Kommentar af Blay-Azu Dali
Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag har mistet sin troværdighed for den nye generation af afrikanere. De ser den som et damoklessværd hængende over hovedet på afrikanske ledere, der ikke retter sig efter de store magters diktat.
Det viser debatindlæg, der ses for tiden på de sociale medier Facebook, twitter m.m. Debatten omfatter afrikanere fra forskellige lande.
Det, der diskuteres, er, at der bliver begået forbrydelser i klodens forskellige hjørner, f.eks. i Israel mod palæstinenserne, USA’s ubegrundede krig i Irak, i Afghanistan, hvor NATO dræber Talibanere og civile i massevis, og russernes fremfræd i Tjetjenien.
Det er en forbrydelse mod menneskeheden at gå målrettet efter en befolkningsgruppe og søge at eliminere den.
Hvad gør ICC for at retsforfølge dem, der begår disse drab? Vi er tilskuere til, at det kun er afrikanske ledere, der bliver retsforfulgt ved Den Internationale Staffedomstol.
Det drejer sig f.eks. om Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, og hans vicepræsident, Sudans præsident Bashar, fhv. præsident Laurent Gbagbo i Elfenbenskysten, hvis forbrydelse var at kræve en klarlæggelse af, hvem der vandt præsidentvalget i hans land i 2010, og Charles Taylor fra Liberia.
Listen er lang.
Skal kun afrikanere da dømmes?
Den generelle holdning er, at ingen forbrydere skal slippe af sted ustraffet, når de begår forbrydelse mod menneskeheden.
Uanset om det er afrikanske ledere eller ledere fra de store lande, de såkaldte store, skal ingen gå fri.
Hvad ser vi så? USA, Rusland og Kina har ikke engang ratificeret Rom-traktaten om ICC. Dvs., at de ikke anerkender ICC og dermed ikke føler sig bundet til den. De bliver aldrig retsforfulgt.
Det er uretfærdigt og diskriminerende, at det kun skal være afrikanske ledere, der skal dømmes ved den domstol. Derfor føler alle, der drømmer om og ønsker Afrikas selvstændighed, sig krænket og støtter de afrikanske landes udtræden af ICC.
I den forbindelse holder den Afrikanske Union et særligt møde fredag i den etiopiske hovedstad, Addis Ababa, for at tage stilling til om, hvorvidt de afrikanske lande fortsat skal føle sig bundet af Rom traktaten eller ej.
De fleste hilser mødet velkommen. Og hvad sker der så?
Annans og Tutus rolle
Nu har de store magter sat en kampagne i gang mod den Afrikanske Unions møde og hevet deres bedste kort frem:
Nobelprismodtagerne Kofi Annan (fhv. FN generalsekretær) og ærkebiskop Desmond Tutu fra Sydafrika som skal overbevise de afrikanske lande om at undlade at tage et sådant skridt.
De to fremtrædende personer skal bruge deres store ethos og kommunikationsevner til at få de afrikanske lande på bedre tanker. Deres argument: “det vil være et skam for Afrika”.
Var det måske ikke bedre, at man brugte de to respekterede herrer til at overbevise store magter såsom USA, Rusland, Kina osv. om at komme med i kampen, så ICC får stor tilslutning i verden og dermed en stor troværdighed?
De fleste i de sociale medier mener, det er ”skam”, at nogle af Afrikas meste troværdige sønner og rollemodeller lader sig udnyttet af de store magter, der har “‘tronet” dem som “konger” og nu bruger dem som den “gode neger”.
Blay-Azu Dali er cand.scient.soc i Internationale Udviklingsstudier og Kommunikation, Jobkonsulent i Københavns Kommune.
Blogger på http://dan-afrikagora.blogspot.dk
