Zimbabwe håber at nabolandene vil betale for afholdelse af valg

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Det sydlige Afrikas samarbejdsorganisation, SADC, vil betale for det kommende valg i Zimbabwe. Det siger landets præsident Robert Mugabe. Valget skal holdes i år, men der er ikke penge nok i statskassen til at dække udgifterne.

I løbet af 2013 skal der afholdes valg i Zimbabwe. Præsident Robert Mugabes parti ZANU-PF vil afholde det i juli mens hovedmodstanderen – som også er koalitionspartner i regeringen – MDC vil afholde det senere på året.

Én ting er der dog enighed om: Landet har ikke råd til at afholde valget, der forventes at koste omkring 750 milliner kroner.

Tidligere på året luftede regeringen muligheden for at FN kunne betale for valget men kom senere på andre tanker, fordi der angiveligt ville følge for mange krav med pengene fra FN.

Ifølge The Africa Report har Robert Mugabe fortalt en forsamling af tilhængere, at SADC vil indkalde til et møde, hvor der skal findes penge til afholdelse af valget.

Der er ikke sat dato på mødet i SADC.

Tidligere har Zimbabwe anmodet Angola og Sydafrika om at give økonomisk støtte til afholdelsen af valget. Sydafrika har reageret positivt men landets finansminister mener, ifølge The Africa Forum , at sagen skal håndteres gennem SADC.