Flygtningehjælpen fik 12,5 mio. ind ved årets landsindsamling

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

12,5 millioner kr. blev resultatet af søndagens indsats fra 13.500 danskere, der hver gik en tur med en indsamlingsbøsse i hånden under Dansk Flygtningehjælps årlige landsindsamling, skriver organisationen i en opgørelse søndag aften.

Pengene går til Flygtningehjælpens humanitære indsats i 34 af verdens brændpunkter såsom Sydsudan, Afghanistan, Somalia, Libanon og Syrien.

Det er en halv million mere end i fjor, da 12.000 indsamlere kom hjem med 12 mio. kr. i en af de mest traditionsrige indsamlinger herhjemme.

Til gengæld er årets resultatet fortsat under 2010, da man havnede på 14,5 millioner – nogenlunde samme beløb som året før.

”En stor tak til de danskere, der har gjort en ekstra indsats i dag som koordinatorer og indsamlere. Og en tak til de mange, der har lagt penge i indsamlings-bøsserne,” siger Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm.

Han befinder sig p.t. i Libanon, et af de lande, hvor organisationen yder akut hjælp til syriske flygtninge og fordrevne.

”Det er en eskalerende konflikt, det betyder at vi fleksibelt skal være i stand til at hjælpe flere hver eneste dag. Det kan vi bl.a. på grund af de penge, danskerne har lagt i indsamlingsbøsserne,” siger Kamm.

Han viste søndag den besøgende udenrigsminister Villy Søvndal (SF), hvordan Dansk Flygtningehjælps arbejder i Libanon. Et arbejde der sikrer hjælp til op mod 70.000 af de syriske flygtninge i det lille naboland.

”Det er svært ikke at blive påvirket af de historier, flygtningene fortæller om krig, flugt, de vanskelige kår de lever under nu – og det helt almindelige liv, de havde før, men nu har mistet. De har akut brug for hjælp, og det glæder mig, at danskerne støtter op om den livsnødvendige indsats,” siger Andreas Kamm.

Man kan fortsat støtte med 100 kroner: sms ’Flygt100’ til 1241. Vil man støtte med 150 kroner, så ring 90 54 08 08.

Eller man kan give et valgfrit bidrag på www.flygtning.dk eller til Dansk Flygtningehjælp på Giro (01) 132 3334.

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/01-11-12/stadig-sv-rere-v-re-syrer-i-libanon-har-historien