Af Emilie Halberg, U-landsnyt.dk
Israels kontrol over Jordan-dalen på Vestbredden er drevet af økonomiske interesser, ikke sikkerheds-interesser, sagde den palæstinensiske chefforhandler Saeb Erekat, da han i sidste uge inviterede verdenspressen på rundtur i Jordan-dalen. U-landsnyt.dk var med.
En af de store knaster i de aktuelle fredsforhandlinger mellem Israel og Palæstina er spørgsmålet om Jordan-dalen, et frodigt område som ligger på Vestbredden og grænser op til Jordan.
Palæstina betragter området som et potentielt fødevarekammer i en fremtidig palæstinensisk stat. Israel betragter det til gengæld som en nødvendig sikkerhedszone, som skal beskytte Israel mod angreb og våbenleverancer fra øst.
Men Israels krav om at bevare kontrollen over Jordan-dalen er drevet af økonomiske interesser, ikke sikkerhedsinteresser, sagde den palæstinensiske chefforhandler Saeb Erekat, da han torsdag i sidste uge inviterede den internationale og arabiske presse og diverse diplomater på rundtur i Jordan-dalen.
”Jeg har inviteret jer hertil Jordan-dalen, så I kan se, hvad der virkelig foregår. Og jeg ville ønske, at Mr. Kerry og alle jeres politikere ville komme og se med deres egne øjne, hvordan palæstinenserne har det her”, sagde han.
”Det handler ikke om Israels sikkerhed det her. Det handler om udnyttelse og kolonialisme,” sagde han.
Kampen om den frugtbare jord
Jorden langs Jordan-floden er frugtbar og velegnet til landbrug – i modsætning til store dele af den øvrige Vestbred, der bedst kan betegnes som gold stenørken.
I Jordan-dalen er landskabet anderledes grønt.
Rundturen begyndte i Jericho i syd, hvor Saeb Erekat selv bor, og fortsatte mod nord til Tubas-området.
På vejen ligger endeløse rækker af dadelplantager, drivhuse, blomsterplantager, krydderurtemarker, kalkunfarme, kyllingefarme, mælkeproduktioner, grønsagsmarker, vinmarker og efter sigende fem kunstige søer med alligatorer, som avles med henblik på deres skind.
Alt sammen ejet af israelske firmaer.
Produkterne forarbejdes i Israel og eksporteres til blandt andet EU, USA og Sydamerika.
Ifølge Saeb Erekat kan palæstinenserne kun dyrke 4,7 procent af jorden i Jordan-dalen. Resten er under israelsk kontrol.
Erekat: Ingen to-statsløsning uden Jordan-dalen
Israel har i forbindelse med fredsforhandlingerne stillet krav om at forlænge kontrollen over Jordan-dalen i endnu 40 år. Hovedsagelig med den begrundelse at Israel har behov for en ’sikkerhedszone’ mod øst.
Men det er et krav, som Saeb Erekat ikke kan imødekomme. Det understregede han torsdag.
”Mr. Netanyahu siger, han har brug for at blive 40 år længere i Jordan-dalen. Selvfølgelig vil han det. Med den profit, der bliver skabt her, vil han blive i 400 år,” sagde han og understregede det budskab, der var formålet med at vise diplomater og journalister rundt til forskellige destinationer:
”Det handler ikke om sikkerhed,” sagde han.
”Det handler om at stjæle land og skabe profit.”
Ifølge Saeb Erekats udsagn havde israelske bosættere i området en indkomst på 612 millioner dollars i 2012.
”Det er altså Israels definition på sikkerhed, ” sagde han ironisk til de cirka 100 fremmødte journalister og diplomater og gjorde klart, at en to-statsløsning ikke kan blive en realitet, med mindre Israel trækker sig fra Jordan-dalen.
”Det her område rummer hele potentialet for mit lands fremtid. Hvis Israel fortsætter med denne politik, kan vi ikke fortsætte fredsforhandlingerne,” sagde han.
”Israel skal vælge: Vil de have flere bosættelser eller fred? Vil de fortsætte med at dyrke hele Jordan-dalen, eller vil de have fred?”
Guvernøren i Jericho, Majid Fityani, deltog også i rundturen. Hans budskab var enkelt:
”Konflikten har ikke noget med religion eller historie at gøre. Det har at gøre med profit, kolonialisme og vand. Langs Jordan-floden er der sket en stor udvikling, som kun kommer bosætterne til gode”, sagde han og tilføjede:
“Men vi, palæstinenserne, kan ikke overleve en situation, hvor 95 pct. af jorden i Jordan-dalen er under total israelsk kontrol enten i form af plantager, bosættere eller militærtræning.”
FN: 60 procent af Vestbredden er under israelsk kontrol
Ifølge FN hører over 60 procent af Vestbredden under ’Area C,’ hvilket betyder, at det er kontrolleret af israelsk militær, og at der er adgang forbudt for almindelige palæstinenserne.
For de 150.000 palæstinensere – inklusiv beduiner -, der stadig bor i Area C, er det stort set umuligt at opnå byggetilladelser.
Område A og B er under (delvis) palæstinensisk styring.
Adgangen til vand er desuden dyr og svært tilgængelig for palæstinensiske lokalsamfund, som ikke er koblet til det vandsystem, som de israelske bosættere benytter.
De betaler derfor ifølge FN op mod 400 procent mere for hver liter vand, end dem der er forbundet til det israelsk kontrollerede vandsystem.
Ismael skal fælde sine dadelpalmer
Ismael Zbeidat er 75 år og kom til området Zheedat i Jordan-dalen som flygtning i 1948.
Han bor nu på bjergsiden sammen med cirka 200 andre palæstinensere og kan hver dag se ned på det land, som var åbent, da hans familie sammen med andre palæstinensiske flygtninge ankom i 1948.
I mange år dyrkede de jorden, men i 1982 blev de palæstinensiske indbyggere fordrevet fra den gunstige jord, fortæller han. Nu er der hegn omkring plantagerne og adgang forbudt for uvedkommende.
”Det er vores land, men Israel drev os ud. De sagde, de ville have sikkerhed, men så snart de havde fordrevet os, begyndte de at plante det hele til,” fortæller han.
I dag er det forbudt for dem at bygge og udbygge på deres areal og selv de ti dadelpalmer, som Ismael har plantet ved siden af sit hus, har han fået besked på at fælde af de israelske myndigheder, fordi de ligger i område C.
På rundturen i Jordan-dalen gik turen desuden til en skole, der i ti år har ansøgt om at udvide sine lokaler, men endnu ikke har fået svar, og til en beduin-landsby, der var blevet ryddet og ødelagt af israelsk militær få dage forinden.
De mørkebrune områder er de såkaldte Area C-områder, som kontrolleres totalt af israelsk militær.De lysebrune er A eller B Areas, som kontrolleres af det palæstinensiske selvstyre.
Emilie Halberg er journalist og netop hjemvendt fra en studietur i Palæstina, arrangeret af globale journalisters sammenslutning herhjemme, Nairobi-klubben, Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) og International Media Support (IMS).
