Rejsebrev fra Indien (4): Verdens Toiletdag oplevet helt tæt på

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Ditte Hansen skriver for U-landsnyt.dk fra Calcutta (Kolkata)

Den 19. november er udråbt af FN til Verdens Toilet-dag. Og er der et land, hvor sådan en dag er mere end relevant, så er det Indien. Over 600 milioner mennesker – eller 53 procent af de indiske husstande – lever uden toiletfaciliteter.

Over 600 milioner mennesker må som konsekvens heraf forrette deres nødtørft i naturen; på marker, i vejkanten, på togskinner, på stranden.

Toiletter er et prekært diskussionsemne her i Indien, og har man besøgt landet har man med garanti også på egen krop været udsat for måske op til flere ikke-hygiejniske bekendtskaber.

Jeg har personligt…

* besørget i et hul med udsigt ud over bjergene i Ladakh;
* tisset i et lille skur a la ”Slumdog Millionaire” (man kan måske huske hovedpersonen hoppe hovedkuls ned i en pøl af fæces) tre meter over jorden;
* fået mine lårmuskler voldsomt testet i et togtoilet, hvor jeg på snedig og stædig vis stod på tæer for ikke at træde i andre menneskers afføring og ikke mindst
* fanget mig selv i den situation hverken at være i nærheden af papir eller vand.

Og her mener jeg reelle toilletter – noget de 600 millioner mennesker ikke har.

Slummen i Mumbai

Min første erindring om ”fri-besørgning” (som jeg vil kalde det at besørge i det fri) jeg har fra Indien, var i 2007.

Jeg havde just tilbragt mine første to måneder hernede og var på vej hjem. Jeg skulle flyve ud fra Mumbai (Bombay) og flyet var sat til at lette hen under morgenen.

I udkanten af lufthavnen og startbanen ligger der en stor slum. Og ja, har man set ”Slumdog Millionaire” så ved man hvad det er for en.

Den morgen taxiede flyet lige så stille ud til startbanen og da vi holdt i kø, havde jeg her chancen for virkelig at se virkeligheden i øjenene.

For det første bor de mennesker i presseninger og det var midt i monsuntiden, så der havde været mange oversvømmelser, hvilket sås tydeligt.

For det andet har de arrangeret sig med en ”toilet-eng” lige ud til, hvor vores fly kørte forbi. Og det var her jeg for første gang så mennesker skide (ja, undskyld) foran mig.

For de er absolut godt klar over, at passagererne inde i flyene kan se, hvad der foregår, men der er hverken midler eller overskud til at tage sig af dette.

Så jeg så mennesker på stribe gøre deres morgentoilette og det gjorde et stort indtryk på mig.

Det uhumske er blevet hverdag

Efterfølgende har set meget vildere ting:

Numser på stribe, der sidder langs togskinnerne; små børn der har diarré på fortovet, mænd og kvinder, der sætter sig i vejkanten midt i byen og tisser; menneskeafføring på strandbredden, som jeg ved g… har været tæt på at træde i.

Men jeg er blevet immun overfor det nu. Det er blevet hverdag for mig.

Men hvor er det egentlig skrækkeligt, at man kan vænne sig til sådan noget.

Selv mine gæster som rejseleder (jeg arbejder også som sådan hernede) har set diverse toiletbesøg – jeg vil påstå at alle mine gæster har set et sådant forehavende.

En ting, der dog stadig kan forarge mig dybt, er når dalitter (kasteløse) ved pligt (kastepligt) og byrde sættes til at tømme tørlatriner.

Og det kan både være som et offentligt arbejde eller – som eksempler viser – dalitskolebørn, der tvinges af deres lærer til at tømme toiletterne. I hvert fald er det vederstyggeligt. Og ganske, ganske sundhedsfarligt.

Kampagne for 14 år siden

Indien lancerede i 1999 sin egen ”Total Sanitation Campaign”, som havde til formål at opmuntre de lokale regeringer (delstatsregeringerne) til at bygge og promovere brugen af billige ”pit-latrines”.

Samtidig skulle der også fokuseres på uddannelse, hvor børn skulle lære om hygiejne.

Men her 14 år senere er tallet af mennesker uden adgang til toiletter stadig absurd alarmerende, så spørgsmålet er, om kampagnen egentlig har haft indflydelse.

Jeg kan kun bekræfte det faktum, at usædvanlig mange mennesker dagligt må besørge i det fri og kan kun beklage det.

Jeg håber, at der med FNs Toiletdag kan sættes yderligere fokus på problemet og kan så jeg glæde mig over, at dagen og de dertilhørende fakta blev nævnt i en forholdsvis stor artikel i en indisk avis.

Man kan se Ditte Hansens tre tidligere rejsebreve på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/09-09-13/rejsebrev-fra-indien-1-religionshistoriker-p-yogak
og
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/18-11-13/rejsebrev-fra-indien-2-n-r-traditionerne-f-lger-me
og
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/18-11-13/rejsebrev-fra-indien-3-stemningsbilleder-fra-calcu