Danwatch: Ny aftale om tøjproduktion i u-landene er for vag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Den danske tekstilbranche skal gøre mere for at bedre forholdene for arbejderne i u-landene. Derfor forsøger regeringen at få branchen til at skrive under på en ny partnerskabsaftale. Men aftalen er alt for vag, siger kritikere.

Bestseller, Jysk og andre danske tøj- og tekstilvirksomheder skal være mere åbne om deres leverandører i u-landene. De skal gøre mere for at bedre forholdene for arbejderne på fabrikkerne i u-landene. Og så skal produktionen være grønnere.

Det er hovedpunkterne i en partnerskabsaftale, som regeringen il forsøge at få branchen til at skrive under på, skriver dr.dk fredag.

Virksomhederne skal ifølge aftalepapiret “advokere for en rimelig opjustering af minimumslønnen i Bangladesh”, “sikre valide inspektioner af fabrikssikkerheden hos virksomheder i Bangladesh”, og så arbejde for grønnere produktion og mere gennemsigtighed.

Men det er alt for vagt, mener bestyrelses-formanden for Danwatch, Mads Klæstrup:

“Vi havde håbet på en meget, meget klarere melding om øget åbenhed, end det vi får her. Man kan frygte, at med det her papir, så kommer der ikke til at ske så forfærdeligt meget for de arbejdere i Bangladesh”, siger han ifølge DR online.

“Udfordringen ved den her frivillige aftale er, at den ikke er særlig konkret på, hvordan skal det ske i fremtiden, men at den kun er en hensigtserklæring, om at der skal arbejdes på øget åbenhed”, lægger Klæstrup til.

I branchen opfattes aftalen også som en hensigtserklæring. Det siger CSR- og kommunikationsdirektør i Bestseller, Mogens Werge.