Grænser for bistand (26): Danida hævede BNI-grænse for at nå flere fattige

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Af Laurits Holdt, U-landsnyt.dk

Det har flere gange været fremme, at 70 procent af verdens fattigste bor i mellemindkomstlande og derfor er uden for danske NGOers rækkevidde. Men i en række af de lande – med tilsammen flere hundrede millioner fattige – kan NGOerne sagtens arbejde for Danidamidler.

Flertallet af verdens absolut fattigste bor i dag i lande, som Verdensbanken definerer som mellemindkomstlande. En opgørelse fra 2007 siger, at 71 procent af de fattigste bor i mellemindkomstlande mens 27 procent bor i lavindkomstlande.

I 1990 var billedet helt anderledes. Dengang boede blot syv procent af de fattigste i mellemindkomstlande mens hele 93 procent boede i lavindkomstlande.

De fattige er naturligvis ikke flyttet. Det er landenes økonomi, der har flyttet sig. Flere af de lande, der tidligere var lavindkomstlande er i dag rykket en kategori op og er blevet mellemindkomstlande.

I flere lande er den økonomiske vækst ikke nået ud til den brede befolkning eller har forbigået visse befolkningsgrupper. Det betyder, at landet som helhed er blevet rigere men at en del af befolkningen fortsat lever i fattigdom.

Det er i disse lande vi skal finde de 71 procent af verdens allerfattigste.

Mellemindkomstlande kan få danske bistand

Flere gange i debatten om Danidas BNI-grænse er det blevet sagt enten specifikt eller mellem linjerne, at BNI-grænsen afskærer de fattige i mellemindkomstlandene fra overhovedet at kunne kvalificere sig til at modtage dansk bistand.

Men som Lars Engberg-Pedersen anførte i paneldebatten som U-landsnyt.dk og Afrika Kontakt holdt d. 20. november, så forholder det sig rent faktisk ikke sådan.

Danidas grænse for hvornår et land er for ”rigt” til at danske organisationer må bruge midler fra Danida i landet er en bruttonationalindkomst på 3.268 dollar per indbygger om året.

Tallet er ikke grebet ud af luften. Det hænger sammen med Verdensbankens definitioner af mellemindkomstlande.

Verdensbanken deler verdens lande op i fire grupper:

  • Lavindkomstlande (BNI på USD 1.035 eller mindre)
  • Lavere mellemindkomstlande (BNI på 1.036 – 4.085)
  • Øvre mellemindkomstlande (BNI på USD 4.086 – 12.615)
  • Højindkomstlande (BNI på USD 12.616 og mere)

Tallet, som Danida bruger som grænse, fremkommer ved at tage 80 procent af topgrænsen for lavere mellemindkomstlande, 4.085. Hvorfor det er 80 procent fortaber sig i tågerne.

Forvirringen om hvilke lande der er over eller under Danidas grænse kan skyldes, at reglerne er blevet ændret i 2013.

Grænsen blev hævet

I erkendelse af, at flertallet af verdens fattige i dag lever i mellemindkomstlande blev det i foråret besluttet at hæve grænsen for, hvor fattigt et land skal være, for at danske organisationer må bruge Danida-midler der, oplyser Danida.

Danida opdaterer sin BNI-grænse hvert år i august eller september når Verdensbanken har sendt sine tal på gaden.

Den tidligere BNI-grænse for den almindelige bistand, både bilateralt og NGO-bistand, var 2/3 af topgrænsen for lavere mellemindkomstlande – altså cirka 66 procent. Den grænse blev afskaffet og i stedet gælder nu 80 procent-grænsen.

Det betyder, at med de aktuelle tal fra Verdensbanken ville Danidas BNI-grænse ligge på 2.723 dollar i modsætning til 3.268 dollar, hvis den gamle grænse var blevet opretholdt.

Den nye grænse betyder, at landene Swaziland, Sri Lanka, Marokko, Egypten, Vanuatu, Guatamala, Mongoliet og Samoa i dag kan modtage dansk NGO-bistand, hvilket ikke ville have været tilfældet under 2/3-grænsen.

Under og over grænsen

Danske organisationer kan altså nu bruge danske statsmidler i lavindkomstlande og lavere mellemindkomstlande med en BNI på op til 3.268 dollar.

Flere store mellemindkomstlande med mange fattige falder ind under den kategori. Det drejer sig bl.a. om:

  • Indien (BNI 1.530 dollar – 368 mio. absolut fattige)
  • Nigeria (BNI 1.430 dollar – 77 mio. absolut fattige)
  • Bangladesh (BNI 840 dollar – 49 mio. absolut fattige)
  • DR Congo (BNI 220 dollar – 46 mio. absolut fattige)
  • Pakistan (BNI 1.260 dollar – 40 mio. absolut fattige)
  • Etiopien (BNI 410 dollar – 27 mio. absolut fattige)
  • Kenya (BNI 850 dollar – 20 mio. absolut fattige)
  • Sudan (BNI 1.450 dollar – 17 mio. absolut fattige)
  • Tanzania (BNI 570 dollar – 16 mio. absolut fattige)

Hvilke lande er det så, at danske organisationer er afskåret fra at arbejde i, fordi landene er for velstående?

Ja, ser vi f.eks. på Afrika betyder grænsen på 3.268 dollar i BNI at danske organisationer ikke kan arbejde i syv ud af de 49 stater. Det drejer sig om følgende:

  • Angola (7,5 millioner absolut fattige)
  • Botswana (600.000 absolut fattige)
  • Gabon (500.000 absolut fattige)
  • Kap Verde (130.000 absolut fattige)
  • Namibia (650.000 absolut fattige)
  • Sydafrika (11 millioner absolut fattige)
  • Ækvatorialguinea (550.000 absolut fattige)

Flere artikler og indlæg i temaet ”Grænser for bistand”.