Organisationen Læger uden Grænser (MSF) kritiserede fredag den internationale nødhjælp til den syriske befolkning, som seks måneder efter den første internationale donorkonference har slået fejl, hedder det i en presseudtalelse.
Kritikken faldt på et møde i Geneve i Schweiz, hvor FN’s kontor for koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA) og FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) lancerede planer for assistance til Syrien og nabolandene og anmodede om yderligere støtte til at afhjælpe krisen i det konfliktramte og kaotiske land.
Befolkningen i de oppositionskontrollerede områder i Syrien har stort set ingen adgang til officiel international nødhjælp. Læger uden Grænser driver fem klinikker i den nordlige del af landet og oplever konflikten på første hånd.
”Hvor den internationale opmærksomhed har været fokuseret på kemiske våben, kan vores hold på jorden konstatere, at det først og fremmest er bombardementerne, den deraf følgende fordrivelse af millioner af mennesker og de målrettede angreb og følgende kollaps af det syriske sundhedsvæsen, der er skyld i det største antal dødsfald,” sagde Mego Terzian, formand for Læger uden Grænser i Frankrig, i sin tale på mødet i Geneve.
Læger uden Grænser har før rettet skarp kritik af det internationale samfund for ikke at formå at modsvare behovet i Syrien og nabolandene.
”Alle aktører, der er repræsenteret her i dag, sidder med nøglen til at øge livsnødvendig nødhjælp i Syrien, hvor end behovet er, og til at forbedre livsvilkårene for de mennesker, der flygter til nabolandene. Men virkeligheden er, at det officielle internationale nødhjælpssystem ikke virker,” anførte Mego Terzian.
MSF opfordrer de internationale donorer til at gribe chancen for at hjælpe de millioner af syrere der er ramt af borgerkrigen i landet.
”Donorer må og skal øge den økonomiske støtte gennem de nødhjælpskanaler, der er i stand til at tilbyde en effektiv medicinsk nødhjælp, også selvom disse kanaler ikke er en del af det officielle nødhjælpssystem.,” sagde Mego Terzian.
MSF har fem hospitaler og kører mobilklinikker i det nordlige Syrien. I 2013 har den humanitære organisation foretaget over 2.095 operationer, vaccineret næsten 70.000 børn mod mæslinger og hjulpet over 1.000 spædbørn til verden.
Man behandler desuden patienter med smitsomme og kroniske sygdomme. I nabolandene Jordan, Irak, Tyrkiet og Libanon har MSF foretaget 150.000 konsultationer i flygtningelejrene.
MSF arbejder stadig på at få officiel tilladelse til at arbejde i de regeringskontrollerede områder i Syrien, hedder det.
DOKUMENT
Tale på FN donormøde om Syrien – 7. juni Geneve, Schweiz
Dr. Mego Terzian, formand for Læger uden Grænser i Frankrig
Seks måneder efter den første internationale donorkonference for Syrien, svigter den humanitære nødhjælp. Sikkerheden og levevilkårene i landet er forværret dramatisk.
Befolkningen i områder kontrolleret af oppositionsgrupper har stort set ingen adgang til officiel international nødhjælp. Landet over er der enklaver, som er omgivet af intensive kampe, hvor så godt som ingen hjælp når frem til de mennesker, der er fanget her.
Hvor den internationale opmærksomhed har været fokuseret på kemiske våben, kan vores hold på jorden konstatere, at det først og fremmest er bombardementerne, den deraf følgende fordrivelse af millioner af mennesker og de målrettede angreb og følgende kollaps af det syriske sundhedsvæsen, der er skyld i det største antal dødsfald.
Vi kan bevidne de enorme behov i det nordlige Syrien, hvor Læger uden Grænser driver fem klinikker i områder kontrolleret af oppositionen. Alene i år har vi, udover tusindvis af kirurgiske indgreb, vaccineret 70.000 børn mod mæslinger og bragt næsten tusind spædbørn til verden, da kvinderne ikke længere bl.a. kan få fødselshjælp.
Vi sørger for behandling af sygdommen ’kutan leishmaniasis’ og tyfus, men også andre smitsomme sygdomme og kroniske lidelser som f.eks. forhøjet blodtryk og diabetes.
Behovet taget i betragtning er Læger uden Grænsers indsats ekstremt begrænset. Det meste af hjælpen i landet kommer igennem syriske solidaritetsnetværk, men de kæmper for at dække de store medicinske behov. Den medicinske nødhjælp er primært fokuseret på behandling af krigsskader.
Men hvad med de gravide kvinder? Og de syge? De syriske medicinske netværk har brug for mere hjælp.
Fra et lægeligt synspunkt er det bydende nødvendigt at afhjælpe kritiske sundhedsbehov, hvor de end måtte være.
Vi er læger og sygeplejersker, der kæmper for at afhjælpe nøden, uanset hvem der har brug for det, men under de nuværende omstændigheder kan vi ikke arbejde med maksimal kapacitet.
Medicinsk nødhjælp er nu blevet et decideret mål, og det er med livet som indsats, at folk i Syrien søger eller tilbyder lægehjælp.
Vi forhandler med alle parter, men har endnu ikke fået officiel tilladelse til at arbejde i Syrien.
Der er tiltagende restriktioner i forbindelse med levering af nødhjælp. Humanitære nødhjælpsarbejdere, der krydser frontlinjerne, risikerer at blive skudt eller bortført.
Hvis den hjælp, der kommer via nabolandene, stopper, bliver en livslinje ind i Syrien kappet. Millioner af syrere vil blive overladt til sig selv uden lægehjælp.
Nabolandene må fortsætte med at tillade tilførslen af livsnødvendig medicin, medicinsk udstyr og medicinsk personale til Syrien.
Grænserne må også forblive åbne, så flygtninge kan undslippe. I Irak er den sidste åbne overgang i Rabi’a nu lukket og tusinder er strandet i Syrien langs den over 800 km lange grænse.
I nabolandene er Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejdere vidne til overbelagte hospitaler og begrænset lægehjælp for både flygtninge og et stigende antal lokale indbyggere. Den officielle hjælp svinder ind i f.eks. Libanon, selv om titusindvis af flygtninge endnu ikke er registreret af FN.
Uden registreringspapirer er disse mennesker ikke berettigede til det meste af den hjælp, der findes, herunder sundhedsydelser.
En omgående international økonomisk indsats er afgørende for at kunne støtte de offentlige sundhedsydelser i nabolandene og forbedre flygtningenes livsvilkår.
Alle aktører, der er repræsenteret her i dag, sidder med nøglen til at øge livsnødvendig nødhjælp i Syrien, hvor end behovet er, og til at forbedre livsvilkårene for de mennesker, der flygter til nabolandene. Men virkeligheden er, at det officielle internationale nødhjælpssystem ikke virker.
Vi må – og vi kan – finde andre løsninger:
* Donorer må og skal øge den økonomiske støtte gennem de nødhjælpskanaler, der er i stand til at tilbyde en effektiv medicinsk nødhjælp, også selvom disse kanaler ikke er en del af det officielle nødhjælpssystem.
* Nabolandene må og skal lette de administrative procedurer, så det bliver nemmere at få nødhjælpen igennem.
* Endelig må vi understrege, at de stridende parter må og skal afholde sig fra at angribe sundhedsstrukturer og respektere de humanitære nødhjælpskonvojers sikkerhed.
* Og humanitær nødhjælp skal have adgang til alle konfliktens ofre – uanset om det er frontlinjer eller grænser, der skal krydses.
(slut)
