65 millioner kinesere har set regentparrets udstilling

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den hjemlige interesse for regentparrets udstilling af deres kunstværker, Pas De Deux Royal, på kunstmuseet Aros blegner i sammenligning med de kinesiske mediers interesse for den kongelige kunst, skriver DR online torsdag.

Et TV-indslag fra åbningen af udstillingen, som Aros har lavet i samarbejde med produktionsselskabet VNR.tv, er blevet set af mere end 65 millioner seere i Kina og 21 millioner i Europa.

I alt har mere end 100 millioner mennesker set klippet fra dronningen og prins Henriks udstilling i Aarhus.

Hos Aros regner kommunikationschef Bjarne Bækgaard dog ikke med, at museet bliver rendt over ende af kinesiske turister, der har fået øjnene op for museet på grund af TV-klippet.

“Det handler ikke så meget om, at vi får flere gæster fra Kina. Det har måske ikke den største PR-værdi, hvis klippet bliver vist i en lille provins i Kina. Hvis man skal være lidt fræk, er det nok mere en blæreeffekt, vi oplever”, siger han til DR Kultur.

“Og en glædeseffekt over, at der er nogen så langt væk, der har lyst til at vise et indslag om et regentpar med kreative evner, lægger Bækgaard til.

Se mere om udstillingen på
http://www.aros.dk/besoeg-aros/udstillinger/2013/pas-de-deux-royal