Afskaffelse af fattigdom gennem bæredygtig udvikling

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Christian Friis Bach

Dagsordenen for FN’s 68. Generalforsamling med debat om fremtidens 2030-mål kobler klimaforandringer og menneskerettigheder.

Øverst på verdens nye udviklingsdagsorden står afskaffelse af ekstrem fattigdom – og det skal ske gennem bæredygtig udvikling.

Det fremgår af den ambitiøse rapport om 2015-målenes afløser, som er udarbejdet af et højniveaupanel nedsat af FN’s generalsekretær Ban Ki-moon.

Panelet foreslår 12 konkrete mål, der meget fint flugter med de danske ønsker til fremtidens udviklingsmål.

Den ekstreme fattigdom skal udryddes, og der skal fokus på uddannelse, ligestilling, sundhed, fødevaresikkerhed, vand, energi, beskæftigelse, naturressourcer, god reberingsførelse og fred og sikkerhed.

Et forpligtende globalt partnerskab og øget finansiering skal sikre at målene nås.

Særligt positivt er det, at både seksuelle og reproduktiv sundhed og rettigheder og fred og sikkerhed nævnes. Det har Danmark arbejdet for.

FN-generalsekretærens egen rapport om accelerering af 2015 målene frem mod udløbsdatoen giver også et solidt bud på fremtidens udviklingsmål.

Fra et dansk perspektiv så vi gerne, at seksuelle rettigheder var med, og selv om rapporten gør bæredygtig udvikling til overlæggeren kunne vi ønske et stærkere fokus på centrale emner som vand og energi.

Det er til gengæld godt, at der sættes fokus på klimaforandringerne, og at det understreges, at der skal være en stærk kobling til menneskerettighederne.

Udfordringen og opgaven bliver nu at samle verdens ledere om en fælles og ambitiøs dagsorden, der forpligter alle.

Udover målene skal vi have en stærk mekanisme til at monitorere fremskridt mod målene. Her kan Højniveauforummet for Bæredygtig Udvikling, som verdens ledere besluttede på Rio+20-konferencen, forhåbentlig blive et vigtigt instrument.

Nogle af os kunne have ønsket os et stærkere Forum – mere i stil med Menneskerettighedsrådet med dets obligatoriske monitoreringsmekanisme. Men det kunne der ikke samles opbakning til.

Christian Friis Bach, udviklingsminister (R)

Kilde: 89. nummer af 92-gruppens nyhedsbrev – Nyt om miljø og udvikling, september 2013.