Danske tekstilfabrikanter kigger mod Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Lønninger, der er lavere end i f.eks. Bangladesh og Kina, får nu den danske mode- og tekstilbranche til at overveje at flytte produktionen til Østafrika. I Kenya og Etiopien er ekspertisen til stede, mener branchen.

Vi skal snart til at vænne os til ”Made in Kenya” eller ”Made in Ethiopia” i stedet for ”Made in Bangladesh” eller “Made in China” når vi kigger på mærket i det tøj vi køber i butikkerne.

For hvor underligt det end måtte lyde for en dansker, så er lønningerne i Bangladesh og andre asiatiske lande nu ved at være for høje for tekstilbranchen. Derfor har branchen nu rettet blikket mod Østafrika.

Landene her, f.eks. Kenya og Etiopien, er interessante for branchen fordi der er fabrikker, der kan producere i en kvalitet, som kan tilfredsstille de europæiske og amerikanske standarder. Og så er lønningerne lavere end i de asiatiske lande. Det fortæller DR Nyheder fredag.

Et af de danske firmaer, der har kig på Østafrika er Geismars Væverier, der ifølge firmaets hjemmeside leverer ”sengetøj, dyner, håndklæder og duge i klassisk design og af højeste kvalitet”.

– Det var en meget spændende tur, som åbnede vores øjne for nye muligheder. De har bestemt et potentiale, og teknisk set har de godt styr på det, siger firmaets direktør Ulrik Rafaelsen ifølge DR Nyheder.

– Men vi har ikke tænkt os at flytte hele vores produktion til Østafrika sådan fra den ene dag til den anden. Men det vil være interessant at tage et begrænset område og se, hvordan man kan opbygge et samarbejde, fortsætter han.