Af Laurits Holdt, U-landsnyt.dk
Blandt deltagerne i paneldebat om BNI-grænsen var der udbredt enighed om at fastholde grænsen i en eller anden form, men flere ønskede også at den interne ulighed i lande skal være et kriterium for dansk bistand.
Den såkaldte BNI-grænse var til debat onsdag eftermiddag da U-landsnyt.dk og Afrika Kontakt afholdt et fælles debatarrangement i forlængelse af temaet ”Grænser for bistand” her på U-landsnyt.dk. Læs invitationen og oplægget til arrangementet her.
BNI-grænsen er den grænse som Danida har for hvornår danske organisationer må bruge Danida-penge på projekter i u-lande. Hvis et land har en bruttonationalindkomst på mere end 3.268 dollar om året pr indbygger i to år i træk, så er det slut med at bruge Danida-penge her.
Ikke meget kærlighed
Der blev ikke sendt meget kærlighed til BNI-grænsen under debatten. Men der var heller ikke nogen af deltagerne i panelerne, der direkte talte for at afskaffe den.
Konklusionen blev nok nærmest at BNI-grænsen ikke er specielt retvisende men at den trods alt hjælper med at fastholde at dansk bistands fokus skal ligge på at hjælpe de allerfattigste i verden.
Flere var inde på – ligesom det har været i debatten her på U-landsnyt.dk – at det kunne være en idé også at skele til den økonomiske ulighed i et land, når det skal afgøres om det kan kvalificere sig til bistand fra danske organisationer.
Direkte adspurgt ville ingen af de tre folketingspolitikere, der deltog i debatten, Mette Bock fra Liberal Alliance, Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne og Christian Juhl fra Enhedslisten, stille forslag om at indarbejde et ulighedskriterium i udviklingspolitikken.
Vi kan godt yde bistand i nogle mellemindkomstlande
Et ofte gentaget kritikpunkt af BNI-grænsen er, at den afholder de danske organisationer fra at yde bistand i mellemindkomstlande. Det er et problem, fordi 70 procent af de ekstremt fattige i dag lever i mellemindkomstlande.
Men – fremførte Lars Engberg-Pedersen, der er forsker fra Dansk institut for internationale studier – kritikken holder ikke helt.
For Danidas BNI-grænse tillader at organisationerne yder bistand i lande med en BNI på op til 3.268 dollar. Det betyder at organisationerne må bruge Danida-penge i en række mellemindkomstlande som f.eks. Indien, der er hjem for ligeså mange ekstremt fattige som hele Afrika syd for Sahara.
Hjælp til stater – ikke til individer
En af udviklingsmiljøets veteraner, Knud Vilby, fik lov at lægge for med at oplæg. Her kom han bl.a. ind på baggrunden for at Danmark har en BNI-grænse. Han forklarede at en væsentlig årsag er, at udviklingsbistanden i begyndelsen havde fokus på at hjælpe de mange lande, der var blevet uafhængige i 1960erne godt på vej. Det handlede om at hjælpe de forhenværende kolonier til at gøre sig socialt og økonomisk uafhængige.
Der var med andre ord tale om en støtte til fattige lande – ikke fattige individer.
Han kom også med en anekdote om at Dansk Industri i 1980erne argumenterede for at hæve BNI-grænsen, hvilket flere folkelige organisationer var imod, fordi de frygtede, at det ville flytte bistandens fokus fra fattigdomsbekæmpelse til fremme af danske erhvervsinteresser.
I de kommende dage følger U-landsnyt.dk op på onsdagens paneldebat og fokuserer på nogle af de centrale diskussioner under paneldebatten og i debatten her på sitet.
Flere artikler og indlæg i temaet ”Grænser for bistand”.
