Årets u-landskalender handler om Burma. Det tilhørende undervisningsmateriale til de yngre elever i folkeskolen giver mulighed for at inddrage Burma og temaer som rettigheder og udvikling i undervisningen i flere fag.
Årets u-landskalender handler om Burma og det centrale tema er børns rettigheder. Man kan se det som et forskud på fejringen af FNs børnekonvention, der fylder 25 år i 2014.
Overskuddet fra salget af u-landskalenderen går til Dansk Flygtninge-hjælps arbejde for børn i Burma.
Undervisningsmaterialet, der er udarbejdet til året u-landskalender hedder ”Rejsen til den gyldne pagode” og består af en bog til eleverne og én til læreren.
Bøgerne er farverige, rigt illustrerede og er umiddelbart meget indbydende. De mange billeder og tegninger får god plads da bøgerne måler ca. 25 cm i bredden og 27 cm i højden.
Det årlige undervisningsmateriale til Børnenes U-landskalender har været en fast tradition i mange år. Men i år har det fået en gennemgribende revision og udvidelse. Der er skruet markant op for både ”fag-fagligheden”, for oplevelsen og for elev-involveringen. Og det nye koncept udspringer af ønsker fra lærerne selv.
Danida har i to undersøgelser spurgt knapt 400 lærere og konsulteret undervisningskonsulenter for at klarlægge, hvordan det optimale undervisningsmateriale til 1.-4. klasse om Børnenes U-landskalender skal se ud her i 2013.
Lærerne var generelt begejstrede for de senere års materiale, men havde også ideer til at gøre det endnu mere brugbart i undervisningen. Særligt ønskede de sig flere og mere ”fag-faglige” opgaver, at materialet direkte understøtter fagenes trinmål, at der er mere faglig brug af IT og mulighed for undervisningsdifferentiering.
Lærernes bog
Bogen til lærerne, lærevejledningen, består af to dele. Første del handler om Burma – landets historie, geografi, natur, befolkning og samfundet i dag. Naturkatastrofen, der blev forårsaget af den voldsom orkan Nargis i 2008 har fået sit eget afsnit.
Anden del består af vejledning i hvordan lærerne kan bruge materialet. Der lægges op til at inddrage materialet i fagene dansk, kristendomskundskab og natur og teknik. Det lægger op til at eleverne skal sættes i gang med selv at undersøge og formidle.
Der findes også et supplerende netsted med opgaver og materiale, der kan bruges i undervisningen.
Bogen er skrevet af Michael Larsen fra kommunikationsbureauet inVirke.
Børnenes bog
Bogen til eleverne er skrevet af Josefine Ottesen, der bl.a. er kendt som børnebogsforfatter. Hun har bl.a. skrevet flere romanserier inden for fantasy- og eventyrgenrerne.
Hovedpersonerne i den fiktive historie er den ti-årige Sanda og hendes lillebror Ye, der mistede deres forældre da orkenen Nargis ødelagde deres by. Livet som forældreløse er ikke nemt i Burma, men en dag sker der en omvæltning i deres liv. Mere skal ikke afsløres her.
Bogen er fuld af små faktabokse og noter, der forklarer og uddyber om samfund, kultur, geografi, religion og historie, der kan bruges som diskussionsoplæg i undervisningen.
Bogen er illustreret med tegninger af Dorte Bengtson og fotos af Søren Skarby, der også har leveret en del fotos til lærervejledningen.
Eleverne kommer på opdagelsesfærd blandt børn i Burma – både i bog, på web, i fortælling, i forsøg, i film og i billeder. Bagefter skal de bearbejde og formidle deres nye viden.
Hvad skal vi kalde landet?
I de to bøger og det tilhørende netsted kaldes landet Myanmar.
I 1989 ændrede militærjuntaen Burmas navn til Myanmar. Navnet Burma, mente juntaen, var et levn fra kolontiden og det skulle ændres for at bryde helt fra det britiske imperium.
Navnet Burma har baggrund i at en stor del af befolkningen tilhører den etniske gruppe burmanerne. Men 35 procent af befolkningen er ikke burmanere. Så navneændringen kan også ses som et forsøg på at inkludere den del af befolkningen.
Ikke desto mindre har mange anset det at bruge navnet Myanmar som en indirekte støtte til militærdiktaturet.
De to navne bruges i dag lidt i flæng. Mange har en politik med at bruge det ene eller andet, men det smutter nemt.
På udenrigsministeriets hjemmeside omtales landet f.eks. som Burma og som Burma – Myanmar og i USA har præsident Obama flere gang brugt navnet Myanmar på trods af at USA officielt fastholder navnet Burma.
Her på U-landsnyt.dk kan vi heller ikke sige os fri for at skrive Burma den ene dag og Myanmar den næste. Officielt holder vi os dog til Burma.
