Debatindlæg af Marie Gad
Investeringer, økonomisk vækst og jobskabelse har hovedansvaret for at millioner er trukket ud af fattigdommen. Derfor skal post-2015 målene udformes så de understøtter virksomheder i alle størrelser over hele verden.
Da 2015 målene blev formuleret, skete det ud fra en betragtning om, at udviklingsbistand var universalmidlet til bekæmpelse fattigdom.
I dag ved vi, at bistand i mange henseender er vigtigt, men at donorernes midler aldrig kan stå alene i kampen mod fattigdom – i hvert fald ikke, hvis der skal opnås varige resultater.
Derfor er det afgørende, at post-2015 målene ikke baseres på den samme fejlagtige indstilling.
De bør i stedet tage højde for, at investeringer, økonomisk vækst og jobskabelse har den største del af ansvaret for, at millioner af mennesker ikke længere tælles blandt verdens fattige.
Den private sektor kan bidrage med investeringer og jobskabelse, men også med inddragende forretnings-modeller, der på bæredygtig vis skaber adgang til varer og serviceydelser og skaber nye indkomstkilder i lavindkomstlandene.
Det er løsninger, der baserer sig på lokale behov, lokale kompetencer og lokal arbejdskraft, men som har stor gavn af en vitaminindsprøjtning i form af ny teknologi og viden udefra.
Hvis disse udviklingseffekter skal realiseres i større skala kræver det, at den private sektor inddrages aktivt i designet, implementeringen og opfølgningen på post-2015 målene.
Og hvad skal målene så indeholde?
Det er vigtigt, at man når til en overordnet vision om at udrydde fattigdom med en integreret tilgang, der reflekterer tre typer bæredygtighed, nemlig social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.
Inde for denne ramme bør man formulere et sæt enkle mål, der er lette at forstå og måle på. Og med en klar skelnen imellem hvad vi vil opnå og hvordan vi vil gøre det.
Bedre rammevilkår for erhvervslivet
Det er essentielt, at målene bliver udformet så de bidrager til at understøtte virksomheder i alle størrelser over hele verden med at blomstre og vokse på en ansvarlig og bæredygtig måde.
Det kræver vilje til at forbedre erhvervslivets rammevilkår.
Post-2015 målene bør fokusere på, at det er regeringernes ansvar i samspil med civilsamfundet og virksomhederne at skabe de nødvendige rammer for, at virksomhederne kan gøre det, de er bedst til: Producere varer og tjenester, skabe arbejdspladser og drive innovation.
Det kræver en retsstat med håndhævelse af kontrakter herunder den private ejendomsret.
Lige så vigtige faktorer er antikorruption og gennemskuelighed, makroøkonomisk stabilitet, ordentlig infrastruktur og en arbejdsstyrke med de nødvendige kompetencer.
Vi skal altså væk fra udviklingsmål for bistand, og i stedet have udviklingsmål for udvikling.
Men først og fremmest skal vi skal væk fra gamle udviklingsmål, der bygger på en tankegang om at løfte mennesker ud af fattigdom og i stedet have nye udviklingsmål, der skaber rammerne for, at mennesker kan løfte sig selv ud af fattigdom.
Marie Gad er chefkonsulent i Dansk Industri (DI)
—
Læs andre artikler og indlæg i temaet ”2015 Målene og fremtidens globale udviklingsdagsorden”: http://www.u-landsnyt.dk/tema/2015-m-lene-og-fremtidens-globale-udviklingsdagsor
