“Vi kan ikke tillade endnu et stjålet valg”. Forlydender om valgsvindel og en fejlslagen proces op til valget har fået Comrade Fatso – Zimbabwes internationalt anerkendte musiker og rettighedsaktivist – til at fare i tasterne.
Valgresultatet ser ud til endnu engang at være til præsident Robert Mugabes fordel. Imens flyder det over med mistanker om valgsvindel og alvorlige anklager om fejl og mangler i processen op til det valg, der er Mugabes sidste.
For sangeren Comrade Fatso er Mugabes formodede valgsejr et stort slag mod zimbabweanernes drømme. På Facebook skriver han, at over 750.000 stemmeberettigede i byområderne slet ikke var blevet registreret på valglisterne.
Snyd og bedrag
Han fremhæver i sin status-opdatering, at vælgerne i landområderne mangler bedre uddannelse i at stemme, og at falske stemmer og meningsmålinger har ført til Mugabes sejr.
“Et kompromitteret valgresultat” konkluderer Comrade Fatso og skriver:
“We cannot allow another stolen election. We cannot tolerate another 5 years of crisis, hate and decay. No. Not Again.”