Den vestafrikanske stat vil ikke længere være med i den ”neokoloniale institution”, hedder det i en kortfattet erklæring. Landet og dets præsident har længe haft et dårligt forhold til Storbritannien, der er det centrale medlem i Commonwealth.
Det lille land, klemt inde af Senegal, har været medlem af Det Britiske Statssamfund Commonwealth siden 1965. Meddelelsen kom i en kort erklæring, der blev læst op på TV, skriver BBC online torsdag.
Commonwealth of Nations, som er den korrekte betegnelse, er en organisation af lande, der primært består af tidligere britiske kolonier og protektorater og med Storbritannien som det centrale medlem. Organisationen består af 54 lande, herunder Indien, Australien, Canada, Nigeria og Sydafrika.
Sidste gang et land trak sig ud af Commonwealth var i 2003, da Zimbabwe forlod organisationen.
I de seneste årti er to afrikanske lande, der ikke har historiske bånd til Storbritannien, blevet optaget i organisationen. I 1995 blev Mozambique medlem og i 2009 blev Rwanda medlem.
Senest har Sydsudan ansøgt om medlemskab.
Gambias præsident Yahya Jammehs styre har et dårligt forhold til Storbritannien, som præsidenten for to år siden anklagede for at støtte landets den gambianske opposition op til et valg.
Tidlige i år kritiserede det britiske udenrigsministerium Gambia for for en række overtrædelser af menneskerettighederne.
Præsident Jammeh kom til magten ved et kup i 1994.
Læs mere om Commonwealth: http://en.wikipedia.org/wiki/Commonwealth_of_Nations