MS’s partnerorganisationer. Og det er jo fint og det kan vi jo kun bifalde.

Men han – og MS’ kampagnemateriale – glemmer i den forbindelse behændigt at nævne, at en stor del af jorden var uopdyrket eller udpint jord/skov, og at nogle landsbybeboere fik kompensation allerede i forbindelse med handlen, hvis de havde afgrøder eller træer på jorden.

Samt at i al fald nogle landsbyledere oprindeligt prioriterede lokale jobs højest, som kompensation, inden de sagde ja til handlen.

Og at der blev skabt jobs, indtil firmaet gik konkurs. Alt det fremgår af paperet ’Land Acquisitions in Tanzania’ af PhD-studerende Mark Purdon. Men mange af oplysningerne kan også findes ved almindelige søgninger på internettet.

Det skriver vi ikke for at negligere betydningen af kompensation, eller for at hævde at alt er gået efter bogen i Kisarawe.

Mark Purdon nævner også, at der muligvis har været uregelmæssigheder i forbindelse med udbetaling af kompensation, formentlig pga. korrupte landsbyledere.

Og at det – i lyset af det efterfølgende forløb – formentlig havde været klogt at give større kompensationer. Men han er langt fra at kategorisere Kisarawe som et eksempel på ’jordtyveri’, som MS gør.

Vi mener, at MS bør bygge på fakta og kunne understøtte sine påstande med dokumentation, når organisationen fører kampagne.

Overskriften på Nils Brøggers indlæg her på U-landsnyt, ’Rosenrøde nuancer eller sort-hvid virkelighed’, synes vi er ekstra ærgerlig, når den kommer fra en NGO, der hævder at tale på vegne af mennesker, der lever i fattigdom.

Vi vil til hver en tid insistere på, at den eneste seriøse vej frem, er at dokumentere OG nuancere. Af respekt for de folk, man fortaler på vegne af. Og af respekt for de danskere, hvis opbakning man søger!

Men fakta og dokumentation er også forudsætningen for at kunne løse reelle problemer. Og hvis problemet i Kisarawe er uregelmæssigheder eller små-korruption på landsbyniveau, løses det ikke med ’oppustelige majs, vilde akrobater og tusindvis af cyklister’ mod EU’s biobrændselspolitik i Danmark.

Med mindre, selvfølgelig, at formålet med MS’ kampagne er et helt andet, nemlig at mobilisere unge i Danmark.

Det har bare ikke særligt meget med Tanzania – eller Afrika – at gøre.

Gengivet fra Information i U-landsnyt den 2. maj: ‘MS-kampagne er “vildledende” og måske “direkte skadelig”
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/02-05-13/ms-kampagne-er-vildledende-og-m-ske-direkte-skadel

MS’ svar tilbage den 4. maj: ‘Debat om biobrændstof: Rosenrøde nuancer eller sort-hvid virkelighed’ 
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/04-05-13/debat-om-biobr-ndstof-rosenr-de-nuancer-eller-sort